Schweiz vs Tyrkiet ved EM 2020 i fodbold

19. juni 2021

Schweiz - Tyrkiet optakt: Gruppe A kamp ved EM 2020 i fodbold

Schweiz og Tyrkiet mødes i et direkte opgør om tredjepladsen i Gruppe A ved EM i fodbold søndag d. 20. juni kl. 18:00. Læs Schweiz vs Tyrkiet optakt med startopstillinger, odds og spilforslag samt mere om Tyrkiets og Schweiz' indbyrdes statistik og historie før EM 2020.

To lande som ikke har formået at vinde en eneste af deres to første kampe tørner sammen i en direkte duel om tredjepladsen i Gruppe A. Schweiz har fået et point mod Wales, og står markant bedre rustet end tyrkerne. En sejr til Schweiz vil nemlig sende dem på fire point og dermed give alpelandet gode chancer for en plads i 1/8-finalerne som en af de fire bedste gruppe 3'ere. Potentielt endda som nr. 2 i gruppen, hvis Wales taber til Italien.

Tyrkiet er derimod dårligere stillet. De kan kun komme på tre point med en sejr, og da de har en målscore på -5 før dette opgør, ser det ud til at de med tre point alligevel vil ryge ud som en af de dårligste gruppe 3'ere. Set med danske briller skal vi håbe på uafgjort - eller næstbedst en tyrkisk sejr. Jo flere hold med tre point (eller færre) og dårlig målscore på tredjepladserne i de seks grupper, desto større er chancen for, at Danmark kan gå videre via en tredjeplads i gruppen, hvis vi havner der.

Læs mere om kampen mellem Schweiz og Tyrkiet i optakten forneden.

Schweiz - Tyrkiet optakt

 

Odds på Schweiz - Tyrkiet

Schweiz - Tyrkiet
EM 2020 - Gruppe A
Kampstart:
Søndag d. 20. juni kl 18:00
Spillested:
Olympic Stadium, Baku
TV/Streaming:
DR2 / Viaplay.dk
Odds fra bet365.dk
1 X 2
1.61 4.00 5.25
Over/Under 2,5 mål
1.72 - 2.10
Spil hos bet365*

 

Spilforslag: De bedste odds på Schweiz vs Tyrkiet

Overordnet set er Schweiz et markant bedre hold end Tyrkiet, og figurerer også som nr. 13 på FIFAs verdensrangliste - 16 pladser over Tyrkiet på 29. pladsen. Tyrkiet har haft store problemer defensivt i de første par kampe ved EM, hvor de har lukket fem mål ind indtil videre. Samtidig har de ikke selv formået at finde vejen til netmaskerne, og Burak Yilmaz ser ikke ud til at have taget skarpheden med til denne slutrunde.

Tyrkiets chancer for at gå videre er spinkle, selv hvis det skulle blive til tre point her. De har en -5 målscore og det vil kræve en storsejr over Schweiz at vende op og ned på den målscore. Derfor vil tre point formentlig ikke være nok til at sende dem videre som en af de bedste 3'ere. Men Tyrkiet kommer selvfølgelig til at spille deres chance, og de kommer igen til at nyde godt at opbakningen på Olympic Stadion i Baku, hvor tyrkerne nærmest er på hjemmebane. Vi tror bare ikke det tyrkiske hold har kvaliteten til at få noget ud af dette EM.

Schweiz har vundet mange kampe på vejen ind til EM, og de spillede også en fin kamp mod Wales. Godt nok var det ikke godkendt mod Italien, men italienerne er også et af verdens bedste landshold i øjeblikket, og Azzurri var også på hjemmebane i Rom. Schweizerne ved, at de potentielt kan nå andenpladsen i gruppen med en sejr her, hvis Wales samtidig taber til Italien. Uanset hvad vil en sejr sende dem på fire point, hvilket stiller dem godt i stillingen over tredjepladserne i grupperne. Derfor skal Schweiz jagte en sejr, og gerne så stor som muligt, så de måske kan gå videre som 2'er.

Vi tror Schweiz vinder en komfortabel sejr over Tyrkiet med en 2-0 sejr. Derfor spiller vi Schweiz -1,5 mål AH til odds 2.675 hos bet365.

Spil hos bet365*

 

Startopstillinger: Schweiz vs Tyrkiet

Her ses startopstillingerne i Schweiz - Tyrkiet. Indledningsvist er der tale om vores forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe. De endelige startopstillinger i Schweiz vs Tyrkiet bliver bekræftet og opdateret forneden ca. en time før kampstart.

