21. april 2021
Torsdag d. 22/4: Leicester vs WBA og topkampe i Serie A
Torsdag d. 22. april fortsætter spillerunde 26 i Superligaen, som byder på bl.a. AGF vs Randers FC og FC Midtjylland vs FC København. To meget spændende opgør i vores egen andedam, men også i udlandet er der interessante kampe i vente.
I Premier League kan vi bl.a. se frem til et opgør mellem Kasper Schmeichels Leicester og bundholdet West Bromwich Albion, mens der er Serie A er to interessante opgør mellem fire klubber som gør sig gældende i kampen om Top 4. Det drejer sig om AS Roma vs Atalanta og Napoli vs Lazio.
I Dagens Spilforslag forneden til torsdag d. 22. april ser vi nærmere på de tre ovennævnte kampe i udlandet, hvor bet365.dk* er udvalgt som dagens bookmaker.
Spilforslag torsdag d. 22. april 2021
- 18:30 AS Roma - Atalanta
- 20:45 Napoli - Lazio
- 21:00 Leicester - WBA
AS Roma - Atalanta
Roma - Atalanta | ||
Kampstart: Torsdag d. 22. april kl 18:30 TV: Livestream Serie A |
||
Odds Betting Partner: Bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
3.60 | 3.90 | 1.90 |
Spil hos bet365* |
Vi starter vores rundtur i den italienske hovedstad, hvor Roma tager mod Atalanta. Roma er syvendepladsen med 54 point, og har hhv. seks og otte point op til Napoli (nr. 5) og Juventus (nr. 4). Der resterer endnu syv spillerunder i Serie A, så løbet er ikke kørt endnu for romerne, hvis de vil kvalificere sig til næste års CL/EL via Serie A. De har selvfølgelig også stadig chancen i årets Europa League, hvor de skal op mod Manchester United i de kommende semifinaler d. 29. april og 6. maj.
Atalanta er på tredjepladsen med 64 point, og ligger lunt i svinget til at kvalificere sig til CL i næste sæson. Atalanta har været rigtigt godt kørende i 2021, hvor de sammen med Inter (begge 42 point) har samlet flest point i Serie A på denne side af årsskiftet. Atalanta har nu vundet ni af deres 10 seneste Serie A kampe, og smed kun point i et 1-0 nederlag i Milano til Inter d. 8. marts.
AS Roma har kun slået Atalanta i én af de sidste 12 Serie A-kampe mellem klubberne, hvilket var en 1-0 sejr i Bergamo d. 20. august 2017. Af de 11 øvrige kampe i denne stime har Atalanta vundet seks og fem er endt uafgjort. Roma har heller ikke slået Atalanta hjemme på Olimpico siden d. 12. april 2014, hvor de vandt med 3-1.
Begge hold mødte Torino-klubber i deres seneste kamp. Mens Roma tabte 3-1 ude til Torino fra den tunge ende af tabellen, slog Atalanta Juventus med 1-0 hjemme i et vigtigt topopgør. Generelt har Atalanta været godt kørende siden de røg ud af CL til Real Madrid, hvorefter de har vundet samtlige fire kampe og scoret ni mål i de fire opgør. De kan nu overhale Milan på andenpladsen med en sejr i Rom, hvis Milan samtidig sætter point til hjemme mod 8. pladsen Sassuolo i dag (onsdag, red.)
Roma imponerede ganske vist ved at slå Ajax ud af Europa League, men set over to kampe var Ajax klart det bedste hold. Roma var dog skarpe i felterne, men generelt skal de nok prise sig lykkelige over at være i semifinalerne i Europa League. I Serie A har de også kun fået fire ud af 15 mulige point i de sidste fem kampe.
Atalanta er klart det mest formstærke hold af disse to mandskaber, og vi tror de tager til Rom og henter en sejr. Vi spiller Atalanta-sejr til odds 1.90.
Napoli - Lazio
Napoli - Lazio | ||
Kampstart: Torsdag d. 22. april kl 20:45 TV: Livestream Serie A |
||
Odds Betting Partner: Bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
2.05 | 3.60 | 3.40 |
Spil hos bet365* |
Opgøret mellem Napoli og Lazio er et direkte opgør om femtepladsen i Serie A. Napoli er to point foran Lazio, men romerne har spillet en kamp færre. Napoli kan derfor sikre sig tre ekstremt vigtige point med en sejr, mens Lazio kan overhale napolitanerne og ovenikøbet have en kamp til gode, hvis de kan vinde på Stadio Diego Armando Maradona i Napoli torsdag aften.
Napoli har vundet de sidste tre Serie A-hjemmekampe mod Lazio, og de har heller ikke tabt i de sidste fem hjemmekamp mod de lyseblå romere (V4-U1-T0). Sidst Napoli tabte hjemme til Lazio i Serie A, var med 4-2 d. 31. maj 2015. Det var den eneste sejr i de sidste 11 Lazio-besøg i Napoli i Serie A. Napoli kan nu vinde fire sammenhængende hjemmekampe mod Lazio for første gang siden 1990-1993.
