28. september 2015
Betfair udbetaler 150.000 kroner for egen fejl
Betfair lavede søndag en fejl, som betød tæt på 150 danske kunder fik spillet et spil til et alt for højt odds. Betfair lever op til sit navn og udbetaler til alle vindere.
Takket være Esben Nedergaard Frederiksen på Facebook gruppen Den seriøse Odds'er havde en stor del af spillerne spottet, det nok lidt for gode odds på et special væddemål udbudt af Betfair.
Betfair noterede først spillet som tabt.
I første omgang blev spillet hos alle brugerne registreret som tabt. Det skyldes, at det faktisk var tabt i følge det spil som oprindeligt var tiltænkt.
Spillet skulle have lydt på Crystal Palace og Monaco begge vinder deres kampe og det spil havde den internationale Bookmaker Betfair endda forhøjet til odds 8.00. Dette spil blev sendt ud på alle platforme og til alle lande hvor Betfair har deres væddemål tilgængelig. I hvert land sidder der dog nogle som oversætter formuleringen af disse bets.
Her var det gået lidt for stærkt i den danske afdeling. En manuel fejl betød, at spillet var ændret til at Crystal Palace og Monaco blot skulle score i deres respektive kampe og endda stadig til det forhøjede odds.
Efter som det i systemerne bag var registreret anderledes blev væddemålet i første omgang noteret som tab. Flere danske brugere gjorde Betfair opmærksom på problemet og her træffer Betfair et valg som vi sjælden ser.
- Da vi blev opmærksom på fejlen, måtte vi manuelt finde alle spillere, som havde spillet på dette marked og manuelt omstøde det tabte marked til vundet – hvorefter gevinster så blev udbetalt udtaler Mathias Hüttel, dansk landechef for Betfair som fortsætter:
- Vi påtager os 100% fejlen og mener i øvrigt ikke det skal ligge vores kunder til last, at vi har lavet sådan en banal fejl.
Hårdt mod hårdt
Betfair kunne via deres regler og betingelser have ændret spillet til ugyldigt pga af fejl og unaturligt højt odds, hvilket ville have givet de danske spillere deres indstats retur. BetFAIR lever dog op til sit navn og vælger i stedet, at udbetale fuld gevinst til alle de danske brugere som har spillet dette special væddemål. Så ikke mindre end 150 brugere har tilsammen fået udbetalt 150.000 kroner for en fejl Betfair selv har lavet.
Det er god stil Betfair!!