Fredag d. 26. februar 2021

26. februar 2021

Fredag d. 26/2: Dansk 1. division og Championship i England

En uge med europæisk fodbold i Champions League og Europa League ligger bag os, og vi står foran en spændende fodboldweekend med masser af interessante kampe på plakaten.

I denne weekend kan vi f.eks. se frem til et brag i Spanien, hvor detroniserede FC Barcelona gæster Sevilla, og i England er der spændende kampe i Premier League, hvor der er appetitvækkere som Leicester vs Arsenal og Chelsea vs Manchester United på programmet. Disse kampe, og flere til, kan du læse optakter og spilforslag til her på Oddsforum i de kommende dage.

Der er selvfølgelig også Superliga i denne weekend, og her lægger vi fra land allerede i dag, fredag d. 26. februar, med en interessant kamp i Vejle. Her kommer bundproppen AC Horsens på besøg. Den Gule Fare hentede deres første point under den nye træner Jens Berthel Askou i sidste runde med 0-0 hjemme mod OB. Spørgsmålet er om de kan bygge videre på pointhøsten i aftenens kamp i Vejle. AC Horsens har stadig ikke scoret et Superliga-mål på denne side af nytår, og de har hårdt brug for at smække en stime af sejre sammen, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at overleve i Superligaen. Det er ved at være sidste udkald for gæsterne i Nørreskoven, hvilket der kan læses meget mere om i optakten med spilforslag til Vejle - AC Horsens her.

I denne udgave af Dagens Spilforslag kigger vi nærmere på et par andre kampe denne sidste fredag i februar. Vi bliver hjemme i vores egen andedam i de første to kampe, hvor vi skal en tur til Viborg og Helsingør, og så runder vi af i det engelske med en TV-kamp kl. 20.45, hvor Wayne Rooneys Derby County tager imod Nottingham Forest.

Husk også, at Danske Spils Oddset i dag udkommer med en ny udgave af podcasten Alting Kan Ske, hvor der er guldkorn at hente til din Oddset-kupon i weekenden. Netop Oddset er vores udvalgte bookmaker til odds i dagens spilforslag.

Spilforslag til fredag d. 26. februar 2021

Spil hos Oddset*

 

Viborg FF vs Hvidovre IF

VFF - HIF
Kampstart:
Fredag d. 26. februar kl 18:00
TV:
-
Odds
Betting Partner: Oddset.dk
1 X 2
1.50 4.20 6.40

Viborg topper 1. division med 44 point og er stadig ubesejret efter 18 kampe (V13-U5-T0) med en målscore på 38-14. Viborg er det næstmest scorende hold i divisionen, og har lukket færrest mål ind af alle. Fredag aften får de en gylden chance for at spille sig fire point fri i toppen, da Esbjerg (42 point) tabte hjemme til Silkeborg (40 point) torsdag aften.

Viborg har skiftet cheftræner henover vinteren, og Lars Friis har fået en god start i det nye job i Domkirkebyen. Viborg har vundet de to første kampe med 4-0 hjemme over Fredericia og 1-0 ude mod Vendsyssel, så det er altså to clean sheets i træk for den nye cheftræner.

Viborg er selvfølgelig store favoritter her, for gæsterne fra Hvidovre har tabt 11 af 18 kampe i denne sæson. Hvidovre er også startet foråret med to nederlag: 0-2 ude mod Silkeborg og 1-2 hjemme mod Fremad Amager. De er dog på 9. pladsen, på god afstand af bundholdene Skive og Kolding, og det er fordi de trods de mange nederlag også har formået at vinde seks. Kun en gang har de spillet uafgjort i de 18 første kampe i sæsonen.

Det mest interessante ved Hvidovre er måske, at de har hentet 16 af deres 19 point på udebane, hvor de er V5-U1-T3 for sæsonen med en 14-15 målscore. Det står skidt til hjemme, hvor de er V1-U0-T8, men de har altså fået tæt på fuld valuta på deres 14 udebanemål i sæsonen.

Hvidovre er generelt involveret i nogle målrige kampe, for der er faldet 3,11 scoringer pr. kamp i snit i sæsonens 18 første runder. På udebane er målsnittet i Hvidovres kampe 3,22 mål pr. kamp, og vi tror bestemt også de har chancen for at komme på tavlen mod Viborg. Godt nok har hjemmeholdet to clean sheets i træk, men Fredericia havde bestemt chancer til at score mindst et mål, da de var på besøg hos Viborg i forårspremieren.

Selv om Viborg ikke har lukket mange mål ind, skal man altså ikke udelukke at Hvidovre kan komme på tavlen i Viborg. Det bør dog ende med en hjemmesejr, for Viborg har ikke tabt hele sæsonen, og de er V8-U1-T0 med 24-7 målscore på hjemmebane. Vi prøver derfor med et spilforslag på Viborg + O 2,5 mål til odds 2.15 hos Oddset. Her er der gevinst, hvis Viborg vinder og der kommer mindst tre mål i kampen.

Spil hos Oddset*

 

FC Helsingør vs FC Fredericia

FCH - FFC
Kampstart:
Fredag d. 26. februar kl 19:00
TV:
-
Odds
Betting Partner: Oddset.dk
1 X 2
2.30 3.10 3.30

FC Helsingør tager hjemme mod Fredericia, og det er to hold som ligger side og side i tabellen på 6. og 5. pladsen med hhv. 26 og 27 point. Begge klubber har langt op til oprykningspladserne, og dét løb synes kørt for begge mandskaber. Til gengæld gælder det nu om at sikre en plads i Top 6 i det kommende slutspil, og her er begge klubber også presset bagfra af HB Køge (25 point) og til dels Hobro (22 point).

