21. juni 2021
Danmark mod Rusland optakt: Sådan går Danmark videre ved EM 2020
Det er Danmark mod Rusland og afgørelsens time for det danske landshold ved EM 2020 i fodbold mandag d. 21. juni kl. 21.00 i Parken. Læs optakt til Danmark mod Rusland med odds og spilforslag, og se hvordan Danmark kan gå videre fra Gruppe B til 1/8-finalerne ved EM 2020.
Rusland er officielt på hjemmebane mod Danmark i den tredje og sidste kamp i Gruppe B ved EM 2020. Men kampen spilles selvfølgelig i Parken i København foran små 25.000 festklædte danske tilskuere. Ovenpå en fortræffelig indsats mod Belgien, og et resultat i Finlands kamp mod Rusland der gik Danmarks vej, har vi stadig chancen for at gå videre fra Gruppe B. Det kræver blot en sejr over Rusland, mens Belgien skal besejre Finland i Skt. Petersborg.
Der er en række forskellige scenarier i spil, som kan sende Danmark videre ved EM 2020 til 1/8-finalerne. I vores optakt til Danmark mod Rusland forneden, ser vi bl.a. nærmere på, hvordan Danmark kan gå videre ved EM 2020 i fodbold. Herudover ser vi på spilforslag til odds på Danmark mod Rusland, startopstillingerne og den indbyrdes statistik og historie mellem danskerne og russerne i fodbold.
Danmark mod Rusland optakt
- Odds og spilforslag
- Startopstillinger
- Sådan går Danmark videre ved EM 2020
- TV og Livestream
- Statistik og Historik
Odds på Rusland - Danmark
Rusland - Danmark EM 2020 - Gruppe B |
||
Kampstart: Mandag d. 21. juni kl 21.00 |
||
Spillested: Parken, København |
||
TV/Streaming: DR1 / Viaplay.dk |
||
Odds fra bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
5.50 | 4.00 | 1.60 |
Over/Under 2,5 mål | ||
1.90 | - | 1.90 |
Spil hos bet365* |
Danmark mod Rusland odds- og spilforslag
Så er det på med klaphatten og de positive Roligan-briller. Danmark skal smadre Rusland i Parken på mandag, og spille sig videre ved EM 2020 i fodbold.
Rusland har ikke imponeret synderligt ved EM 2020 indtil videre, hvor de blev rundbarberet af Belgien og heller ikke var voldsomt overbevisende mod Finland, trods en 1-0 sejr. Faktisk har Rusland ikke været specielt godt kørende siden de nåede kvartfinalerne ved VM 2018 på hjemmebane for tre år siden. De spillede en god EM 2020-kvalifikation, men deres præstationer i det efterfølgende Nations League var til tider under alt kritik. Bl.a. tabte Rusland med hele 5-0 i Serbien. Her i 2021 har russerne også haft store problemer med at slå Malta (3-1 ude) og Slovenien (2-1 hjemme) i VM 2022 kvalifikationen, hvor de også tabte 2-1 i Slovakiet. Testkampene før EM bød på 1-1 mod Polen og 1-0 over Bulgarien, inden de altså blev sat på plads af Belgien i åbningskampen ved EM.
Vi har ikke den store fidus til det russiske hold, og hvis Danmark kan komme med samme tænding som i kampen mod Belgien, bør der ligge en dansk sejr og vente på os. Det gælder om at blæse til angreb i samtlige 90 minutter, og score så mange mål som muligt. Derfor forventer vi at se et dansk hold, som kommer buldrende frem fra start, som det egentlig også har været tilfældet mod både Finland og Belgien. Danmark har faktisk været bedst over 90 minutter mod både Finland og Belgien, så det er paradoksalt at vi nu står her med 0 point for de to kampe. Det hele kan dog være ligemeget, hvis vi bare sørger for at slå Rusland og gerne med et par mål.
Rusland er selvfølgelig ikke ude af EM endnu, og de kan - ligesom Danmark - spille sig videre til 1/8-finalerne, hvis de bare får ét point. Det vil formentlig være nok til en andenplads i gruppen for Rusland, men hvis Finland overrasker mod Belgien, vil et russisk point sende dem videre som en af de bedste 3'ere i grupperne. Rusland behøver altså ikke komme frem over isen, men kan spille på et uafgjort resultat. Hvis Danmark kommer hurtigt foran i kampen, er russerne dog nødt til at komme frem på banen, og dermed kan der blive plads til hurtige folk som Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite og deres giftige dybdeløb.
Vores spilforslag bliver, at Danmark fører ved pausen til odds 2.30 og at Danmark vinder med mindst to mål (-1,5 mål AH) til odds 3.00. Begge odds på Danmark mod Rusland er fundet hos bet365.dk.
Startopstillinger: Rusland - Danmark
Her ses startopstillingerne i Rusland - Danmark. Indledningsvist er der tale om vores forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe. De endelige startopstillinger i Rusland vs Danmark bliver bekræftet og opdateret forneden ca. en time før kampstart.
Rusland (bekræftet) | Danmark (bekræftet) |
M. Safonov | K. Schmeichel |
F. Kudrayshov | J. Mæhle |
I. Diveyev | A. Christensen |
G. Dzhikiya | J. Vestergaard |
M. Fernandes | S. Kjær (anf.) |
M. Ozdoev | D. Wass |
R. Zobnin | P. E. Højbjerg |
D. Kuzyayev | T. Delaney |
A. Miranchuk | Y. Poulsen |
A. Golovin | M. Damsgaard |
A. Dzyuba | M. Braithwaite |
Se Ruslands EM-trup | Se Danmarks EM-trup |
Sådan går Danmark videre ved EM 2020
Danmark skal altså først og fremmest vinde over Rusland, mens Belgien skal slå Finland. I så fald har Danmark, Finland og Rusland alle tre point, og så kommer de indbyrdes opgør i spil. Herunder ridser vi de forskellige scenarier op, som kan udspille sig på mandag i sidste spillerunde i Gruppe B ved EM 2020.
