30. juni 2021
Belgien - Italien optakt: Kvartfinale ved EM 2020 i fodbold
Belgien og Italien mødes i kvartfinalerne ved EM 2020 i fodbold fredag d. 2. juli 2021 kl. 21:00 på Allianz Arena i München. Læs Belgien vs Italien optakt med startopstillinger, statistik og spilforslag til odds på kvartfinalen mellem to af EMs Top 4 favoritter.
Sværvægter-kvartfinalen ved EM 2020 i fodbold mellem Belgien og Italien ville være en EM finale værdig. Vi taler om to af Europas bedste landshold netop nu, som tørner sammen i München fredag aften. Italien havde deres problemer mod Østrig, men de sejrede med hiv og sving med 2-1 over 120 minutter. Faktum er dog, at Italien ikke har tabt i 31 kampe og kun lukket ét mål ind i de sidste 11. Østrigs mål i 1/8-finalens 114. minut var det første Italien lukkede ind i 1169 spilleminutter, og dermed har italienerne slået Dino Zoffs historiske rekord fra 1970'erne.
Nu skal Italien op mod Belgien, som er nr. 1 på verdensranglisten over landshold. Belgierne sendte de forsvarende europamestre fra Portugal ud af EM i 1/8-finalerne med en 1-0 sejr, så De Rode Duivels bliver bestemt en mundfuld for Azzurri. Belgien ser dog ud til at skulle undvære både De Bruyne og Eden Hazard til kampen, hvilket der kan læses mere om i vores Belgien vs Italien optakt forneden. Her ser vi på startopstillingerne i Belgien - Italien samt spilforslag til odds på EM-braget fredag aften i München.
Belgien - Italien optakt
- Odds og spilforslag
- Startopstillinger
- Belgien optakt
- Italien optakt
- TV og Livestream
- Statistik og Historik
Odds på Belgien - Italien
Belgien - Italien EM 2020 - 1/4 finale |
||
Kampstart: Fredag d. 2. juli kl 21:00 |
||
Spillested: Allianz Arena, München |
||
Dommer: Slavko Vincic (Slovenien) Assistenter: Tomaz Klancnik (Slovenien) Andraz Kovacic (Slovenien) |
||
TV/Streaming: 3+ / Viaplay.dk |
||
Odds fra bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
3.40 | 3.10 | 2.30 |
Over/Under 2,5 mål | ||
2.37 | - | 1.57 |
Spil hos bet365* |
Spilforslag: De bedste odds på Belgien mod Italien
Det vil nok overraske nogen, at Italien rent faktisk er favoritter hos bookmakerne forud for EM 2020 kvartfinalen mod Belgien. Italien kæmpede hårdt for at knække Østrig i 1/8-finalen, hvor Belgien derimod ekspederede Cristiano Ronaldo og de forsvarende europamestre fra Portugal ud af turneringen.
Men Belgien må undvære bl.a. Kevin De Bruyne og Eden Hazard til kampen mod Italien, og når man samtidig kigger på statistikken i opgøret mellem Belgien og Portugal, så var portugiserne måske det bedste hold. Ronaldo og Co. sad på 55% af boldbesiddelsen og vandt 24-6 i målforsøg. Kun ét skud havde Belgien indenfor rammen i kampen, men det var til gengæld også en afslutning i verdensklasse fra Thorgan Hazard, som fra kanten af feltet sendte en knaldhård bold afsted der brækkede i luftet og snød Rui Patricio i Portugals mål.
Italien har ikke tabt i 31 landskampe, og de satte altså også en clean sheet rekord mod Østrig, som er med til at understrege hvor stærkt det italienske hold er i øjeblikket. Østrigs reduceringsmål til 1-2 i det 114. minut, var det første mål mod Italien siden en 1-1 kamp mod Holland i oktober. Når Belgien er uden Eden Hazard og Kevin De Bruyne kan det måske blive sværere for belgierne at åbne det stærke forsvar hos Azzurri, og Italien spiller ikke det kedelige defensive fodbold, de har været kendt for i årtier. De kommer frem over stepperne med hurtige, talentfulde og boldsikre spillere og der er masser at skyde med oppe foran med folk som Immobile, Berardi og Chiesa for at nævne nogle stykker.