Schweiz Tyrkiet
Yann Sommer Ugurdan Cakir
Nico Elvedi Zeki Celik
Manuel Akanji Merih Demiral
Ricardo Rodriguez Caglar Söyüncü
Silvan Widmer Mert Müldür
Remo Freuler Kaan Ayhan
Granit Xhaka Ozan Tufan
Steven Zuber Hakan Calhanoglu
Xherdan Shaqiri Cengiz Ünder
Breel Embolo Irfan Kahveci
Haris Seferovic Burak Yilmaz
Se Schweiz' EM-trup og odds Se Tyrkiets EM-trup og odds

 

TV og Livestream: Se Schweiz mod Tyrkiet gratis på nettet

Kampen mellem Schweiz og Tyrkiet kan ses i dansk TV på DR2. Kampen spilles samtidig med Italien - Wales som vises på DR1. Begge kampe kan livestreames via DR.dk eller DRs TV app.

Alle EM-kampene kan også ses med livestream hos Viaplay.dk. Mere herom via linket forneden.

Klik her for mere information om EM 2020 livestream

 

Schweiz optakt

Schweiz EM 2020 Fodbold

Schweiz har efterhånden for vane at skuffe ved slutrunderne. De nåede 1/8-finalerne for fem år siden i Frankrig, men i 1996, 2004 og 2008 røg de ud i gruppespillet i deres tre første EM-slutrunder. Nu ligner det, at det også meget vel kan blive scenariet denne gang. De har dog stadig chancen for avancement via en tredjeplads i gruppen, hvis de kan besejre Tyrkiet, for dermed har Schweiz fire point og er godt stillet i regnskabet over de bedste 3'ere i grupperne.

Schweiz havde ellers vundet seks kampe i træk siden november på vej ind til dette EM i fodbold. Men de to første kampe ved slutrunden har været skuffende. De var det bedste hold i 1-1 kampen mod Wales, hvor Schweiz var uheldige med ikke at vinde.

Til gengæld var schweizerne fuldstændigt overmatchet mod Italien i den anden kamp, som blev tabt med 3-0. Haris Seferovic og Breel Embolo kom slet ikke frem til noget nævneværdigt, men de bør få langt bedre arbejdsvilkår her mod Tyrkiet, hvis ikke landstræner Vladirmir Petkovic vælger at prøve noget nyt oppe foran. Mario Gavranovic kunne meget vel få chancen denne gang på bekostning af Haris Seferovic.

 

Tyrkiet optakt

Tyrkiet EM 2020 Fodbold

Tyrkiet tabte deres første kamp ved EM 2020 for femte gang i træk, da de led et 3-0 nederlag til Italien i åbningskampen ved EM 2020. Det var måske også forventet, at Tyrkiet måtte drage tomhændet fra Olimpico i Rom. Til gengæld var der større forventninger til det unge, talentfulde tyrkiske landshold i kampen mod Wales. Men også her blev det tyrkiske folk skuffet, da Tyrkiet blev slået fuldt fortjent med 2-0.

Tyrkiets forsvar har generelt været på hælene i de to første kampe ved dette EM, og samtidig har Burak Yilmaz været uskarp, når Tyrkiet har haft chancerne. Der skal strammes op i begge ender hos Tyrkiet, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at snuppe alle tre point mod Schweiz, og selv om det skulle lykkedes at vinde kampe, kan de stadig meget vel trække det korteste strå i kampen om at blive en af de fire bedste 3'ere i grupperne. Den negative -5 målscore gør det i hvert fald meget svært for Tyrkiet.

Vi forventer en række ændringer i den tyrkiske startopstilling, da Senol Günes leder med lys og lygte efter løsninger. Det kan betyde at f.eks. Juventus-forsvarsspilleren Merih Demiral kommer tilbage i startelleveren, efter han blev bænket mod Wales efter en skidt indsats og et selvmål mod Italien.

 

Schweiz vs Tyrkiet statistik og historie

Schweizerne og tyrkerne har mødt hinanden 15 gange gennem historien, og Tyrkiet har overtaget med otte sejre. Tre er endt uafgjort, mens Schweiz har vundet fire. 

De to lande har mødtes i kvalifikationen til VM 1974, EM 1976, EM 1996 og VM 2006. I de otte kvalifikationskampe har Tyrkiet vundet fire, Schweiz to og to er endt uafgjort. 

Kun en gang har de to lande mødt hinanden i slutrunde-regi. Det skete ved EM 2008, hvor Tyrkiet vandt med 2-1 på St. Jakob Stadion i Basel, da Schweiz var værter for EM. Schweiziske Hakan Yakin, som har tyrkiske rødder med er født i Basel, scorede kampens første mål i sin fødeby et kvarter før pausen, men Tyrkiet fik vendt det til en 2-1 sejr i anden halvleg på mål af Semih Sentürk (57') og Arda Turan (90').

Resultatet i 2008 var medvirkende til, at Schweiz sluttede sidst i EM gruppe A, mens Portugal og Tyrkiet gik videre i Top 2. 

Nu mødes de to lande igen i en skæbneafgørende kamp i Gruppe A ved et EM i fodbold, og spørgsmålet er, om tyrkerne igen kan gøre det onde ved schweizerne.

Spil hos bet365*