Danmark - Gibraltar

13. november 2019

Danmark - Gibraltar optakt: Hvor stor bliver sejren i Parken?

Danmark skal op mod Gibraltar fredag d. 15/11-2019 kl. 20.45 i kvalifikationen til EM 2020, og her er kravet fra den danske befolkning unægteligt tre point. Et førsteklasses eksempel på en pligtsejr for det danske landshold.

Danmark er da også favoritter hos bookmakerne, hvilket ikke bør komme som en overraskelse for nogen. Danmark lammetævede Gibraltar med 0-6 i den omvendte kamp på udebane, og Gibraltar har kun scoret ét mål på udebane i deres 10 seneste landskampe. Det vil være en gigantisk fiasko, hvis ikke Danmark henter alle tre point her.

Hos bookmakeren Youbet er der odds 1.005 på Danmark, og nej, der er ikke sat et nul for meget ind her. For hver 100 kr. satset på dansk sejr på 1X2-markedet vinder man således 50 øre, så det giver sig selv, at det er på handicap-odds man skal finde værdien i en dansk sejr. Det store spørgsmål er vel heller ikke om Danmark vinder kampen, men snarere hvor stort Danmark vinder kampen. Med odds 36.25 på uafgjort og odds 59.25 på Gibraltar, er det tydeligt for alle, at det er Goliaths kamp mod David - set med danske briller. Det var selvfølgelig en kamp som David vandt, så det er måske ikke den bedste analogi at anvende her.

Mens Danmarks kamp mod Gibraltar selvfølgelig er spændende for vi danskere, er aftenens mest interessante kamp måske at finde små 1200 km fra Parken og København, nemlig i St. Gallen i Schweiz. Her kommer Georgien på besøg i Alpelandet, og skulle georgierne skabe overraskelsen og snuppe alle tre point med en sejr over Schweiz, vil Danmark kvalificere sig til EM 2020 med en sejr over Gibraltar.

Mange scenarier kan stadig udspille sig i Danmarks gruppe, hvor kampen om Top 2 og EM-billetterne som bekendt står mellem Danmark, Irland og Schweiz. Læs mere her om hvordan Danmark kommer med til EM 2020, alt efter udfaldet af fredagens kamp, og hvordan scenariet kan se ud på mandag, hvor Danmark formentlig skal spille "finale" i Dublin mod Irland om avancement til slutrunden næste sommer.

Spil hos Youbet

Odds og spilforslag på Danmark - Gibraltar

Youbets handicap odds på Danmark vs Gibraltar

Som nævnt indledningsvist er man nødt til at kigge på handicap-odds, eller andre markeder generelt end 1X2, for at finde værdi på dansk sejr over Gibraltar. Ser man på Youbets handicap-odds på Danmark mod Gibraltar, skal man igen op på en seks måls sejr til Danmark for at få mere end dobbelt op på sin indsats. Odds 2.25 på Danmark -5,5 mål er måske værd at skyde efter, men det er også værd at huske på, at Danmark reelt ikke kan bruge storsejren til ret meget andet end underholdning for publikummet i Parken og TV-seerne hjemme i stuerne.

Den samlede målscore får nemlig ikke nogen betydning på nuværende tidspunkt, og derfor er en 1-0 sejr reelt nok på fredag. Dermed ikke sagt at Danmark kun vinder 1-0. Men det er dog igen værd at notere sig, at det for de danske spillere måske også gælder om at spare lidt på kræfterne til den vigtige kamp mod Irland på mandag, hvor det forventes at blive afgjort om Danmark kommer med til EM.

Danmark er dog på alle måder et bedre hold end Gibraltar, hvilket vi også så i den omvendte kamp på udebane, hvor vi som bekendt sejrede med 6-0. Det kan altså blive til en dansk storsejr uden at vi skal bruge mange ressourcer på det, men kommer Danmark først komfortabelt foran, skal man ikke blive overrasket hvis gassen går lidt af ballonen hos de spillere som skal starte på banen igen mod Irland på mandag.

Vores spilforslag til kampen bliver en sikker dansk sejr i størrelsesordenen 3-0 eller 4-0, og derfor ser vi udmærket værdi i et spil på Gibraltar +4,5 mål til odds 2.25. Det betyder, at der er gevinst på spillet, hvis Danmark IKKE vinder kampen med mere end max. fire overskydende mål. Skal man prøve et frisk spil på kampens resultat, synes vi 4-0 til odds 7.00 hos Youbet virker som et godt bud.

Se også: Danmarks trup mod Georgien og Irland

Spil hos Youbet

 

Statistik før Danmark - Gibraltar

  • Danmark og Gibraltar mødtes for første gang i en international kamp i det omvendte opgør d. 5. september. Danmark vandt 0-6 på mål af Christian Eriksen (x2), Christian Gytkjær (x2), Robert Skov og Thomas Delaney.
  • Det var den næststørste udesejr for Danmark nogensinde, efter en 0-10 sejr i en venskabskamp ude mod Sverige d. 5. oktober 1913.
  • Kun én gang i historien har et dansk klubhold mødt et hold fra Gibraltar. FC Midtjylland besejrede Lincoln Red Imps med 3-0 samlet i kvalifikationen til Champions League i 2015/16.
  • Danmark kvalificerer sig til EM 2020 med en sejr over Gibraltar, hvis Schweiz taber til Georgien.
  • Danmark kan kvalificere sig til det niende EM i historien, og for første gang siden 2012. 
  • Danmark missede kvalifikationen til EM 2016 ved at tabe i playoffs til Sverige (2-1 ude, 2-2 hjemme).
  • Danmark har kun tabt én af de 33 seneste officielle kampe (V16-U16-T1). Det var et 3-0 nederlag ude mod Slovakiet i september 2018, hvor Danmark stillede med et hold bestående af semi-proffer og futsal-spillere.
  • Danmark er ubesejret i de sidste 23 kampe af betydning (V12-U11-T0), siden vi tabte 0-1 hjemme til Montenegro i VM-kvalifikationen i oktober 2016. Det er Danmarks længste stime som ubesejret nogensinde.
  • Christian Eriksen og Christian Gytkjær (begge 3 mål) er Danmarks topscorere i EM 2020 kvalifikationen. Kun ét af de seks mål imellem dem er blevet scoret i en hjemmekamp.
  • Den sidste danske landsholdsspiller som scorede flere end tre mål i en EM kvalifikation var Jon Dahl Tomasson, som scorede otte mål i EM 2008 kvalifikationen.
  • Gibraltar har all-time spillet 32 landskampe af betydning og tabt 30. De to eneste undtagelser var sejre i Nations League på 0-1 ude mod Armenien og 2-1 hjemme mod Liechtenstein i 2018.