Tjekkiets trup og kampe ved EM 2020 i fodbold
Se Tjekkiets spillertrup, kampe og odds ved EM 2020 i fodbold. Få overblik over Tjekkiets EM-kampprogram, vejen til EM i kvalifikationen og tjekkernes historie ved Europamesterskabet i fodbold.
Tjekkiet er klar til deres 7. EM i fodbold i træk, og deres 10. i alt, hvis man medregner tiden som Tjekkoslovakiet frem til 1. januar 1993. Før opdelingen af Tjekkoslovakiet lykkedes det nationen at vinde EM i fodbold tilbage i 1976, men siden Tjekkiet blev et selvstændigt land, er det "kun" blevet til sølvmedaljer. Læs mere om Tjekkiets historie ved EM i fodbold forneden.
Tjekkiet er ved EM 2020 i Gruppe D med Kroatien, England og Skotland. I denne optakt til Tjekkiet ved EM 2020 ser vi nærmere på bl.a. EM odds på Tjekkiet, Tjekkiets EM kampprogram og spillertrup. Anvend hurtig-links til at springe til det ønskede afsnit i optakten, eller scroll for at læse hele Tjekkiet-optakten i sin helhed.
Tjekkiet ved EM 2020 i fodbold:
Læs også:
Tjekkiets kampe ved EM 2020
Herunder ses Tjekkiets kampprogram ved EM i fodbold samt odds på Tjekkiets kampe ved EM 2020. Odds på tjekkernes EM kampe er fundet hos bet365.dk, og opdateres løbende med nye odds på Tjekkiets næste og kommende EM kampe under hele EM 2020.
Tjekkiets EM 2020 Kampe | ||
Tidspunkt | Kamp | Odds |
Mandag d. 14/6 15:00 |
Skotland - Tjekkiet Gruppe D | Glasgow |
1: 2.90 X: 3.00 2: 2.62 |
Fredag d. 18/6 18:00 |
Kroatien - Tjekkiet Gruppe D | Glasgow |
1: 2.20 X: 3.20 2: 3.50 |
Tirsdag d. 22/6 21:00 |
Tjekkiet - England Gruppe D | London |
1: 8.00 X: 4.20 2: 1.44 |
Søndag d. 27/6 18:00 |
Holland - Tjekkiet 1/8 Finale | Budapest |
1: 1.65 X: 3.90 2: 5.25 |
Lørdag d. 3/7 18:00 |
Tjekkiet - Danmark 1/4 Finale | Baku |
1: 3.80 X: 3.20 2: 2.10 |
Spil på EM hos bet365* |
Se hele EM 2020 kampprogrammet, eller få overblik over hvem der viser Tjekkiets EM kampe i TV Programmet for EM 2020.
Tjekkiets trup til EM i fodbold
Se Tjekkiets EM 2020 trup og spillere forneden. Den tjekkiske landstræner, Jaroslav Silhavy, udtog d. 25. maj en 25-mand stor tjekkisk spillertrup til EM i fodbold.
Der blev efterladt en tom plads i truppen, da Tjekkiet havde anket Ondrej Kudelas 10-kamps karantæne for racistisk opførsel i kampen mellem Slavia Prag og Rangers i Europa League. Tjekkiet fik dog ikke medhold i ankesagen, og derfor udtog Jaroslav Silhavy d. 27. maj i stedet Michal Sadilek som den 26. og sidste mand i Tjekkiets EM trup.
