VM Blog: Portugal: Fyring ændrer ikke noget

6. december 2022

Portugal - Schweiz optakt: Sidste VM 2022-kvartfinalist skal findes

Portugal og Schweiz skal dyste om den sidste plads i VM 2022-kvartfinalerne tirsdag d. 6. december kl. 20.00. Se Portugal vs Schweiz optakt, odds og spilforslag her!

Portugiserne og schweizerne gik begge gennem gruppespillet ved VM i fodbold med to sejre og et nederlag. For Portugal var det nok til en førsteplads i Gruppe H, mens Schweiz' seks point kun rakte til en andenplads bag Brasilien grundet en dårligere målscore.

Portugal tabte deres seneste kamp ved VM med 2-1 til Sydkorea, mens Schweiz hentede en 3-2 sejr over Serbien i en højdramatisk affære. Det er altså schweizerne som kommer ind til opgøret med momentum fra sidste kamp, men det er dog Ronaldo og Co. fra Portugal som er bookmakernes favoritter. Lige nu er der odds 1.90 på Portugal mod odds 4.50 på Schweiz hos ComeOn, hvor der er odds 3.55 på at kampen ender uafgjort og må i forlænget spilletid.

Spil hos ComeOn*

 

Portugal - Schweiz
Kampstart:
Tirsdag d. 6. december kl. 20:00
TV / Stream
TV2
Odds
1 X 2
1.90 3.55 4.50
Spil hos ComeOn*

 

Portugal vs Schweiz spilforslag

Schweiz er muligvis underdogs her hos bookmakerne, men de er mere end i stand til at drille portugiserne, hvis de rammer noget nær topniveauet. Ved EM sidste sommer nåede Schweiz til kvartfinalerne, efter at have slået Frankrig ud i 1/8-finalerne i straffe og tabte derefter til Spanien i straffe. Siden har de også leveret ganske gode resultater i Nations League, og det er et hold, man ikke skal undervurdere.

Portugal kom fint fra land med to sejre ved VM over Ghana og Uruguay, men de tabte senest til Sydkorea, og det er ikke fordi spillet altid er gået op i en højere enhed for Ronaldo og Co. ved VM i Qatar indtil videre.

Vi tror Schweiz kommer til at matche Portugal godt, og ser gode chancer for, at kampen må ud i forlænget spilletid og evt. straffe for at finde en vinder. Vi spiller derfor uafgjort til odds 3.55 hos ComeOn.

Spil hos ComeOn*

 

Portugal

Portugal startede VM med to sejre på 3-2 over Ghana og 2-0 over Uruguay, og var dermed sikret avancement efter to kampe. De havde dog stadig brug for mindst et point, for med sikkerhed at sikre førstepladsen i tredje kamp mod Sydkorea. Her tog portugiserne en forventet føring ved Ricardo Horta efter kun fem minutter, og selv om Sydkorea i lange perioder havde svært ved at komme til store chancer, lykkedes det alligevel Son og Co. at få vendt kampen til en sydkoreansk 2-1 sejr i det 27. og 91. minut. 

Nederlaget var uden betydning for Portugal, skulle det vise sig, da førstepladsen alligevel kom i hus grundet Uruguays sejr over Ghana. Alligevel var det et lille hak i selvtilliden hos portugiserne, som nu skal sørge for at finde et noget højere gear end mod Sydkorea, når de står overfor Schweiz i aften.

Portugals bedste resultat ved VM i fodbold ligger tilbage til 1966, hvor superstjernen Eusebio førte Portugal til en tredjeplads ved slutrunden i England. Siden har Portugal fået en fjerdeplads i 2006 i Tyskland, men ellers er det blevet til tre exits i gruppespil og to exits i 1/8-finalerne siden da. Portugal røg ud netop her i 1/8-finalerne i både 2010 og 2018, mens de i 2014 slet ikke nåede videre fra gruppen. 

Det kan meget vel være Ronaldos sidste VM, men man skal bestemt ikke afskrive ham til slutrunden om fire år. Som det er tilfældet med Lionel Messi og Argentina, hviler verdens øjne på Cristiano Ronaldo og hans jagt på det ultimative trofæ. Men hvor Messi omsider fik et stort trofæ med Argentina i form af Copa America 2021, har Ronaldo stadig aldrig vundet et af de helt store trofæer med Portugal. Det tætteste han kom på, var selvfølgelig EM-finalen på hjemmebane i Portugal tilbage i 2004. Her tabte Portugal som bekendt med 1-0 til Grækenland i finalen.

Spændende bliver det, om Ronaldo og Co. kan spille sig videre til kvartfinalerne denne gang, den første VM-kvartfinale siden 2006. Hvis Portugal avancerer til næste runde, venter vinderen af Marokko og Spanien. I en evt. semifinale kan Portugal se frem til et møde med enten England eller Frankrig. Og skulle de nå dertil kan det hele ende med en VM-finale mod Lionel Messis Argentina. Sker dét vil Messi- og Ronaldo-fans få sig en tidlig juleaften, når VM-finalen løber af stablen d. 18. december.

Læs mere om Portugals VM 2022 trup >

Spil hos ComeOn*

 

Schweiz

Schweiz er efter et stort drama mod Serbien i tredje og sidste gruppekamp klar til denne spændende 1/8-finale mod Portugal. Schweiz og Portugal mødtes også i Nations League tidligere på året, nemlig d. 5. og 9. juni, hvor Portugal først vandt med 4-0 i Lissabon, og Schweiz derefter vandt 1-0 i Genéve.

Efter sejren over Portugal hjemme i Schweiz fortsatte Alpelandet med at slå både Spanien og Tjekkiet i Nations League, og de er startet stærkt her ved VM med to sejre i tre kampe. Senest blev det altså til en 3-2 sejr over Serbien i et stort drama, hvor Breel Embolo, Remo Freuler og Xhardan Shaqiri plaffede de tre mål ind for schweizerne. Granit Xhaka stjal også opmærksomheden og undgik med nød og næppe et rødt kort, hvilket selvfølgelig ville have sendt ham i karantæne her mod Portugal.

I skrivende stund er der ingen meldinger om skader eller fravær hos Schweiz, udover målmand Yann Sommer som også var ude mod Serbien. Der er ingen tvivl om, at schweizerne håber at få Sommer tilbage i målet, for han er en klasse eller to over Dortmund-keeperen Gregor Kobel, som har vikarieret i Sommers fravær.

Schweiz har tidligere været blandt de sidste otte ved VM i fodbold i 1934, 1938 og senest i 1954, og ved fire af deres fem seneste VM-slutrunder har 1/8-finalen været endestationen for Alpelandet. Men måske kan de spille sig til den første kvartfinale i mere end et halvt århundrede denne gang. De slog også de regerende verdensmestre fra Frankrig ud i 1/8-finalerne i straffekonkurrence ved EM sidste sommer, hvorefter de røg ud til Spanien i straffekonkurrence.

Læs mere om Schweiz' VM 2022 trup >

Spil hos ComeOn*