Frankrig vs Tyskland ved EM 2020 i fodbold

15. juni 2021

Frankrig - Tyskland optakt: Gruppe F kamp ved EM 2020 i fodbold

Frankrig og Tyskland mødes i det største brag ved EM 2020 indtil videre, når det går løs i München i Gruppe F tirsdag d. 15. juni 2021 kl. 21:00. Læs optakt til Frankrig mod Tyskland her, hvor vi ser på startopstillinger, statistik, livestream muligheder og spilforslag til odds på Frankrig vs Tyskland.

Der venter os det største EM 2020 brag indtil videre, når Frankrig og Tyskland tørner sammen tirsdag aften i Gruppe F. De franske verdensmestre er officielt på hjemmebane, men det er Tyskland der reelt nyder godt af hjemmebanefordelen foran ca. 14.000 tilskuere på det imponerende Allianz Arena i München.

Frankrig og Tyskland er to af verdens største og mest vindende fodboldnationer, og dermed er der lagt i kakkelovnen til en stor fodboldoplevelse. Spørgsmålet er dog, om det rent spillemæssigt bliver en storslået fodboldkamp. Der er nemlig hamrende vigtige point på spil, og det er måske vigtigere for både Frankrig og Tyskland at undgå nederlag i denne åbningskamp, end det er at vinde den.

I "Dødens Pulje", som også indeholder europamestrene Portugal samt Ungarn, er det vigtigt som minimum at sikre sig fire point. Det vil nemlig formentlig være nok til at snuppe en billet videre til 1/8-finalerne. Slår begge hold Ungarn senere i gruppespillet, kan ét point her vise sig guld værd, når regnskabet over de bedste 3'ere i grupperne skal gøres op.

I vores Frankrig vs Tyskland optakt forneden ser vi nærmere på odds, spilforslag og startopstillinger, samt Frankrigs og Tysklands indbyrdes statistik og historie.

Frankrig - Tyskland optakt

 

Odds på Frankrig - Tyskland

Frankrig - Tyskland
EM 2020 - Gruppe F
Kampstart:
Tirsdag d. 15. juni kl 21.00
Spillested:
Allianz Arena, München
TV/Streaming:
3+ / Viaplay.dk
Odds fra bet365.dk
1 X 2
2.70 3.10 2.75
Over/Under 2,5 mål
2.10 - 1.72
Spil hos bet365*

 

Frankrig - Tyskland odds- og spilforslag

Verdensmestrene anno 2018 møder verdensmestrene anno 2014. Det er Frankrig mod Tyskland i den største kamp ved EM 2020 indtil nu. Forventningerne er tårnhøje til aftenens brag, som kommer til at give et fingerpeg om styrken hos begge mandskaber. Det er i hvert fald direkte i ilden for disse to mandskaber.

I vores optik er Frankrig det stærkeste hold i øjeblikket, men det ligner altså et tæt opgør, hvor begge lande måske vil være meget tilfredse med det ene point. I en gruppe med tre stærke lande som Portugal, Frankrig og Tyskland, og hvor én af disse nationer måske ryger ud allerede i gruppespillet, er det vigtigt at komme fra land med et point.

Får man et point her, og slår Ungarn senere i gruppespillet, vil man være sikret mindst fire point. Dertil kommer en kamp mod Portugal, som også kan kaste point af sig. Fire point vil formentlig være nok til at gå videre som en af de bedste 3'ere i grupperne. Taber man derimod her, og taber igen til Portugal, kan man måske være ude af EM allerede i gruppespillet, da tre point ikke nødvendigvis er nok til en 1/8-finale.

Vi spår en meget taktisk affære, hvor ingen af holdene ønsker at tabe. Det kan blive en forholdsvis kedelig kamp, hvor de to landes primære fokus vil være på at holde nullet. Derfor forsøger vi os med et spil på uafgjort til odds 3.10 hos bet365.