D. 12. juni erstattede Tjekkiet den skadede målmand, Jiri Pavlenka, med Augsburg-keeperen Tomas Koubek.
Se Tjekkiets EM 2020 trup her:
Tjekkiets trup ved EM 2020 | ||||
# | Spiller | Alder* | Landskampe / Mål** | Klub |
Målmænd | ||||
1 | Tomas Vaclik | 32 | 37 / 0 | Sevilla |
23 | Tomas Koubek | 28 | 11 / 0 | Augsburg |
16 | Ales Mandous | 29 | 1 / 0 | Sigma Olomouc |
Forsvar | ||||
3 | Ondrej Celustka | 31 | 26 / 3 | Sparta Prag |
2 | Pavel Kaderabek | 29 | 47 / 3 | Hoffenheim |
6 | Tomas Kalas | 28 | 23 / 2 | Bristol City |
18 | Jan Boril | 30 | 23 / 0 | Slavia Prag |
9 | Tomas Holes | 28 | 8 / 1 | Slavia Prag |
5 | Vladimir Coufal | 28 | 16 / 1 | West Ham |
4 | Jakub Brabec | 28 | 21 / 1 | Viktoria Plzen |
22 | Ales Mateju | 26 | 4 / 0 | Brescia |
17 | David Zima | 20 | 2 / 0 | Slavia Prag |
Midtbane | ||||
8 | Vladimir Darida (anfører) | 30 | 72 / 8 | Hertha Berlin |
14 | Jakub Jankto | 25 | 35 / 4 | Sampdoria |
15 | Tomas Soucek | 26 | 35 / 7 | West Ham |
12 | Lukas Masopust | 28 | 22 / 2 | Slavia Prag |
13 | Petr Sevcik | 27 | 7 / 0 | Slavia Prag |
25 | Jakub Pesek | 27 | 2 / 1 | Slovan Liberec |
21 | Alex Kral | 23 | 18 / 2 | Spartak Moskva |
7 | Antonin Barak | 26 | 20 / 6 | Verona |
26 | Michal Sadilek | 22 | 1 / 0 | Slovan Liberec |
Angreb | ||||
20 | Matej Vydra | 29 | 36 / 6 | Burnley |
10 | Patrik Schick | 25 | 26 / 11 | Bayer Leverkusen |
11 | Michael Krmencik | 28 | 29 / 9 | PAOK |
24 | Tomas Pekhart | 32 | 22 / 2 | Legia Warszawa |
19 | Adam Hlozek | 18 | 3 / 0 | Sparta Prag |
Landstræner | ||||
Jaroslav Silhavy | 59 | Landstræner siden 2018 | ||
* Spillerens alder ved starten på EM 2020 | ||||
** Landskampe / mål før starten på EM 2020 |
Optakt: Tjekkiets hold ved EM 2020
Tjekkiet, som tidligere har haft spillere som Peter Cech, Karel Poborsky, Tomas Rosicky, Milan Baros, Jan Koller, Pavel Nedved og Vladimir Smicer som profiler på landsholdet, er måske lidt mere blottet for åbenlyse profiler i øjeblikket.
En stor del af Tjekkiets spilletrup gør sig til dagligt i tjekkiske klubber, hvilket dog i og for sig ikke er noget negativt. Tjekkisk klubfodbold har rykket sig meget i senere år. Men det skorter altså en smule på tjekkiske landsholdsprofiler, som til dagligt gør sig i de største klubber i Europa. Der er selvfølgelig enkelte velkendte navne i truppen, og herunder kommer vi med vores bud på tre af de største profiler på Tjekkiets EM 2020 hold.
Tomas Soucek
Tomas Soucek er en vigtig mand på den defensive midtbane hos Tjekkiet, og han er i en alder af 25 år noteret for 27 landskampe og tre mål. Soucek spiller til dagligt i West Ham i Premier League, hvor han nyder stor succes. Han måler 192 cm og er tidligere blevet sammenlignet med Marouane Fellaini af José Mourinho pga. af sine evner med hovedet på dødbolde. Han er en energisk felt-til-felt midtbane, som erobrer mange bolde, men også kan komme med frem og afslutte. En spændende spiller, som er værd at holde øje med hos tjekkerne.
Tomas Vaclik
Den tjekkiske landsholdskeeper, Tomas Vaclik, slår til dagligt sine folder hos Sevilla i Spanien. Sevilla købte ham i FC Basel, men i sæsonen 2020/21 har han dog ikke været fast mand hos Sevilla. Han er blevet brugt i Champions League-kampe og har også spillet i La Liga, men i skrivende stund er det Yassine Bounou som primært vogter målet i Sevilla. Der bør dog ikke være tvivl om, at det bliver Vaclik som kommer til at vogte stængerne ved EM for Tjekkiet, og i vores bog er han en af holdets største profiler. Han bliver 32 år inden EM starter, og er noteret for 32 landskampe pr. november 2020.
Vladimir Darida
Holdets anfører når også med i vores Top 3 over Tjekkiets største profiler på EM holdet. Vladimir Darida, den stærke midtbane-dirigent, har i de seneste mange sæsoner optrådt hos Freiburg og Hertha Berlin i Tyskland, og er med 30 år på bagen en af de mest erfarne på det tjekkiske landshold. Han fik EM debut tilbage i 2012, og var også med ved EM i 2016 for Tjekkiet. Dette bliver altså hans tredje slutrunde.
Kvalifikation: Tjekkiets vej til EM 2020
I EM 2020 kvalifikationen var Tjekkiet i gruppe med England, Kosovo, Bulgarien og Montenegro. Det blev til fem sejre og tre nederlag, og med kun 15 point var Tjekkiet den næstdårligste af de 10 gruppe-2'ere, som kvalificerede sig direkte til EM. Kun Wales med 14 point kvalificerede sig direkte til slutrunde med færre point. Den statistik skal selvfølgelig ses i lyset af, at der kun var fem lande i både Tjekkiets og Wales' grupper, og de to nationer derfor spillede to kampe færre end landene i puljerne med seks hold.