Vi forudser et ekstemt tæt opgør som selvfølgelig kan svinge begge veje. Belgiens offensiv er blevet stækket med fraværet af Eden Hazard og De Bruyne, så det vil overraske meget, hvis de kommer på tavlen flere gange mod Italien. Belgiens defensiv er dog også bundsolid, hvilket vi så senest mod Portugal. Selv om de i perioder var under pres, red de stormen flot af og holdt et clean sheet mod Ronaldo og Co.
Det lugter en smule af en målfattig kamp, og uafgjort i ordinær spilletid til odds 3.10 virker ikke helt dumt. Man kan også prøve et frækt spil på at kampen afgøres i straffekonkurrence til odds 5.50. Begge spil er fundet hos bet365.
Startopstillinger: Belgien vs Italien
Her ses startopstillingerne i Belgien - Italien. Indledningsvist er der tale om vores bud på de forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe.
Ingen af de to lande har spillere i karantæne. Hos Belgien er Kevin De Bruyne og Eden Hazard begge meget tvivlsomme til EM-kvartfinalen med skader, og hos Italien sidder Alessandro Florenzi formentlig også stadig ude med en skade. Giorgio Chiellini har trænet med i Italiens EM-lejr i de seneste dage, og ser ud til at være fit til at indgå i startopstillingen hos Italien.
De endelige startopstillinger i Belgien vs Italien bliver bekræftet og opdateret forneden ca. en time før kampstart.
Belgien (forventet) |
Italien (Forventet) |
Thibaut Courtois | Gianluigi Donnarumma |
Toby Alderweireld | Leonardo Spinazzola |
Thomas Vermaelen | Leonardo Bonucci |
Jan Vertonghen | Giorgio Chiellini |
Thorgan Hazard | Giovanni Di Lorenzo |
Axel Witsel | Marco Verratti |
Youri Tielemans | Jorginho |
Thomas Meunier | Nicolo Barella |
Yannick Carrasco | Federico Chiesa |
Dries Mertens | Ciro Immobile |
Romelu Lukaku | Domenico Berardi |
Se Belgiens EM-trup | Se Italiens EM-trup |
Belgien optakt
Hvis Belgien ender med at stå i en EM finale søndag d. 11. juli, må man i den grad sige, at de har fortjent det. Vejen dertil er i hvert fald lang og hård for Belgien, som i 1/8-finalerne skulle op mod de forsvarende mestre fra Portugal og nu står overfor "uovervindelige" Italien. Slår de italienerne ud, venter så formentlig Spanien i semifinalerne.
Belgien beviste deres klasse i 1-0 sejren over Portugal, hvor de lagde godt fra land i opgøret. Det var ikke helt ufortjent, at Thorgan Hazard med et fantastisk mål kunne bringe belgierne på 1-0 få minutter før pausefløjtet. Til gengæld stod der Portugal på stort set det hele i resten af kampen, og Portugal vandt også den samlede skudstatistik stort. I alt blev Ronaldo og Co. noteret for 24 målforsøg, mens Lukaku og Co. kun fik registreret seks. Belgien havde ydermere kun ét forsøg indenfor rammen, men mere skulle de altså heller ikke bruge.
Belgien holdt altså stand mod Portugal, men set over 90 minutter kunne det meget nemt være gået anderledes. Sejren kom også med en pris, for både Eden Hazard og Kevin De Bruyne udgik undervejs med skader. De blev undersøgt mandag, og det ser heldigvis ikke alvorligt ud for nogen af de to belgiske verdensstjerner. Det er dog blevet meldt ud, at de ikke bliver klar til kampen mod Italien, men skulle Belgien avancere til semifinalerne, vil både Eden Hazard og Kevin De Bruyne efter alt at dømme være klar igen.
"De bliver ikke helt klar til fredag, men de vil være klar til at spille i næste fase af slutrunden. Vi må tage det en dag af gangen, og se, hvad der sker. Det er 50/50, om de når at blive klar til næste kamp", sagde den belgiske landstræner Roberto Martinez ifølge mediet Football Italia.