Måske er der ikke voldsomt meget på spil for klubberne lige nu, men Top 6 skal selvfølgelig sikres. Ligesom i Superligaen giver en Top 6 placering i Grundspillet nemlig arbejdsro, da man så er 100% sikre på ikke at rykke ned. Det er nok ikke noget der bliver aktuelt for disse to hold, for det ligner unægtelig en kamp mellem Skive, Kolding, Vendsyssel og måske Hvidovre.

FC Helsingør har åbnet deres 2021 med to sejre til nul. Begge sejre er kommet på udebane med 2-0 i Kolding og 1-0 i Hobro, og helsingoranerne spiller altså her deres første divisions-hjemmekamp i 2021. FC Fredericia kommer ind til opgøret med to nederlag i deres to første kampe, hvor de ikke har formået at score endnu. De har dog også været oppe mod topholdene Viborg (0-4) og Esbjerg (0-1), og Fredericias cheftræner, Michael Hansen, erkendte også efter det seneste nederlag til Esbjerg, at de tre tophold i division reelt er for gode til 1. division.

"Der er bare så meget erfaring, så mange kilo bagved, og som modstander sidder man hele tiden med fornemmelsen af, at det kan gå galt lige om lidt. På den måde er de langt længere fremme, end vi er, og generelt må vi bare sige, at de tre tophold er to niveauer over alle os andre, og det hold, der ikke rykker op, vil virkelig have grund til at ærgre sig, for det er faktisk for godt til at spille i 1. division", sagde han til JydskeVestkysten.

FC Fredericia er dog et godt 1. divisions mandskab, og vi tror de kommer sultne ind til dette opgør i jagten på den første sejr i 2021. Mens Helsingør har fået et par "nemme sejre" mod Kolding og til dels også mod Hobro, har Fredericia mødt creme de la creme i divisionen, og har spillet nogle fornuftige kampe mod disse. Ja, de tabte 4-0 i Viborg, men det var ikke fordi de var helt ude af kampen, og cifrene lyver måske en lille smule om det opgør.

Vi tror, FC Fredericia kommer til Helsingør og henter den første sejr i år. Der er et flot odds 3.30 på Fredericia, og vi tipper 2-1 til gæsterne som kampens resultat.

Spil hos Oddset*

 

Derby vs Nottingham Forest

Derby - Nottingham F.
Kampstart:
Fredag d. 26. februar kl 20:45
TV:
TV3 Sport
Odds
Betting Partner: Oddset.dk
1 X 2
2.65 2.95 2.90

Derby County har været godt kørende, siden Wayne Rooney tog over som Manager i klubben i november. De er godt nok stadig placeret som nr. 18 i Championship, men det er med pil opad på formkurven for de er faktisk det sjette bedste hold i rækken siden da målt på pointhøsten. Rooney pensionerede sig selv som spiller og tog helt over som manager i januar, og siden da har kun de to tophold, Norwich og Watford, fået flere point.

Netop Watford tilføjede Derby deres seneste nederlag i forrige runde med 2-1 på Vicarage Road i Watford, men Derby rejste sig igen med 2-0 hjemme over Huddersfield i den seneste kamp. Det var den tredje sejr i de fire sidste kampe, og i øvrigt den fjerde hjemmesejr i træk.

Nottingham Forest har også fået ny manager for nyligt i form af Chris Hughton, der som spiller nåede næsten 400 kampe for Tottenham fra 1977-1990. Han tog over i Nottingham Forest tilbage i oktober 2020, og engang i midten af december begyndte tingene for alvor at køre bedre for Forest. Siden da har de spillet 16 kampe på tværs af alle turneringer og kun tabt tre. Selv om Forest er på 16. pladsen, er det altså også en klub som har sat kursen mod den øverste halvdel af tabellen.

Nottingham Forest har dog fået deres seneste sejre mod formsvage hold, og da de klaskede sammen med Swansea og Bournemouth i midten af februar, formåede de ikke at score. Selv om de efterfølgende vandt 1-0 over både Blackburn (nr. 15) og Rotherham (nr. 22), har de altså kun scoret to mål i deres fire sidste kampe. 

Vi tror Nottingham Forest får svært ved at komme frem til det helt store mod Derby, som har været solide i defensiven under Wayne Rooney. Samtidigt er Derby stærke på hjemmebane, hvor de altså har vundet fire i træk og tre af dem med et clean sheet.

Vi tror derfor på en Derby-sejr, hvilket giver et fint odds 2.65. Men det er to mandskaber, som ikke har lavet voldsomt mange mål på det seneste, og der er også kun odds 1.42 på Under 2.5 mål i kampen. Hvis man som os tror på Derby, kan man måske med fordel vælge Derby + U 2,5 mål til odds 4.50 for ekstra smæk for skillingen. Dermed er der selvfølgelig kun gevinst, hvis Derby vinder med 1-0 eller 2-0. Men hvis Derby skal vinde kampen, er det også et godt bud på resultatet, da det ikke just ligner en kamp som Derby f.eks. vinder 3-1 eller lign.

Spil hos Oddset*