Spil hos bet365*

 

Startopstillinger: Frankrig - Tyskland

Her ses startopstillingerne i Frankrig - Tyskland. Indledningsvist er der tale om vores forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe. De endelige startopstillinger i Frankrig vs Tysklandbliver bekræftet og opdateret forneden ca. en time før kampstart.

Frankrig Tyskland
Hugo Lloris Manuel Neuer
Benjamin Pavard Matthias Ginter
Raphaël Varane Mats Hummels
Presnel Kimpembe Antonio Rüdiger
Lucas Hernandez Joshua Kimmich
N'Golo Kanté Tony Kroos
Paul Pogba Ilkay Gündogan
Adrien Rabiot Robin Gosens
Antoine Griezmann Kai Havertz
Kylian Mbappé Thomas Müller
Karim Benzema Serge Gnabry
Bænken
- -
Se Frankrigs EM-trup Se Tysklands EM-trup

 

TV og Livestream: Se Frankrig mod Tyskland på nettet

EM 2020-braget mellem Frankrig og Tyskland i Gruppe F kan ses direkte i TV hos 3+ fra tirsdag d. 15. juni 2021 kl. 21:00. Alle EM 2020-kampene også ses med livestream hos Viaplay.dk. Mere herom via linket forneden.

Klik her for mere information om EM 2020 livestream

 

Frankrig optakt

 

Frankrig EM 2020 fodbold

Frankrig stiller op til deres 10. EM i fodbold gennem tiderne, og to gange tidligere har franskmændene vundet trofæet: i 1984 på hjemmebane og i 2000 i Holland/Belgien. Ved det seneste EM i 2016 var Frankrig også på hjemmebane, men måtte tage til takke med sølvmedaljerne, efter de tabte EM-finalen til Portugal med 1-0 i forlænget spilletid. Til gengæld fik Frankrig oprejsning ved VM 2018 i Rusland, hvor Les Bleus som bekendt gik hele vejen og blev kronet som verdensmestre.

Selv om man har status som regerende verdensmestre, er man ikke selvskrevet til deltagelse ved EM i fodbold. Frankrig måtte derfor igennem EM-kvalifikationen ligesom de øvrige 23 lande ved EM. Det gik som forventet, da Frankrig steg til tops i deres kvalifikationsgruppe med 25 point (V8-U1-T1) foran Tyrkiet (23 p), Island (19 p), Albanien (13 p), Andorra (4 p) og Moldova (3 p).

Siden triumfen i Rusland for tre år siden, og kvalifikationen til dette EM 2020, har Frankrig også vundet deres Nations League gruppe (V5-U1-T0) foran Portugal, Kroatien og Sverige. Didier Deschamps tropper er derfor også klar til Nations League finalerne i Italien i efteråret.

I 2021 har Frankrig også været i aktion i VM 2022-kvalifikationen i marts. Her blev det først til skuffende 1-1 hjemme mod Ukraine, hvorefter Frankrig vandt 2-0 og 1-0 ude mod Kasakhstan og Bosnien. I de to testkampe før EM vandt Frankrig to gange 3-0 over Wales og Bulgarien.

 

Tyskland optakt

 

Tyskland EM 2020 Fodbold

Tyskland er klar til deres 13. EM i fodbold i historien, og tyskerne har tre gange tidligere vundet trofæet: i 1972, 1980 og 1996. Endvidere er det tre gange blevet til sølvmedaljer (1976, 1992, 2008) og yderligere tre gange har Tyskland nået til semifinalerne. Blandt andet er det blevet til en plads i semifinalerne ved de seneste to EM i 2012 og 2016.

Det er ikke kun i EM-regi at tyskerne efterhåndet er hæderkronet. De har også vundet VM i fodbold fire gange, og taget både sølv og bronze ved VM lige så mange gange. Ved det seneste VM i 2018 røg Tyskland dog allerede ud i gruppespillet, hvilket var en gigantisk skuffelse for Die Mannschaft.

