Eliteserien odds: Bliver Bendtner topscorer og Rosenborg mestre?

8. marts 2016

NordicBet: Hareide dropper Bendtner

Når landstræner Åge Hareide onsdag udtager sin første trup, er der ingen Nicklas Bendtner på listen. Sådan lyder forudsigelsen fra bookmakeren NordicBet

Landstræner Åge Hareide udtager onsdag truppen til venskabskampene mod Island og Skotland. Dermed får fodbolddanmark det første vink om den nye landstræners taktiske dispositioner.

Hos NordicBet forventer de i hvert fald, at Hareide vil benytte landsholdsudtagelsen til at sende et klart signal til omgivelserne:

"Vi forventer, at Hareide dropper Bendtner. Det vil være et stærkt signal om, at trygheden under Morten Olsen nu er afløst af skærpede krav til spilletid og præstationer", siger NordicBets  oddssætter Tonni Munk Jensen

NordicBet betaler pengene hele 2,40 gange igen, hvis Bendtner er at finde i Hareides trup, mens en udeladelse af den kontroversielle angriber står i beskedne odds 1,50.

"Bendtner får stort set ingen spilletid i Wolfsburg. Og med to resultatmæssigt ubetydelige landskampe er det et oplagt tidspunkt for Hareide at statuere et eksempel. Ved at lade Bendtner vide, at han skal få styr på sin karriere, inden VM-kvalifikationen starter, signalerer Hareide også til resten af truppen, at der ikke længere findes hellige køer på landsholdet", siger oddssætteren.

Nicklas Bendtner præsterede blot at score to mål i sine seneste ti EM-kvalifikationskampe. Han har ikke været fast mand på et klubhold siden 2011/12-sæsonen, hvor han spillede for Sunderland.

Udtages Nicklas Bendtner til venskabskampene mod Island og Skotland i marts 2016?

Ja: odds 2,40 hos NordicBet

Nej: odds 1,50 hos NordicBet