Danmark vs Argentina

18. januar 2021

Danmark - Argentina optakt: Får DK fire point med til Mellemrunden?

Danmark - Argentina
Kampstart:
Tirsdag d. 19. januar kl 20:30
TV:
DR1 / DR.dk
Odds
Betting Partner: Oddset.dk
1 X 2
1.03 23.00 20.00

Spil hos Oddset*

 

Danmark vs Argentina optakt: VM i Håndbold 2021

Danmark er allerede før kampen mod Argentina sikre på en plads i Mellemrunden, og på at få mindst to point med videre. Det bliver formentlig til fire point med endnu en sejr her over Argentina. Det er nemlig sådan, at Danmark tager de point med videre til Mellemrunden, som er optjent mod de øvrige hold i Top 3 i indledende gruppe. Og Argentina er, ligesom Danmark, sikre på at slutte i Top 3. Derfor er det afgørende, at Danmark slår Argentina, da danskerne tager pointene fra Argentina-kampen med videre.

Som stillingen i VM grupperne er lige nu, er det altså Argentina og Bahrain som er de to øvrige lande i Top 3. Argentina er som nævnt sikre på at slutte i Top 3 sammen med Danmark, da de også har fået to sejre mod Bahrain og Congo. Hvem der bliver det tredje hold videre fra Gruppe D til Mellemrunden, afgøres indbyrdes mellem Bahrain og DR Congo. Her har Bahrain fordelen af en bedre målscore, og derfor skal DR Congo besejre Bahrain, hvis de vil med videre. Bahrain vs Congo spilles i øvrigt kl. 18.00 som en glimrende optakt til Danmark vs Argentina, der løber af stablen kl. 20.30.

I Mellemrunden bliver Danmark, Argentina og Bahrain/Congo parret med de tre bedste lande fra Gruppe C. Det drejer sig lige nu om Qatar, Kroatien og Japan. Angola har stadig chancen for at vippe Japan af pinden, men det kræver en sejr til Angola over Japan tirsdag kl. 15.30. Danmark kan altså se frem til at møde Qatar, Kroatien og enten Japan eller Angola i Mellemrunden.

Se kampprogrammet ved VM i Håndbold 2021

Sværeste kamp for Danmark ved VM indtil videre

Danmark er ikke blevet testet i synderlig grad i de to første kampe ved dette VM, som er blevet vundet uden de helt store anstrengelser. Man fristes næsten til at sige, at den seneste kamp mod Congo havde karakter af en showkamp. Underholdningsværdien var til at tage og føle på, selv om Danmark vandt med hele 20 mål (39-19). Det var nok mest DR Congos Gauthier Mvumbi Thierry som stjal det meste af opmærksomheden pga. sin fysiske statur. 

Derfor glæder vi os til denne kamp mod Argentina, som trods alt har karakter af en gruppefinale. Argentina er uden tvivl det bedste hold af Danmarks tre gruppemodstandere i indledende gruppe, og nu hvor Argentina også har brug for point i denne kamp, for at få så mange point som muligt med til Mellemrunden, må man gå ud fra de ikke bare lægger sig ned uden en kamp.

Danmark kunne spare alle profiler i walk-over kampen mod DR Congo, og det blev da også til 0 minutter til Mikkel Hansen. Han blev alligevel udpeget til dopingtest efter kampen, selv om han havde siddet på bænken hele kampen. 

Landstræner Nikolaj Jacobsen lagde heller ikke skjul på, at det havde været en forholdsvis nem kamp for Danmark:

"Det er altid svært at spille en kamp, hvor man er storfavoritter. Det kan godt blive en lidt lang kamp til tider, men det er dejligt at se folk hygge sig på banen og bruge tiden bedst muligt", lød det til TV2.

Spilforslag til odds på Danmark - Argentina

Om det bliver lige så hyggeligt mod Argentina, som mod DR Congo og Bahrain må tiden vise. Det er i hvert fald på papiret en langt mere kompetent modstander, men Danmark er naturligvis stadig store favoritter.

Danmark formåede også at slå Bahrain og DR Congo tilsammen med 34 mål, hvor Argentina kun har en +9 målscore for deres to kampe mod Bahrain og DR Congo. Hvis man skal anskue det lidt matematisk, så har Danmark altså slået Bahrain og Congo med 17 mål i snit, mens Argentina kun har slået dem med 4,5 mål i snit. Holdt op mod hinanden er Danmark altså 12,5 mål bedre end Argentina pr. kamp i den målestok.

Ser vi på odds på Danmark - Argentina hos Oddset, er der p.t. kun odds 1.03 på Danmark. Der er altså ingen tvivl hos bookmakeren om, at Danmark vinder denne kamp. Spørgsmålet er faktisk kun hvor stort. Ser vi på handicap-odds ligger linjen for et even-money spil på -8 mål til Danmark. Der er nemlig odds 1.97 på Danmark -8 mål mod odds 2.05 på Argentina +8 mål.

Med rod i førnævnte statistik, hvor Danmark var 12,5 mål bedre end Argentina i de to første kampe, tror vi også der er gode chancer for at Danmark kan slå dette målhandicap. Vi spiller derfor Danmark -8 mål til odds 1.97, og håber på en dansk sejr med mindst ni mål flere end Argentina.

Samtidigt prøver vi med et spil på Danmark vinder med mellem 10 og 12 mål til odds 4.40

Spil hos Oddset*