Belgiens landstræner Roberto Martinez sagde endvidere følgende om kampen:
"Italien vil angribe fra det første sekund, og de vil være meget strukturerede og dynamiske. Alle spillere kender sin rolle. Kampen mod Portugal var en kamp som kunne være blevet spillet meget senere i turneringen, og normalt skal spillerne ikke spille disse fysiske og intense kampe på dette tidspunkt af turneringen. Heldigvis har vi nok dage til at restituere og forberede os" og fortsatte:
"Italien er ubesejret i 31 kampe, og det sker ikke bare, medmindre man er et rigtigt godt hold. Mod Portugal skulle vi spørge os selv: Kan vi slå de forsvarende mestre og Nations League vinderne? Det kunne vi. Nu spørger vi os selv, om vi kan slå et talentfuldt, velorganiseret hold som Italien".
Italien optakt
Italien var suveræne hjemme på Olimpico i de tre gruppekampe ved EM 2020, men da de skulle på udebane for første gang ved EM, måtte Italien bruge alle ressourcer på at besejre Østrig i 1/8-finalen på Wembley. De skulle også have hjælp fra en - korrekt - VAR kendelse i ordinær spilletid. Østrigs Arnautovic havde nemlig bolden i nettet til 1-0 for Østrig, men målet blev annulleret for offside.
Derfor sluttede det 0-0 i en tæt kamp, men i den forlængede spilletid slog Italien så til. Først Federico Chiesa i det 95. minut og derefter Matteo Pessina ti minutter senere. Østrig fik reduceret med seks minutter igen, og kæmpede hårdt for at sende kampen i straffe, men Italien holdt stand.
Da stillingen var 0-0 efter 90 minutter slog Italien en gammel rekord sat af den legendariske italienske målmand Dino Zoff. Fra 1972-1974 holdt han buret rent i 1143 minutter for Italien, men da Østrig fik reduceret til 1-2 dybt inde i den forlængede spilletid, havde Italien ikke lukket et mål ind i 1169 minutter. Det seneste mål mod Italien stod Holland for i en 1-1 kamp tilbage i oktober 2020.
Det er et fantastisk kollektiv, det italienske landshold, som nyder godt af en ekstrem bredde i truppen, hvor alle 26 spillere ser ud til at være klar til at gå ind og levere på højeste niveau. Det illustreres bedst ved en mand som Matteo Pessina, som oprindeligt slet ikke skulle have været med ved slutrunden. Men da Stefano Sensi gik i stykker kort før starten på EM, blev Pessina indkaldt som reserve, og han er nu noteret for to mål og har virkelig grebet øjeblikket ved EM 2020.
En anden fantastisk historie i den italienske trup er højrebacken Giovanni Di Lorenzo. I 2017 var han 24 år og spillede Serie C for Matera, som havde hentet ham på en fri transfer i Reggio Calabria. Siden røg Di Lorenzo til Empoli og derfra til Napoli med et prisskilt på små 70 millioner kroner. Nu tørner han så ud for Azzurri ved EM i fodbold, hvor han har spillet en fantastisk turnering. I gruppespillet blev Di Lorenzo i øvrigt målt til en af de 10 hurtigste sprintere i EM-turneringen.
Også Spinazzola på venstreback har en helt uhørt speed i fødderne, og de to hurtige backs, kombineret med Bonuccis og Chiellinis enorme erfaring i det centrale forsvar, er en af de største årsager til at det italienske landshold er tæt på umuligt at score imod. Det italienske forsvar håber selvfølgelig også at kunne sætte Romelu Lukaku i skak i fredagens kvartfinale, men hvilken duel vi har i vente mellem brandvarme Lukaku og den italienske jerndefensiv.
TV og Livestream: Se Belgien mod Italien på nettet
EM 2020 kvartfinalen mellem Belgien og Italien vises i dansk TV på 3+, og det betyder, at Belgien vs Italien livestream på nettet skal findes hos Viaplay.dk.
Alle 51 EM 2020-kampe, inkl Belgien vs Italien, kan ses med enhver pakke hos Viaplay.dk. Mere herom via linket forneden.
Klik her for mere information om EM 2020 livestream
Belgien vs Italien historie og statistik
Der er spillet 23 kampe mellem Belgien og Italien gennem historien, og statistikken er på italienernes side med 14 sejre til Azzurri, fem uafgjorte og kun fire sejre til De Rode Duivels.
