Schweiz EM 2020 Fodbold

Schweiz' trup og kampe ved EM 2020 i fodbold

Få overblik over Schweiz ved EM 2020 i fodbold, og se Schweiz' EM spillertrup, kampe og odds her. Vi ser nærmere på Schweiz' vej til slutrunden og landets historie ved EM i fodbold.

Schweiz er at finde i Gruppe A ved EM 2020 i fodbold, hvor alpelandet skal op mod Italien, Tyrkiet og Wales. Schweiz kom ved EM 2016 i 1/8-finalerne, hvilket er deres bedste placering ved et EM i fodbold nogensinde.

Ved VM 2018 nåede Schweiz også til 1/8-finalerne, og Schweiz forventes at spille sig videre til 1/8-finalerne igen her ved EM 2020. Der venter dog en svær gruppe A, hvor Italien er favoritter til at snuppe førstepladsen, og hvor både tyrkerne og waliserne også kan byde ind i kampen om andenpladsen.

I denne optakt kan du læse mere om Schweiz' EM spillertrup, se Schweiz' kampe og odds samt læse mere om schweizernes vej til EM-slutrunden i 2020. Benyt links forneden til at springe til den ønskede del af Schweiz-optakten til EM 2020, eller scroll for at læse artiklen i sin helhed.

Schweiz ved EM 2020i fodbold:

Læs også:

 

Schweiz' kampe ved EM 2020

Herunder ses Schweiz' kampprogram ved EM 2020 samt odds på Schweiz' EM-kampe. Odds er fundet hos bookmakeren bet365, og opdateres løbende med nye odds på Schweiz' næste kamp under hele EM 2020.

Schweiz' EM 2020 Kampe
Tidspunkt Kamp Odds
Lørdag d. 12/6
15:00
Wales - Schweiz
Gruppe A | Baku
1: 3.90
X: 3.00
2: 2.15
Onsdag d. 16/6
21:00
Italien - Schweiz
Gruppe A | Rom
1: 1.70
X: 3.50
2: 5.50
Søndag d. 20/6
18:00
Schweiz - Tyrkiet
Gruppe A | Rom
1: 2.35
X: 3.40
2: 2.90
Mandag d. 28/6
21:00
Frankrig - Schweiz
1/8 Finale | Bukarest
1: 1.60
X: 3.80
2: 6.00
Fredag d. 2/7
18:00
Schweiz - Spanien
1/4 Finale | Skt. Petersborg
1: 5.50
X: 3.75
2: 1.66
Spil på EM hos bet365*

Se hvem der viser Schweiz' kampe i TV Programmet for EM 2020 eller se hele kampprogrammet for EM i fodbold her.

 

Schweiz' EM trup og spillere

Den schweiziske landstræner, Vladimir Petkovic, udtog mandag d. 31. maj 2021 den endelige 26-mand store schweiziske spillertrup til EM 2020.

I Schweiz' EM 2020 trup finder vi erfarne folk som Yann Sommer, Ricardo Rodriguez, Fabian Schär, Granit Xhaka, Xherdan Shaqiri og Haris Seferovic.

Se Schweiz' EM 2020 trup her:

