Italien ved EM 2020 i fodbold

Italiens trup og kampe ved EM 2020 i fodbold

Få overblik over Italien ved EM 2020 i fodbold her. Vi ser på Italiens EM spillertrup og de største profiler på italienernes EM hold, samt Italiens kampprogram, odds og historie ved EM i fodbold.

De azurblå italienere spadserede igennem EM 2020-kvalifikationen med maximum point, og er blandt favoritterne til at gå hele vejen ved EM-slutrunden til sommer.

Italiens EM spillertrup byder også på masser af profiler og velkendte navne, og samtidigt får Italien gavn af tre hjemmekampe i Rom i Gruppe A ved EM. De har ikke vundet et EM siden det i 1968 blev til guldmedaljer ved slutrunden på hjemmebane i Italien, men de har taget sølv to gange i dette årtusinde, og der er store forventninger til Gli Azzurri hjemme i Støvlelandet før EM 2020 i fodbold.

I denne Italien-optakt til EM 2020 ser vi nærmere på spillerne i Italiens EM trup, deres kampprogram og odds på Italien ved EM. Slutteligt gennemgår vi Italiens EM-historie og vejen til sommerens europamesterskab i fodbold. Benyt links forneden til at springe til den ønskede del af Italien-optakten til EM 2020, eller scroll for at læse artiklen i sin helhed.

Italien ved EM 2020 i fodbold:

Læs også:

 

Italiens kampe ved EM 2020

Herunder ses Italiens kampprogram ved EM 2020 samt odds på Italiens EM-kampe. Odds er fundet hos bookmakeren bet365, og opdateres løbende med nye odds på Italiens næste kampe under hele EM 2020.

Italiens EM Kampe
Tidspunkt Kamp Odds
Fredag d. 11/6
21:00
Tyrkiet - Italien
Gruppe A | Rom
1: 8.00
X: 3.80
2: 1.50
Onsdag d. 16/6
21:00
Italien - Schweiz
Gruppe A | Rom
1: 1.70
X: 3.50
2: 5.50
Søndag d. 20/6
18:00
Italien - Wales
Gruppe A | Rom
1: 1.45
X: 4.00
2: 7.00
Lørdag d. 26/6
21:00
Italien - Østrig
1/8 finale | London
1: 1.43
X: 4.20
2: 8.00
Fredag d. 2/7
21:00
Belgien - Italien
1/4 finale | München
1: 3.40
X: 3.10
2: 2.30
Tirsdag d. 6/7
21:00
Italien - Spanien
1/2 finalen | London
1: 2.50
X: 3.20
2: 3.00
Søndag d. 11/7
21:00
Italien - England
Finale | London
1: 2.87
X: 3.00
2: 2.75
Spil på EM hos bet365*

Se også TV Programmet for EM 2020 eller hele kampprogrammet for EM i fodbold her.

 

Italiens EM trup og spillere

Se Italiens EM 2020 trup forneden. Den italienske landstræner, Roberto Mancini, udtog d. 2. juni 2021 den endelige 26-mand store italienske spillertrup til EM i fodbold.

Stefano Sensi måtte trække sig med en skade og blev erstattet af Matteo Pessina d. 7. juni 2021.

Herunder ses Italiens trup til EM i fodbold:

Italiens trup ved EM 2020
# Spiller Alder* Landskampe / Mål** Klub 
Målmænd
21 Gianluigi Donnarumma 22 26 / 0 AC Milan
1 Salvatore Sirigu 34 26 / 0 Torino
26 Alex Meret 24 2 / 0 Napoli
Forsvar
24 Alessandro Florenzi 30 43 / 2 PSG
19 Leonardo Bonucci 34 102 / 7 Juventus
3 Giorgio Chiellini (anfører) 36 107 / 8 Juventus
4 Leonardo Spinazzola 28 14 / 0 AS Roma
13 Emerson 26 15 / 0 Chelsea
15 Francesco Acerbi 33 14 / 1 Lazio
25 Rafael Toloi 30 3 / 0 Atalanta
23 Alessandro Bastoni 22 5 / 0 Inter
2 Giovanni Di Lorenzo 27 7 / 0 Napoli
Midtbane
8 Jorginho 29 28 / 5 Chelsea
6 Marco Verratti 28 40 / 3 PSG
18 Nicolo Barella 24 23 / 5 Inter
7 Lorenzo Pellegrini 24 17 / 2 AS Roma
16 Bryan Cristante 26 11 / 1 AS Roma
5 Manuel Locatelli 23 10 / 1 Sassuolo
12 Matteo Pessina 24 5 / 2 Atalanta
Angreb
17 Ciro Immobile 31 46 / 13 Lazio
20 Federico Bernadeschi 27 30 / 6 Juventus
10 Lorenzo Insigne 31 41 / 8 Napoli
9 Andrea Belotti 27 33 / 12 Torino
22 Giacomo Raspadori 21 1 / 0 Sassuolo
14 Federico Chiesa 23 25 / 1 Juventus
11 Dominico Berardi 26 11 / 5 Sassuolo
Landstræner
Roberto Mancini 56 Landstræner siden 2018
* Spillerens alder ved starten på EM 2020
** Landskampe / mål før starten på EM 2020

 

Optakt: Italiens EM 2020 hold

Leonardo Bonucci, Italien
Leonardo Bonucci i aktion for Italien (foto: shutterstock.com)

Når Italien stiller op ved det store EM- og VM-slutrunder, er der altid masser af store profiler på italiens hold, og det bliver også tilfældet ved EM 2020. De fleste gør sig gældende i den hjemlige Serie A, men der er også enkelte italienere som begår sig i andre europæiske lande. 

