Tyskland vs Danmark

28. maj 2021

Tyskland - Danmark: EM 2020 testkamp på Tivoli Stadion i Innsbruck

Tivoli Stadion i Innsbruck, Østrig, danner rammen om Danmarks første EM 2020-testkamp mod Tyskland. Her bliver der plads til at eksperimentere, mens kampformen skal bankes på plads inden starten på EM i fodbold.

Tyskland - Danmark
EM 2020 Testkamp
Kampstart:
Onsdag d. 2. juni kl 21:00
Spillested:
Tivoli Stadion, Innsbruck
TV:
Kanal 5
Odds fra Oddset
1 X 2
2.20 3.45 3.15
Spil hos Oddset*

 

Tyskland - Danmark optakt

Det er en kamp uden større betydning, som vi skal overvære onsdag d. 2. juni fra Tivoli Stadion i Østrig. Det gælder primært om at få pudset kampformen af og genfinde relationerne på banen efter et par måneder uden landskampe. For Kasper Hjulmand - og hans tyske kollega Joachim Löw - er dette også chancen for at få svar på nogle spørgsmål omkring spillernes form, og samtidig prøve nogle taktiske ting af, inden det bliver alvor ved EM 2020 i fodbold.

Der er selvfølgelig ingen spillere i de to landes EM-trupper, som ønsker at pådrage sig en skade netop nu - få dage før starten på EM-slutrunden. Men samtidig skal man vise, at man har fortjent en plads i startopstillingen, når det går løs i gruppespillet ved EM. Vi forventer derfor ikke en landskamp, som er 100% blottet for intensitet, men man skal nok heller ikke forvente en kopi af EM-finalen i 1992, hvor spillerne dør med støvlerne på.

Spilforslag til EM-testkampen mod Tyskland

Danmark har endnu en testkamp planlagt på Brøndby Stadion mod Bosnien-Hercegovina fire dage efter denne kamp, og vi forventer at Kasper Hjulmand vil stille med stærkeste opstilling her, og eksperimentere lidt mere med reserverne mod Bosnien. Det samme gør sig måske gældende for Tyskland, som også har en testkamp mere mod Letland efter dette opgør.

For både Danmark og Tyskland er dette den bedste mulighed for at få svar på, hvor man er ift. form og kvalitet inden starten på EM. Både Bosnien og Letland er modstandere, som man ikke kan forvente den store modstand fra, da ingen af de to lande som bekendt skal med til slutrunden, og formentlig har spillere som allerede er gået på sommerferie.

Derfor forventer vi en vis intensitet i denne kamp mod Tyskland. Samtidig forventer vi også, at det er to hold som har stort fokus på at få de defensive arbejdsopgaver på plads. Danmark skal selvfølgelig have 100% styr på defensiven, når vi skal op mod Belgien i EMs Gruppe B godt to uger efter denne kamp. Tyskland får også brug for at have styr på deres forsvar, når de skal op mod både de regerende verdensmestre Frankrig og de forsvarende europamestre Portugal i EMs Gruppe F.

Vi forventer altså en øvelse i solidt forsvarsarbejde, fremfor en kamp hvor begge hold går all in på at score så mange mål som muligt. Det bliver der måske mere mulighed for at arbejde på, i de to landes kommende testkampe mod Bosnien og Letland. Det kan meget vel ende målfattigt i Innsbruck onsdag aften, og selv om det er et spilforslag til den kedelige side, spiller vi Under 2,5 mål til odds 1.88 hos Oddset.

Spil hos Oddset*

Startopstillinger i Danmarks EM-test mod Tyskland

Det er selvfølgelig svært at spå om startopstillingerne i en testkamp, men vi tror dog at begge landstrænere stiller i stærkeste opstilling fra start, og at der kommer mange udskiftninger i anden halvleg.

Her ses forventede startopstillingerne til EM testkampen mellem Danmark og Tyskland. De bekræftede startopstillinger offentliggøres en time før kampstart.

Tyskland Danmark
Manuel Neuer Kasper Schmeichel
Lukas Klostermann Daniel Wass
Antonio Rüdiger Simon Kjær
Matthias Ginter Andreas Christensen
Emre Can Joakim Mæhle
Joshua Kimmich Pierre-Emile Højbjerg
Ilkay Gündogan Thomas Delaney
Toni Kroos Christian Eriksen
Kai Havertz Martin Braithwaite
Leroy Sané Yussuf Poulsen
Serge Gnabry Jonas Wind
Se Tysklands EM 2020 trup Se Danmarks EM 2020 trup

Spil hos Oddset*