Lazio vandt dog over Napoli i det omvendte opgør i Rom tidligere på sæsonen. Immobile (9') og Luis Alberto (56') scorede Lazios mål i 2-0 sejren. De har altså vist i denne sæson, at de kan slå napolitanerne. Spørgsmålet er bare, om de også kan gøre det på en svær udebane. Napoli har nemlig vundet ni og spillet to uafgjort i deres sidste 11 hjemmekampe i alle turneringer.
Lazio er dog også i god form, og kommer ind til kampen med fem Serie A-sejre i træk. De har gjort rent bord siden de røg ud af CL til Bayern München i 1/8-finalerne, og det indebærer også to sejre - begge med 1-0 - på udebane i Udinese og Verona. Med al respekt for Udinese og Verona er det dog modstandere som er nemmere at have med at gøre, end Napoli er på hjemmebane.
Gennaro Gattusos mandskab har været voldsomt godt spillende på hjemmebane hele året, og vi tror der venter Lazio en svær kamp i Napoli. Vi går med en hjemmesejr på 2-1 og spiller Napoli til odds 2.05.
Leicester City - West Bromwich Albion
Leicester - WBA | ||
Kampstart: Torsdag d. 22. april kl 21:00 TV: Xee |
||
Odds Betting Partner: Bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
1.55 | 4.00 | 6.50 |
Spil hos bet365* |
Der har ikke været en sejr til hjemmeholdet i de sidste ni PL-møder mellem Leicester og West Bromwich, hvor to er endt uafgjort og udeholdet har vundet syv. West Brom har i alt fået otte point i PL mod Leicester gennem tiderne, og alle otte point blev såmænd hentet her på King Power Stadion (V2-U2-T0). The Baggies har til gengæld tabt alle fem PL-kampe mod Leicester hjemme på The Hawthorns.
Den seneste Leicester sejr hjemme over WBA lød på 4-2 og kom i den næstbedste række tilbage i 1994, da Leicester spillede hjemme på Filbert Street. West Brom har scoret i alle 18 udekampe i den bedste række mod Leicester siden de tabte 1-0 på Filbert Street tilbage i 1962.
Det ligner dog statistikker som står for fald her, for det er et møde mellem Premier Leagues nr. 3 og nr. 19. Leicester er selvfølgelig store favoritter, men spørgsmålet er dog, om West Brom kan drille favoritterne. WBA kommer nemlig ind til kampen med to PL-sejre i træk, hvor de har slået Chelsea 5-2 ude og Southampton 3-0 hjemme. Med otte mål i de sidste to kampe ligner WBA et hold, som er ved at vågne op til dåd her hvor sæsonen lakker mod enden.
WBA har stadig ni point op til Burnley over stregen, men de har denne kamp mod Leicester til gode, og kan altså gøre det til seks point med en sejr. WBAs slutprogram ser dog svært ud, da de både mangler at møde Arsenal, Liverpool, West Ham og Leeds i de sidste seks runder, men man skal ikke endegyldigt afskrive The Baggies endnu.
Leicester bliver dog en svær nød at knække for gæsterne. Leicester er med 56 point kun ét point foran Chelsea og West Ham på fjerde- og femtepladsen og tre point foran Liverpool på sjettepladsen. De har dog denne kamp til gode, og kan med en sejr spille sig fire point foran de nærmeste forfølgere og tættere på CL-kvalifikation. Det må være en motivationsfaktor der batter.
Samtidigt spillede The Foxes sig i weekenden i den første FA Cup finale siden 1969 med deres 1-0 sejr over Southampton på et mål af Kelechi Iheanacho, og Kasper Schmeichel og Co. har selvfølgelig fået et stort moralboost i den forbindelse. De havde tabt de to kampe forinden med 0-2 hjemme mod Man City og 2-3 ude mod West Ham, men inden de to nederlag havde Leicester slået Brighton 2-1 ude og Sheffield Utd 5-0 hjemme.
Det har altså været lidt svingende for Leicester på det seneste, og det er også værd at huske på, at Leicester ikke har været specielt gode hjemme i denne sæson. I 15 hjemmekampe er de V7-U1-T7, og de har nu kun vundet fire af deres ni seneste hjemmekampe. Med WBAs gode historik på udebane mod Leicester, og det faktum at de har vundet deres to seneste og scoret otte mål i de to sejre, kan der måske være en overraskelse i vente her.
Leicester bør selvfølgelig vinde kampen over bundholdet, men vi ser ikke god værdi i odds 1.55 på 1-tallet, når man tager ovenstående i betragtning. Vi forventer et opgør, hvor begge hold kommer på tavlen, og det kan blive ganske målrigt. Derfor ser vi bedre værdi i et spil på Over 2,5 mål til odds 1.90. Herudover prøver vi et frækt spil på uafgjort til et flot odds 4.00, da WBA virkelig har været godt kørende i de sidste to kampe.