Det første møde blev spillet helt tilbage i 1913 som en venskabskamp, og det blev vundet af italienerne med 1-0. Italien vandt de første seks indbyrdes opgør, som alle var venskabskampe, frem til Belgiens første sejr i 1952. Ligeledes i en venskabskamp.
VM 1954
To år efter mødtes Belgien og Italien så for første gang i en kamp af betydning, nemlig ved VM 1954. Det var i anden kamp i Gruppe 4, hvor Italien sejrede med hele 4-1. Det hjalp dog ikke meget, for England og Schweiz sluttede på første- og andenpladsen i gruppen, og derfor måtte både Italien og Belgien sige farvel til VM efter gruppespillet.
EM 1972 (kvalifikation)
I 1972 røg Belgien og Italien i totterne på hinanden i kvalifikationen til EM samme år, og her trak Belgien det længste strå. Efter 0-0 i Italien vandt Belgien den omvendte kamp med 2-1 i deres anden sejr gennem tiderne over Italien. Det blev afgørende for, at Belgien var blandt de kun fire nationer som skulle med til selve slutrunden på belgisk jord. Her tabte Belgien først semifinalen til Vesttyskland med 2-1, men de fik bronze efter en 2-1 sejr over Ungarn i kampen om tredjepladsen.
EM 1980
Først i 1980 mødtes de to lande igen ved en slutrunde, nemlig ved EM i Italien. Her var Belgien og Italien i en dynamitpulje med England og Spanien, og belgierne og italienerne gik videre via top 2-placeringerne i gruppen. De mødtes i tredje runde i gruppespillet, hvor formatet dengang sendte vinderen af gruppen direkte i EM finalen, mens nr. 2 i gruppen skulle spille om bronze. Der var derfor meget på spil, men Belgien havde den bedste målscore, og kunne derfor nøjes med uafgjort for at sikre finalepladsen. Sådan gik det også med 0-0. Belgien skulle senere tabe finalen til Vesttyskland med 2-1, mens Italien tabte kampen om bronze til Tjekkoslovakiet med 9-8 efter straffekonkurrence.
Herefter fulgte endnu tre venskabskampe i 1990'erne, hvoraf to endte uafgjort og én med belgisk sejr.
EM 2000
Ved EM 2000 i Holland/Belgien mødtes italienerne og belgierne igen i gruppespillet ved en slutrunde. Her var Belgien på hjemmebane i Bruxelles, og efter både Belgien og Italien havde vundet deres første kampe med 2-1 over hhv. Sverige og Tyrkiet, var der tale om et topopgør i gruppen. Italien trak det længste strå med en 2-0 sejr på mål af Francesco Totti og Stefano Fiore, og da De Rode Duivels efterfølgende også tabte med 2-0 til Tyrkiet, måtte værtsnationen skuffende forlade EM på hjemmebane allerede efter gruppespillet. Italien, derimod, gik hele vejen til finalen, hvor de dog tabte til Frankrig med 2-1. Italien førte finalen i Rotterdam med 1-0 på et mål af Delvecchio til det 94. minut, men først fik Sylvain Wiltord udlignet i de døende sekunder, og i den forlænget spilletid scorede David Trezeguet et Golden Goal som sendte EM trofæet til Frankrig.
EM 2016
Ved det seneste EM i 2016 røg belgierne og italienerne også i totterne på hinanden. Igen var der tale om en gruppekamp, som Italien vandt med 2-0 - præcist som 16 år tidligere i Bruxelles. Denne gang var det Giaccherini og Pellé som sikrede den italienske to-måls sejr. Både Belgien og Italien gik videre fra gruppen med seks point, Italien som 1'er grundet det indbyrdes opgør, og begge måtte lade livet i kvartfinalerne. Mens Belgien tabte skuffende med 3-1 til Wales, måtte italienerne strække våben mod Tyskland efter en tabt straffesparkskonkurrence, hvor begge lande måtte til pletten ni gange. Tyskland brændte tre forsøg, mens Italien misbrugte fire. Leonardo Bonucci var blandt de fire skytter, som brændte for italienerne for fem år siden.
Konklusionen er altså, at Belgien har deres første rigtige slutrunde-sejr til gode mod Italien. Gli Azzurri har vundet de to seneste med 2-0 ved EM 2000 og EM 2016, så belgierne har altså ikke statistikken på deres side før denne EM-kvartfinale.