Nordmakedonien

Nordmakedoniens trup og kampe ved EM 2020 i fodbold

Se Nordmakedoniens EM 2020 spillertrup, kampe og odds i denne optakt til Nordmakedonien ved EM i fodbold. Se også hvordan Nordmakedonien kvalificerede sig til deres første EM slutrunde i fodbold.

Nordmakedonien er med ved EM i fodbold for første gang nogensinde, når det går løs ved EM 2020. Vejen dertil kom via Nations Leagues EM playoffs, hvor Nordmakedonien besejrede Georgien med 1-0 i den afgørende kamp. Læs meget mere om Nordmakedoniens EM kvalifikation forneden i denne optakt.

Ved EM 2020 er Nordmakedonien kommet i Gruppe C sammen med Østrig, Holland og Ukraine. Nordmakedoniens EM 2020 odds peger ikke på, at EM-debutanterne kommer videre fra gruppen, men måske kan Goran Pandev og Co. alligevel skabe en overraskelse eller to undervejs i gruppespillet.

Læs mere om Nordmakedonien ved EM i fodbold i optakten forneden, hvor vi ser på Nordmakedoniens EM 2020-trup, kampe og odds. Anvend hurtig-links til at springe til det ønskede afsnit i optakten, eller scroll for at læse hele artiklen i sin helhed.

Nordmakedonien ved EM 2020 i fodbold:

Læs mere:

 

Nordmakedoniens kampe ved EM 2020

Herunder ses Nordmakedoniens kampprogram ved EM 2020 samt odds på Nordmakedoniens EM-kampe. Odds på Nordmakedoniens kampe er fundet hos bookmakeren bet365, og vi opdaterer løbende odds på Nordmakedoniens kampe ved EM 2020 under hele slutrunden forneden.

Nordmakedoniens EM Kampe
Tidspunkt Kamp Odds
Søndag d. 13/6
18:00
Østrig - Nordmakedonien
Gruppe C | Bukarest
1: 1.61
X: 3.60
2: 6.00
Torsdag d. 17/6
15:00
Ukraine - Nordmakedonien
Gruppe C | Bukarest
1: 1.60
X: 3.60
2: 6.00
Mandag d. 21/6
18:00
Nordmakedonien - Holland
Gruppe C | Amsterdam
1: 15.00
X: 6.50
2: 1.18
Spil på EM hos bet365*

Se hele EM 2020 kampprogrammet, eller få overblik over hvem der viser Nordmakedoniens EM kampe i TV Programmet for EM 2020.

 

Nordmakedoniens trup til EM i fodbold

Den nordmakedonske landstræner, Igor Angelovski, udtog d. 20. maj Makedoniens EM 2020 trup.

I Nordmakedoniens 26-mand store trup til EM i fodbold er der ikke mange store profiler, men stort set alle de makedonske spillere gør sig til dagligt i klubber ude i Europa. Blandt andet har Makedoniens EM-landshold spillere som til dagligt optræder i Premier League, Serie A, La Liga og Bundesligaen.

Herunder ses Nordmakedoniens trup til EM i fodbold:

Nordmakedoniens trup ved EM 2020
# Spiller Alder* Landskampe / Mål** Klub 
Målmænd
1 Stole Dimitrievski 27 42 / 0 Rayo Vallecano
22 Damjan Shishkovski 26 6 / 0 Doxa Katokopias
12 Risto Jankov 22 0 / 0 Rabotnichki
Forsvar
8 Ezgjan Alioski 29 44 / 8 Leeds United
13 Stefan Ristovski 29 65 / 2 Dinamo Zagreb
4 Kire Ristevski 30 47 / 0 Ujpest FC
14 Darko Velkovski 25 27 / 1 Rijeka
6 Visar Musliu 26 31 / 1 Fehervar
2 Egzon Bejtulai 27 21 / 0 Skhëndija
3 Gjoko Zajkov 26 17 / 1 Charleroi
Midtbane
21 Eljif Elmas 21 27 / 7 Napoli
16 Boban Nikolov 26 32 / 2 Lecce
11 Ferhan Hasani 30 41 / 2 Partizani
25 Darko Churlinov 20 3 / 1 VfB Stuttgart
17 Enis Bardhi 25 34 / 6 Levante
5 Arijan Ademi 31 21 / 4 Dinamo Zagreb
15 Tihomir Kostadinov 25 10 / 0 Ruzomberok
24 Daniel Avramovski 26 6 / 0 Kayserispor
20 Stefan Spirovski 30 40 / 1 AEK Larnaca
Angreb
10 Goran Pandev (anfører) 37 119 / 37 Genoa
9 Aleksandar Trajkovski 28 65 / 18 Mallorca
7 Ivan Trichkovski 34 64 / 7 AEK Larnaca
19 Krste Velkoski 33 16 / 0 Sarajevo
18 Vlatko Stojanovski 24 8 / 2 Chambly
23 Marjan Radeski 26 17 / 1 Akademija Pandev
26 Milan Ristovski 23 1 / 1 Spartak Trnava
Landstræner
Igor Angelovski 45 Landstræner siden 2015
* Spillerens alder ved starten på EM 2020
** Landskampe / mål før starten på EM 2020