Patrik Schick blev Tjekkiets topscorer i kvalifikationen med fire mål, og kunne snildt være blevet fremhævet som en af profilerne på Tjekkiets EM hold foroven. Ingen andre spillere formåede at score to gange i EM kvalifikationen for Tjekkiet. I alt scorede Tjekkiet 13 mål, og lukkede 11 ind, og forneden ses alle resultaterne og målscorere for Tjekkiets i EM-kvalifikationskampene.
Se Tjekkiets resultater og målscorere i EM 2020-kvalifikationen:
England - Tjekkiet 5-0
Mål: Ingen
Tjekkiet - Bulgarien 2-1
Mål: P. Schick og P. Schick
Tjekkiet - Montenegro 3-0
Mål: J. Jankto, B. Kopitovic (selvmål) og P. Schick (str.)
Kosovo - Tjekkiet 2-1
Mål: P. Schick
Montenegro - Tjekkiet 0-3
Mål: T. Soucek, L. Masopust og V. Darida (str.)
Tjekkiet - England 2-1
Mål: J. Brabec og Z. Ondrasek
Tjekkiet - Kosovo 2-1
Mål: A. Kral og O. Celustka
Bulgarien - Tjekkiet 1-0
Mål: Ingen
Tjekkiets historie ved EM i fodbold
Tjekkiet deltog første gang ved EM i fodbold i 1960, dengang under navnet Tjekkoslovakiet, hvor det blev til en tredjeplads i Frankrig. Herefter skulle der gå 16 år før Tjekkoslovakiet igen kvalificerede sig til et EM, nemlig i Jugoslavien i 1976, hvor Tjekkoslovakiet gik hele vejen og vandt guld. Dengang deltog kun fire lande ved selve slutrunden, og Tjekkoslovakiet besejrede først Holland med 3-1 efter forlænget spilletid og slog derefter Vesttyskland i EM-finalen i straffespark (5-3) efter 2-2 i ordinær kamp. Det er til dato den eneste EM-guldmedalje som tjekkerne har vundet. De har dog et par gange siden stukket næsen helt frem ved en slutrunde. Således allerede fire år senere, hvor det blev til en tredjeplads i 1980.
I 1993 blev Tjekkoslovakiet opdelt i to lande, Tjekkiet og Slovakiet, og ved EM 1996 i England deltog Tjekkiet for første gang som selvstændig nation ved et EM i fodbold. Her imponerede de stort, og gik hele vejen i finalen. I gruppen blev det 2'er efter Tyskland med fire point, samme pointantal som Italien, men da Tjekkiet havde slået Italien med 2-1 i deres indbyrdes kamp, måtte italienerne altså forlade slutrunden. Tjekkiet var i stedet klar til kvartfinalen, hvor Karel Poborsky sikrede dem en 1-0 sejr over Portugal. Semifinalen mod Frankrig endte 0-0 efter 120 minutter, og herefter slog Tjekkiet franskmændene ud med 6-5 i straffe.
I finalen stod Tjekkiet igen overfor Tyskland, som de havde tabt til med 2-0 i gruppespillet. Patrick Berger bragte Tjekkiet på guldmedaljekurs efter 59 minutter på straffe, men Oliver Bierhoff ville det anderledes. Først fik han udlignet i det 73. minut, og i den forlængede spilletid lynede Bierhoff igen for Tyskland med et Golden Goal efter 95 minutter. Golden Goal betød, at kampen sluttede lige dér og Tjekkiet fik altså ikke chancen for at svare igen på tyskernes sejrsmål.
Siden 1996 har Tjekkiet deltaget ved samtlige EM slutrunder med en tredjeplads i 2004 som det bedste resultat. Dengang vandt Tjekkiets deres EM-gruppe, og slog bl.a. Danmark ud i kvartfinalen med en 3-0 sejr i Porto. De måtte dog strække våben i semifinalen mod de senere vindere fra Grækenland, som vandt 1-0 på endnu et Golden Goal efter 116 minutters spil. Grækenland slog senere værtnationen Portugal med 1-0 i finalen.
Alle Tjekkiets placeringer ved EM i fodbold:
Tjekkiets EM Historie | |
EM Slutrunde | Placering |
1960 - Frankrig | Semifinale 3 ud af 4 |
1976 - Jugoslavien | Europamestre 1 ud af 4 |
1980 - Italien | Semifinale 3 ud af 8 |
1996 - England | Sølvvindere 2 ud af 16 |
2000 - Belgien/Holland | Gruppespil 10 ud af 16 |
2004 - Portugal | Semifinale 3 ud af 16 |
2008 - Østrig/Schweiz | Gruppespil 11 ud af 16 |
2012 - Polen/Ukraine | Kvartfinale 6 ud af 16 |
2016 - Frankrig | Gruppespil 21 ud af 24 |
Gå til Tjekkiet ved EM 2020-oversigten eller til oversigten over alle lande ved EM 2020.