Polen vs England fodbold

7. september 2021

Onsdag d. 8/9: Spilforslag til Polen vs England i VM 2022 kvalifikationen

Onsdag d. 8. september er endnu en dag med VM 2022 kvalifikation på programmet i Europa, og den mest interessante kamp finder vi nok i Polen, hvor England kommer på besøg. Læs spilforslag til Polen vs England odds her!

Polen og England topper Gruppe I i kvalifikationen til VM i fodbold i Qatar, og der er dermed topopgør på programmet på det nationale stadion i Warszawa onsdag aften. England er på førstepladsen med 15 point, mens Polen haler efter på andenpladsen med 10 point. Polakkerne kan lukke hullet op til englænderne med en sejr her, men det er gæsterne som er forholdsvist store favoritter hos bookmakerne.

Lige nu er der odds 5.75 på Polen, 3.75 på uafgjort og odds 1.60 på England hos bookmakeren bet365. Polen kommer ind til kampen med to sejre på 4-1 over Albanien og 7-1 over San Marino, mens England i deres to kampe her i september har slået både Ungarn ude og Andorra hjemme med 4-0 i begge opgør. Tilsammen har Polen og England scoret ikke færre end 19 mål i de fire kampe de to lande har været involveret i i starten af september. Det kan måske også blive en underholdende affære her med masser af mål, selv om der er meget på spil for begge lande.

Bookmakerne bet365 forventer dog en taktisk låst affære med Under 2,5 mål i kampen. I hvert fald er der odds 2.15 på Over 2,5 mål mod odds 1.66 på Under 2,5 mål. Se masser af odds på Polen vs England hos bet365, eller læs vores spilforslag til kampen forneden.

Spil hos bet365*

 

Polen vs England spilforslag

Polen har generelt involveret i nogle målrige kampe igennem længere tid, og i de sidste 11 landskampe er begge hold kommet på tavlen i 10 af dem. Lewandowski er normalt også garant for mindst én scoring, og han har nu scoret 13 mål fordelt på sine sidste otte kampe for klub og land, hvor han scoret mindst et mål i dem alle. Lewandowski scorede også for Polen mod både Albanien og San Marino i de to første kampe her i september, tre mål i alt, og det var nok blevet til flere mod San Marino, hvis ikke han var blevet pillet ud i pausen til fordel for Adam Buksa.

Buksa takkede i øvrigt for spilletiden med et hattrick, hvor to af målene blev scoret i kampens sidste minutter. Buksa fandt også vejen til netmaskerne i 4-1 sejren over Albanien, og Karol Linetty blev også noteret for et mål i begge kampe. Godt nok har Polen været oppe mod et par overkommelige modstandere, men de kommer ind til dette opgør i forrygende målform. Spørgsmålet er, om de ikke også finder vejen til netmaskerne mod England. Det gjorde de i hvert fald i den omvendte kamp i VM 2022 kvalifikationen på Wembley tilbage i marts, hvor England sejrede med 2-1. Da Polen er tvunget til at blæse til angreb og hente tre point, hvis de vil lukke hullet op til England i gruppen, må man forvente at de kommer fremover stepperne.

England bliver dog ingen nem modstander. The Three Lions er ubesejret i 15 kampe, hvis man ikke medregner straffekonkurrencen mod Italien i EM 2020 finalen, og de har ikke tabt i 26 VM-kvalkampe i træk. Det er altså et formstærkt engelsk mandskab, som i øvrigt har scoret i 14 af deres 15 seneste landskampe. Polen har også kun gået fra banen én gang i de sidste 14 landskampe uden at score.

I vores optik dufter det af mål i Polen onsdag aften. England kan dog nøjes med det ene point, som vil holde dem fem point foran Polen. Derfor kan vi måske blive vidner til et engelsk hold, som kommer til at have stort fokus på defensiven. Det så vi også en del af under sommerens EM, hvor kritikerne måske havde en pointe i at England til tider spillede en frygtelig kedelig omgang fodbold. Men hvis The Three Lions ikke kommer frem over isen, kan det meget vel ende med et nederlag. Det er i hvert fald farligt at stille sig for langt tilbage mod ethvert hold med en angriber som Lewandowski i spidsen.

Derfor forventer vi et opgør mellem to lande, som vil gå efter sejren. Det kan og bør kaste mål af sig, og vi synes - med to hold i målhopla - at der er god værdi i et spil på begge hold scorer til odds 2.05. Til sammenligning giver Over 2,5 mål odds 2.15, og inden man hopper på dét odds for at score et marginalt højere odds, bør man have for øje at England nok vil være tilfredse med 1-1, hvis stillingen er således i kampens sidste fase.

England vil dog selvfølgelig gerne have alle tre point med hjem. Det vil sende dem otte point foran Polen med kun 12 point tilbage at spille om. England mangler Andorra, Ungarn, Albanien og San Marino i de fire efterfølgende kampe, og det er nok utænkeligt, at England formøbler forspringet i gruppen i de kampe.

Spil hos bet365*

 

Startopstillinger i Polen - England

Herunder ses vores forventede startopstillinger i Polen vs England:

Polen (3-5-2): Szczesny; Helik - Glik - Bednarek; Rybus - Krychowiak - Symanski - Bereszynski - Zielinski; Swiderski - Lewandowski

England (4-3-3/4-5-1): Pickford; Shaw - Maguire - Stones - Walker; Rice - Phillips - Mount; Grealish - Kane - Sterling

Spil hos bet365*