Herunder kommer vi med vores beskedne bud på de tre største profiler på Italiens EM hold.

Leonardo Bonucci

Den italienske forsvarskriger vinder førstepladsen på vores liste over profiler på Italiens EM hold. Han er styrmanden i den karakteristiske jerndefensiv hos Italien, og i øvrigt den eneste spiller som spillede alle 10 EM-kvalifikationskampe til EM 2020 for Italien. 

Leonardo Bonucci vil netop være fyldt 34 år, når EM 2020 sættes i gang, og det bliver derfor med stor sandsynlighed den sidste EM-slutrunde for Juventus-anføreren. Han har rundet de 100 landskampe for Italien, og er i skrivende stund noteret for syv mål på landsholdet. Han har vundet et hav af priser i italiensk og international fodbold gennem årene, og blev blandt andet kåret som årets spiller i Serie A i 2016. Bonucci er en af de bedste forsvarsspillere i verden, han er god med bolden og med hovedet. Alt i alt en meget vigtig spiller på det italienske landshold, og det bliver han formentlig også ved EM 2020 i fodbold.

Jorginho

Den brasiliansk-fødte italiener, Jorginho, flyttede til Italien som 15-årig, og blev senere italiensk statsborger på baggrund af sin bedstefars italienske statsborgerskab. Han slog for alvor igennem i italiensk fodbold hos Verona, og skiftede senere til Napoli, hvor Chelsea fik øje på hans åbenlyse kvaliteter og hentede ham til London i 2018.

I dag er han vice-anfører hos Chelsea, og en særdeles kompetent kriger på den defensive midtbane. Jorginho er fantastisk til at læse spillet og erobre bolde, og er en felt-til-felt midtbanespiller. I EM 2020-kvalifikationen spillede han ni af de 10 kampe for Italien og scorede tre mål, alle tre sat ind på straffespark.

Andrea Belotti

Italiens topscorer i EM-kvalifikationen med fem mål i syv kampe. Andrea Belotti er en kvalitetsangriber som til dagligt er anfører hos Torino i Serie A, hvor han i skrivende stund er noteret for 70 mål i godt 150 kampe. Han sammenlignes ofte med den italienske landsholdslegende Gianluca Vialli pga. sin spillestil og atletiske evner. Han har bl.a. scoret adskillige saksesparksmål i sin karriere, og kan afslutte med kvalitet med begge fødder. Spørgsmålet er, hvorlænge Torino kan holde på Belotti, for han kunne meget vel spille på en af de største adresser i europæisk klubfodbold.

Øvrige italienske profiler

Af øvrige profiler på Italiens EM hold kan nævnes flere spændende navne som de to keepere Gianluigi Donnarumma og Salvatore Sirigu, som har skiftedes til at vogte stængerne for Italien i EM-kvalifikationen. Sirigu er dog 12 år ældre end Donnarumma, så den 196 cm høje AC Milan-målmand ligner mere fremtidens mand hos Italien. Det er også værd at fremhæve spillere som Marco Verratti, Nicolo Barella og Federico Bernadeschi på midtbanen, samt offensive kræfter som Federico Chiesa, Lorenzo Insigne og Ciro Immobile.

 

Kvalifikation: Vejen til EM 2020

Italiens vej til EM 2020 gik gennem kvalifikationsgruppe J, hvor italienerne stensikkert tog sig af førstepladsen med maksimum point foran Finland på andenpladsen. 10 sejre i 10 kampe og en målscore på 37-4 vidner om italiensk dominans i kvalifikationen, og meget imponerende var det, at Italien vandt deres sidste puljekamp med hele 9-1 over Armenien, selv om kvalifikationen til EM allerede var i hus for italienerne.

Se Italiens resultater og målscorere i EM 2020-kvalifikationen:

Italien - Finland: 2-0
Mål: N. Barella og M. Kean

Italien - Liechtenstein: 6-0
Mål: S. Sensi, M. Verratti, F. Quagliarella (str.), F. Quagliarella (str.), M. Kean og L. Pavoletti

Grækenland - Italien: 0-3
Mål: N. Barella, L. Insigne og L. Bonucci

Italien - Bosnien: 2-1
Mål: L. Insigne og M. Verratti

Armenien - Italien: 1-3
Mål: A. Belotti, Lorenzo Pellegrini og A. Belotti

Finland - Italien: 1-2
Mål: C. Immobile og Jorginho (str.)