Schweiz' trup ved EM 2020
# Spiller Alder* Landskampe / Mål** Klub 
Målmænd
1 Yann Sommer 32 61 / 0 Mönchengladbach
12 Yvon Mvogo 28 4 / 0 PSV
21 Jonas Omlin 27 2 / 0 Montpellier
Forsvar
13 Ricardo Rodriguez 28 81 / 9 Torino
5 Manuel Akanji 25 29 / 0 Dortmund
22 Fabian Schär 29 60 / 8 Newcastle
4 Nico Elvedi 24 26 / 1 Mönchengladbach
17 Loris Benito 29 12 / 1 Bordeaux
3 Silvan Widmer 28 16 / 1 FC Basel
2 Kevin Mbabu 26 12 / 0 Wolfsburg
25 Eray Cömert 23 6 / 0 FC Basel
26 Jordan Lotomba 22 2 / 0 Nice
24 Becir Omeragic 19 4 / 0 FC Zürich
Midtbane
10 Granit Xhaka (anfører) 28 94 / 12 Arsenal
23 Xherdan Shaqiri 29 91 / 23 Liverpool
14 Steven Zuber 29 37 / 8 E. Frankfurt
15 Djibril Sow 24 16 / 0 E. Frankfurt
6 Denis Zakaria 24 32 / 3 Mönchengladbach
8 Remo Freuler 29 29 / 3 Atalanta
20 Edimilson Fernandes 25 22 / 2 Mainz 05
16 Christian Fassnacht 27 8 / 2 Young Boys
Angreb
7 Breel Embolo 24 43 / 5 Mönchengladbach
9 Haris Seferovic 29 74 / 21 Benfica
18 Admir Mehmedi 30 74 / 10 Wolfsburg
19 Mario Gavranovic 31 30 / 14 Dinamo Zagreb
11 Ruben Vargas 22 12 / 2 Augsburg
Landstræner
Vladimir Petkovic 57 Landstræner siden 2014
* Spillerens alder ved starten på EM 2020
** Landskampe / mål før starten på EM 2020

 

Optakt: Schweiz' EM 2020 hold

Granit Xhaka er en styrmand på Schweiz' landshold (foto: shutterstock.com)
Granit Xhaka er en styrmand på Schweiz' landshold (foto: shutterstock.com)

Schweiz' EM 2020-spillertrup byder på masser af spændende spillere, hvoraf flere til dagligt gør sig i den tyske Bundesliga og den engelske Premier League. En af de store profiler igennem flere år har været den aldrende anfører, Stephan Lichtsteiner, som dog nærmer sig 37 somre. Lichtsteiner spillede kun fire af kvalifikationskampene til EM 2020, og er da heller ikke med i Schweiz' EM trup. 

Granit Xhaka

Den 28-årige defensive midtbanespiller, Granit Xhaka, slår til dagligt sine folder i Premier League hos Arsenal. Her kom han dog under beskydning fra klubbens fans i denne sæson, da han lagde sig ud med tilskuerne hjemme på Emirates i Arsenals spillemæssige krise i efteråret.

Xhaka er stadig Arsenal-spiller i skrivende stund, men det kostede schweizeren anførerbindet hos The Gunners, og det kan måske tænkes, at Xhaka får ny arbejdsgiver i næste sæson. Specielt hvis han gør sig attraktiv i sommerens transfervindue med en stærk præstation ved EM i fodbold. Han blev noteret for to mål i EM-kvalifikationen, hvoraf det ene blev scoret mod Danmark i 3-3 kampen i Schweiz.

Denis Zakaria

Ligeledes på den defensive midtbane hos Schweiz finder vi vores bud på den næststørste profil. Han er måske ikke den mest kendte spiller på Schweiz' EM-hold, men han er en af de vigtigste. Den kun 24-årige Denis Zakaria, som til dagligt spiller hos Mönchengladbach i Tyskland, fik tæt på fuld spilletid i de første syv EM-kvalifikationskampe for Schweiz, og blev kun udskiftet efter en times spil i den sidste kamp, hvor Schweiz slog Gibraltar med 1-6.

Zakaria er en vigtig brik i Schweiz' maskinrum, og med sine 191 centimeter er han en konstant trussel på dødbolde, hvilket han også beviste med to hovedstødsmål på hjørnespark i kvalifikationen.

Yann Sommer

Schweiz' målmand, Yann Sommer, tørner ligesom Zakaria ud for Mönchengladbach i Bundesligaen. Han er efterhånden blevet 32 år, og er en erfaren keeper som spillede alle otte kvalifikationskampe til EM for Schweiz. Her lukkede han kun seks mål ind, hvoraf Danmark altså scorede de fire.