 

Optakt: Nordmakedoniens hold ved EM 2020

Det er ikke fordi det vrimler med velkendte navne på Nordmakedoniens EM 2020 hold, men der er dog profiler som skiller sig ud fra flokken. I vores gennemgang af de største profiler på Nordmakedoniens EM 2020 hold har vi kastet vores fokus på tre spillere, som til dagligt gør sig i Serie A og Premier League.

Goran Pandev

Vi lægger fra land med Nordmakedoniens anfører og manden som skaffede dem EM-billetten med sin scoring i 1-0 sejren over Georgien i Nations League D EM playoff-finalen, Goran Pandev.

Pandev, som formentlig skal spille sammen med angrebsmakkeren Trajskovski i Nordmakedoniens angreb, har en lang karriere bag sig hos klubber som Lazio, Inter, Napoli og Galatasaray og er efterhånden blevet 37 år. I dag spiller Pandov for Genoa i Serie A, hvor han i 2020/21-sæsonen i skrivende stund (maj 2021) er noteret for 28 kampe, syv mål og tre assist.

For landsholdet er Pandev noteret for 117 landskampe og 37 mål, og selv om han er en aldrende herre i fodboldmæssig forstand, er han stadig en af de store profiler hos Nordmakedonien. Med sin rutine og sit lederskab på holdet, bliver han en vigtig støtte for de øvrige spillere i truppen i landets første slutrunde. 

I øvrigt er det værd at nævne, at Goran Pandev i 2010 grundlagde et fodboldakademi, som blev opkaldt efter ham. Navnet er Akademija Pandev. Akademiet har et seniorhold som deltager i makedonsk fodbold, og i 2017 rykkede Akademija Pandev op i den bedste række for første gang i historien. Nordmakedoniens EM 2020 trup tæller én spiller, som til dagligt spiller for Goran Pandevs akademi, nemlig 26-årige Marjan Radeski. Radeski har dog ikke fået sin opvækst på Pandevs akademi, med derimod i tre andre makedonske klubber: 11 Oktomvri, Metalurg og Shkëndija.

Elif Elmas

I realiteten er Elif Elmas velnok Nordmakedoniens bedste og vigtigste spiller. Den 21-årige centrale midtbanespiller blev noteret for fire scoringer i EM 2020 kvalifikationen, og til dagligt gør han sig hos Napoli i Serie A som han skiftede til fra Fenerbahce i Tyrkiet i 2019.

I 2020/21 har Elmas fået en pæn portion spilletid i både Serie A og Europa League, og trods han i efteråret 2020 var ramt af Corona - og er blevet brugt som indskifter i mange af kampene for Napoli i denne sæson - er han noteret for 33 Serie A-kampe, to mål og en assist i denne sæson. Han er uden tvivl en vigtig brik hos Nordmakedonien, og til trods for sine kun 21 somre, er han allerede noteret for 25 landskampe og seks mål for Nordmakedonien pr. ultimo maj 2021.

Ezgjan Alioski

Nordmakedonien har også én Premier League-spiller i truppen i form af Ezgjan Alioski fra Leeds United. Men 42 landskampe og 7 mål for Nordmakedonien er den 29-årige venstre back en af de mere erfarne i truppen, og har etableret sig som en mere eller mindre fast mand hos Leeds i Premier League. I 2020/21 sæsonen er han indtil nu noteret for 35 PL-kampe med to scoringer og tre assists til følge.

Øvrige Nordmakedonske profiler

Vi kunne også have peget på Enis Bardhi som både kan spille venstre wing og på den centrale midtbane. Bardhi slår sine folder hos Levante i Spanien, hvor han indtil videre har fået 25 La Liga-kampe i 2020/21.