Italien - Grækenland: 2-0
Mål: Jorginho (str.) og F. Bernadeschi

Liechtenstein - Italien: 0-5
Mål: F. Bernadeschi, A. Belotti, A. Romagnoli, S. El Shaarawy og A. Belotti

Bosnien - Italien: 0-3
Mål: F. Acerbi, L. Insigne og A. Belotti

Italien - Armenien: 9-1
Mål: C. Immobile, N. Zaniolo, N. Barella, C. Immobile, N. Zaniolo, A. Romagnoli, Jorginho (str.), R. Orsolini og F. Chiesa

 

Italiens historie ved EM i fodbold

Italien deltog for første gang ved et EM i 1968, hvor de havde fornøjelse af at være værter for EM-slutrunden. Her vandt Italien også deres første og hidtil eneste EM, og det er værd at bemærke, at Italien kun havde deltaget ved tre af de første 10 EM-slutrunder i historien frem til EM i 1996. Siden har de været et fast indslag ved Europamesterskaberne i fodbold.

Guld ved EM 1968

Da Italien vandt EM i 1968 deltog kun fire lande ved selve slutrunden, og foruden de italienske værter deltog England, Sovjetunionen og Jugoslavien det år. Italien, med den legendariske Dino Zoff på mål, spillede 0-0 i semifinalen mod Sovjetunionen på San Paolo i Napoli, og da der endnu ikke var indført straffesparkskonkurrencer på det tidspunkt, måtte der møntkast til at afgøre, hvem der gik videre til finalen. Mønten faldt ud til Italiens fordel, og dermed var de klar til EM-finalen i Rom, hvor Jugoslavien ventede efter en 1-0 sejr over England i den anden semifinale.

I finalen måtte der omkamp til, da det første opgør mellem Italien og Jugoslavien sluttede 1-1 efter forlænget spilletid. Omkampen to dage senere vandt Italien med 2-0, og kunne dermed lade sig krone som europamestre for første gang i historien.

Sølv i 2000 og 2012

Forventningerne til Italien er altid store i hjemlandet forud for en slutrunde, men ofte har de azurblå skuffet, når det endelig er gået løs. Siden triumfen i 1968 har Italien mest nævneværdigt været i to EM-finaler, nemlig ved EM 2000 og EM 2012, hvor Frankrig og Spanien endte med at snuppe guldet.

I år 2000 bestod Italiens EM trup, under ledelse af landstræner Dino Zoff, bl.a. af store navne som Francesco Toldo i målet, Paolo Maldini, Alessandro Nesta og Fabio Cannavaro i forsvaret, Demetrio Albertini, Antonio Conte og Francesco Totti på midtbanen og Flippo Inzaghi og Alessandro Del Piero i angrebet. Gruppen blev sikkert vundet med tre sejre over Tyrkiet, Belgien og Sverige, og i kvartfinalen blev Rumænien besejret med 2-0 på mål af Totti og Inzaghi. I semifinalen, mod Holland, måtte der straffesparkskonkurrence til efter målløse 120 minutter, men finalenpladsen kom i hus, da hollænderne kun formåede at score på ét straffespark. I EM-finalen på De Kuip i Rotterdam tabte Italien i forlænget spilletid med 2-1 til Frankrig efter 1-1 i ordinær tid.

12 år senere, ved EM 2012, var Cesare Prandelli italiensk landstræner og Gianluigi Buffon anfører for de azurblå, som også havde bl.a. Leonardo Bonucci, Giorgio Chiellini, Daniele De Rossi, Antonio Di Natale, Thiago Motta, Andrea Pirlo og Mario Balotelli på EM-holdet det år. Italien sneg sig videre fra gruppen med to 1-1 kampe mod Spanien og Kroatien samt en 2-0 sejr over Irland. Det var nok til en andenplads i puljen - et point bedre end kroaterne. I 1/4-finalen blev England sendt på porten i straffekonkurrence efter 0-0 i de første 120 minutter, og semifinalen blev vundet med 2-1 over Tyskland på to mål af Balotelli. I finalen blev italienerne dog kørt ud af manegen af Spanien, som sejrede med hele 4-0 i EM finalen i Kiev.

Alle Italiens placeringer ved EM i fodbold:

Italiens EM Historie
EM Slutrunde Placering
1968 - Italien Europamestre
1 ud af 4
1980 - Italien Fjerdeplads
4 ud af 8
1988 - Vesttyskland Semifinale
3 ud af 8
1996 - England Gruppespil
10 ud af 16
2000 - Belgien/Holland Andenplads
2 ud af 16
2004 - Portugal Gruppespil
9 ud af 16
2008 - Østrig/Schweiz Kvartfinale
8 ud af 16
2012 - Polen/Ukraine Andenplads
2 ud af 16
2016 - Frankrig Kvartfinale
6 ud af 24

Gå til Italien ved EM 2020-oversigten eller til oversigten over alle lande ved EM 2020.