Med flere end 50 landskampe for Schweiz, og p.t. 237 kampe for Mönchengladbach, hvor han i øvrigt har været anfører i de fleste kampe i denne sæson, er han en god sidste skanse i forsvaret hos Schweiz.

Øvrige schweiziske profiler

Schweizernes EM 2020-hold huser foruden disse tre profiler også en lang række andre spændende navne. I forsvaret er det værd at fremhæve Nico Elvedi og Ricardo Rodriguez, og i angrebet er det også værd at nævne Breel Embolo, Admir Mehmedi, Mario Gavranovic og selvfølgelig Haris Seferovic.

 

Kvalifikation: Vejen til EM

I EM-kvalifikationen var Schweiz som bekendt i gruppe med Danmark, og endte med at snuppe førstepladsen i gruppen, selv om Danmark fik fire af seks mulige point mod Schweiz. Vladimir Petkovic' mandskab fik nemlig - bortset fra kampene mod Danmark og 1-1 ude mod Irland - maksimum point i deres øvrige kampe, hvilket gav i alt 17 point. Ét flere end Danmark med 16 point.

I alt 15 forskellige spillere scorede mål for Schweiz i kvalifikationen til EM 2020, og topscoreren blev som nævnt tidligere Cedric Itten med tre mål, selv om han kun fik i alt 109 minutter på banen på vejen til EM.

Se Schweiz' resultater og målscorere i EM 2020-kvalifikationen:

Georgien - Schweiz: 0-2
Mål: S. Zuber og D. Zakaria

Schweiz - Danmark: 3-3
Mål: R. Freuler, G. Xhaka og B. Embolo

Irland - Schweiz: 1-1
Mål: F. Schär

Schweiz - Gibraltar: 4-0
Mål: D. Zakaria, A. Mehmedi, R. Rodriguez og M. Gavranovic

Danmark - Schweiz: 1-0
Mål: Ingen

Schweiz - Irland: 2-0
Mål: H. Seferovic og E. Fernandes

Schweiz - Georgien
Mål: C. Itten

Gibraltar - Schweiz: 1-6
Mål: C. Itten, R. Vargas, C. Fassnacht, L. Benito, C. Itten og G. Xhaka

 

Schweiz' historie ved EM i fodbold

Det lykkedes ikke for Schweiz at kvalificere sig til en EM-slutrunde i de første otte forsøg, og første gang de deltog ved en EM-slutrunde var i 1996 i England. Kun fire gange tidligere har Schweiz været med ved EM i fodbold, og den bedste placering var i 2016 i Frankrig, hvor det lykkedes Schweiz at komme videre fra gruppespillet for første og hidtil eneste gang.

Ved de første to slutrunder i 1996 og 2004 lykkedes det ikke Schweiz at vinde en eneste af de i alt seks første EM-kampe, men i 2008, hvor Schweiz var EM-værter sammen med Østrig, fik de deres første sejr ved en EM-slutrunde. I alt har Schweiz, før EM 2020, spillet 13 kampe ved slutrunderne, og det er kun blevet til to sejre, fem uafgjorte og seks nederlag med en samlet målscore på 8-15.

Man kan altså med sikkerhed sige, at Schweiz ikke har nogen stor historie ved EM i fodbold, og bedømt på tidligere EM-resultater kan schweizerne nærmest kun overraske positivt ved sommerens EM i fodbold.

Alle Schweiz' placeringer ved EM i fodbold:

Schweiz' EM Historie
EM Slutrunde Placering
1996 - England Gruppespil
13 ud af 16
2004 - Portugal Gruppespil
15 ud af 14
2008 - Østrig/Schweiz Gruppespil
11 ud af 16
2016 - Frankrig 1/8 finale
11 ud af 24

Gå til Schweiz ved EM 2020-oversigten eller til oversigten over alle lande ved EM 2020.