Også Arijan Ademi på den defensive midtbane hos Nordmakedonien er en af profilerne. Ademi er 29 år, spiller for Dinamo Zagreb og er på papiret en af de mest værdifulde spillere i truppen iflg. transfersitet transfermarkt.com. Med Elmas, Bardhi og Ademi på midtbanen har Nordmakedonien et ganske kompetent maskinrum, som er en af holdets største styrker.

 

Kvalifikation: Nordmakedoniens vej til EM 2020

Nordmakedonien er et af fire lande, som har kvalificeret sig til EM 2020 via Nations League Playoffs. Vejen gik EM 2020 gik altså ikke gennem den almindelige EM 2020 kvalifikation, hvor Nordmakedonien var i Gruppe G med Østrig, Polen, Slovenien, Israel og Letland og tog en tredjeplads i gruppen. Nordmakedonien fik skrabet 14 point sammen, fem færre end Østrig og 11 færre end Polen, efter 4 sejre, 2 uafgjorte og 4 nederlag og en målscore på 12-13. 

Til gengæld vandt Nordmakedonien deres pulje sikkert i Nations League D i 2018/19 med 15 point foran Armenien (10), Gibraltar (6) og Liechtenstein (4), og var dermed klar til EM 2020 Playoffs for Nations League gruppevinderne. Her slog de først Kosovo hjemme med 2-1 i semifinalen d. 8. oktober 2020, hvorefter de fire dage senere slog Georgien på udebane med 1-0 i den afgørende playoff-kamp om billetterne til EM i fodbold.

Herunder ses Nordmakedoniens resultater og målscorere i EM 2020-kvalifikationen samt i Nations Leagues EM-playoffs:

Nordmakedonien - Letland 3-1
Mål: E. Alioski, E. Elmas og E. Elmas

Slovenien - Nordmakedonien 1-1
Mål: E. Bardhi

Nordmakedonien - Polen 0-1
Mål: Ingen

Nordmakedonien - Østrig 1-4
Mål: M. Hinteregger (selvmål)

Israel - Nordmakedonien 1-1
Mål: A. Ademi

Letland - Nordmakedonien 0-2
Mål: G. Pandev og E.Bardhi

Nordmakedonien - Slovenien 2-1
Mål: E. Elmas og E. Elmas

Polen - Nordmakedonien 2-0
Mål: Ingen

Østrig - Nordmakedonien 2-1
Mål: V. Stojanovski

Nordmakedonien - Israel 1-0
Mål: B. Nikolov

Nations League EM 2020 Playoffs:

Nordmakedonien - Kosovo 2-1
Mål: B. Kololli (selvmål) og D. Velkovski

Georgien - Nordmakedonien 0-1
Mål: G. Pandev

 

Nordmakedoniens historie ved EM i fodbold

Nordmakedonien skiftede navn fra Makedonien i februar 2019, og får nu sin debut ved EM i fodbold i 2020, da landet aldrig før været med til en slutrunde i hverken EM- eller VM-regi.

De blev optaget i UEFA og FIFA som et selvstændigt land i 1994, efter tidligere at have været en del af Jugoslavien, og den første landskamp var mod Slovenien i en venskabskamp d. 13. oktober 1993, som blev vundet med 4-1. 

Første gang Nordmakedonien deltog i en kvalifikation til en slutrunde var op til EM 1996 i England, hvor de var i pulje med Danmark. Danmark, som fire år forinden havde vundet EM i 1992, var forsvarende Europamestre på tidspunktet, og Nordmakedoniens første EM-kvalifikationskamp var mod netop Danmark på hjemmebane i Skopje.

Her forvoldte Nordmakedonien Danmark store problemer, og var tæt på at rende med sejren, efter at have bragt sig foran efter fem minutters spil, bl.a. via et opspil fra den legendariske Inter-angriber Darko Pancev. Danmark skulle dog få udlignet til slutresultatet 1-1 fire minutter før tid, da en indskiftet Flemming Povlsen fik hovedet på et indlæg fra Brian Laudrup.

Se et nostalgisk klip om Makedonien - Danmark i EM 1996 kvalifikationen her:

Alle Nordmakedoniens placeringer ved EM i fodbold:

EM Slutrunde Placering
2020 - Europa -

Gå til Nordmakedonien ved EM 2020-oversigten eller til oversigten over alle lande ved EM 2020.