Tyskland ser ud til at være godt klar til at forbedre den præstation ved sommerens EM. Kvalifikationen til EM bød på syv sejre og et nederlag i de otte kampe, hvor det kun var et sjældent hjemmebanenederlag til Holland som gav ridser i lakken. Til gengæld trak Tyskland det korteste strå i Nations League-duellen med Spanien om en plads i Nations League finalerne i efteråret. Her var det dødt løb mellem Tyskland og Spanien inden sidste runde, og Tyskland kunne have sikret sig en plads i finalerne med uafgjort i Spanien. Men spanierne lammetævede Tyskland med hele 6-0.

Siden det opsigtsvækkende nederlag til Spanien har Tyskland været i aktion i VM 2022-kvalikationen. Die Mannschaft åbnede planmæssigt med 3-0 over Island og 1-0 over Rumænien, men led så et chokerende 1-2 nederlag hjemme til Nordmakedonien.

Efterfølgende stod den på to EM-testkampe mod Danmark (1-1) og Letland (7-1). Tyskerne så stærke ud mod Danmark, selv om de ikke vandt kampen, og det stærke øjebliksbillede af Joachim Löws mannschaft blev kun forstærket af en knusende 7-1 sejr over Letland, hvor Tyskland stort set gjorde, hvad der passede dem igennem alle 90 minutter.

 

Frankrig vs Tyskland statistik og historie

31 landskampe er der spillet mellem Frankrig og Tyskland i historien, og det er Les Bleus som har et lille overtag i statistikken. Frankrig har vundet 14, Tyskland 10 og syv er endt uafgjort. En lang række af de 31 landskampe har været venskabskampe, men der er også et par betydningsfulde kampe mellem landene. 

Ved VM 1958 mødtes Vesttyskland og Frankrig på Nya Ullevi i Göteborg i kampen om 3. pladsen, og her sejrede Frankrig med 6-3. Legendariske Just Fontaine scorede fire af Frankrigs mål. 

I 1982 mødtes Vesttyskland og Frankrig igen ved VM, denne gang i semifinalen. Efter en medrivende affære, som sluttede 3-3 og som så legender som Pierre Littbarski, Karl Heinz Rummenigge og Michel Platini score, måtte kampen afgøres i straffekonkurrence for første gang i VMs historie. Den vandt Tyskland som efterfølgende tabte i finalen til Italien.

Også ved VM i 1986 mødtes Tyskland og Frankrig i Mexico. Igen var der tale om en VM-semifinale, og igen var det Tyskland som vandt opgøret med 2-0. Andreas Brehme og Rudi Völler scorede for tyskerne, som igen tabte den efterfølgende finale - denne gang til Argentina og Diego Maradona.

Ved VM i 2014 røg de i totterne på hinanden igen, denne gang i kvartfinalen på det legendariske Maracana-stadion i Rio de Janeiro. Også dengang var det Didier Deschamps og Joachim Löw som stod i spidsen for hhv. Frankrig og Tyskland, og her var det Löws mandskab som sejrede med 1-0 på et mål af Mats Hummels. 

Stillingen i VM-regi er altså 4-0 til Tyskland, som endnu ikke har tabt til Frankrig ved et VM. 

Til gengæld ser det anderledes ud i EM-regi. Her mødtes Frankrig og Tyskland i semifinalen på Stade Velodrome i Marseille ved EM 2016, hvor Frankrig vandt med 2-0 på to mål af Antoine Griezmann. Frankrig tabte efterfølgende finalen mod Portugal.

De to seneste opgør mellem Tyskland og Frankrig finder vi i Nations League i 2018. I Tyskland spillede de to nationer 0-0, mens Frankrig vandt hjemmekampen med 2-1. 

D. 15. juni 2021 skrives der så et nyt kapitel i fodboldhistorien om Frankrig mod Tyskland, når de to stormagter i fodboldverdenen tørner sammen på Allianz Arena i München ved EM 2020. Rigtig god fornøjelse!

Spil hos bet365*