Danmark vinder 1-0 over Rusland
Hvis Danmark vinder med præcist 1-0 over Rusland er vi helt lige med Finland og Rusland, og så er det den samlede målscore i gruppen som tæller. Her er Danmark bedre end Rusland, fordi russerne led et stort 0-3 nederlag til Belgien i deres første kamp. Samtidig skal Danmark så håbe på, at Belgien vinder 1-0 eller med mere end ét mål over Finland. Dermed har Danmark nemlig enten en bedre målscore eller har lavet flere mål end Finland ved slutrunden, og dermed går Danmark videre som nr. 2 i gruppen.
Finland bliver dog nr. 2 i gruppen, hvis Danmark vinder 1-0 over Rusland, mens Finland kun taber 2-3, 3-4 etc. til Belgien. Det er nok utænkeligt, at Finland laver så mange mål mod belgierne, men man skal aldrig sige aldrig.
Danmark vinder 1-0 og Finland taber 1-2
I et ikke helt utænkeligt scenarie, hvor Danmark vinder 1-0 og Finland taber 1-2 til Belgien, vil Danmark og Finland være helt lige på målscore. Dermed er det reglen om færrest disciplinære point som bliver tiebreaker. Lige nu har Danmark fået tre gule kort, mens Finland har fået fire, så Danmark er altså marginalt bedre stillet her. Vi skal derfor undgå at få dumme advarsler mod Rusland, i tilfælde af at resultaterne bliver 1-0 i Parken og 2-1 til Belgien.
Danmark scorer mindst to mål mod Rusland
Hvis Danmark vinder med to mål (f.eks. 2-0 eller 3-1), eller bare scorer mindst to mål og vinder f.eks. 2-1, 3-2, 4-3 etc., og Finland vel at mærke taber til Belgien, bliver vi nr. 2 i gruppen. Det er fordi Danmark i så fald har scoret flest mål i de indbyrdes kampe mod Finland og Rusland.
Finland får point mod Belgien
Kort sagt gælder det altså om at slå Rusland, helst med et par mål til Danmark og samtidig krydse fingre for at Belgien slår Finland. Skulle Finland overraske og tage point mod Belgien, bliver vi helt sikkert ikke nr. 2 i gruppen.
Men det vil ikke være forbi endnu, for Danmark kan stadig gå videre som en af de fire bedste 3'ere i grupperne. Det kræver selvfølgelig stadig en sejr mod Rusland, men tre point mod Rusland vil muligvis være nok til at komme i betragtning som en af de fire bedste 3'ere.
Som resultaterne er gået i de seneste dage, er der dog stor risiko for, at fire lande ender på tredjepladserne med fire point. Derfor er det ikke sikkert, at en sejr over Rusland vil være nok, og uanset hvad skal Danmark vinde med mindst to mål over Rusland for at få en god nok målscore i regnskabet med de øvrige 3'ere i grupperne.
Lige nu er stillingen over tredjepladserne lige nu, mandag d. 21. juni kl. 9:00, som følger:
Stillingen over tredjepladserne i EM grupperne | |||
Land | Kampe | Point | Målscore |
Schweiz | 3 | 4 | 4-5 |
Portugal | 2 | 3 | 5-4 |
Østrig | 2 | 3 | 3-3 |
Finland | 2 | 3 | 1-2 |
Spanien | 2 | 2 | 1-1 |
Kroatien | 2 | 1 | 1-2 |
TV og Livestream: Se Danmark mod Rusland gratis på nettet
Danmarks kamp mod Rusland kan se gratis på nettet hos DR.dk. Det er nemlig DR1 som viser den skæbnesvangre kamp mod Rusland ved EM 2020 i fodbold, og dermed kan man også livestreame Danmark mod Rusland gratis på nettet via DR.dk eller DRs TV app.
Det betyder, at alt der kræves for at se Danmark mod Rusland på nettet, er en stabil internetforbindelse og et medie til at se kampen på. Det kunne f.eks. være din smartphone, tablet eller PC. Har du en Chromecast eller lignende tekniske anordninger, er det også mulig at caste streamet fra Danmark mod Rusland til dit fjernsyn.
Alle EM 2020-kampene kan nemlig også ses med livestream hos Viaplay.dk. Mere herom via linket forneden.
Klik her for mere information om EM 2020 livestream
Danmark vs Rusland statistik og historie
Danmark har kun stået overfor Rusland én gang i historien efter Sovjetunionens fald. Det var i en venskabskamp d. 29. december 2012, hvor Danmark under Morten Olsens ledelse tabte 0-2 i Parken foran 13.593 tilskuere. På det danske hold dengang var Thomas Sørensen anfører i målet, mens Christian Eriksen og Simon Kjær var det eneste fra den nuværende EM 2020 trup, som var på banen for Danmark. Daniel Wass varmede dengang bænken i hele kampen.
Ser vi længere tilbage i historien, og på tiden hvor Rusland var en del af Sovjetunionen, er der spillet flere landskampe mellem landene. Danmark mødte nemlig USSR, som Sovjetunionen blev betegnet, ni gange fra 1956 til 1985. Der er ikke det store at skrive hjem om, set med danske øjne, da Danmark tabte otte af de ni kampe.
Danmarks eneste sejr over Rusland/Sovjetunionen kom i en af de mest legendariske danske landskampe i historien, nemlig den famøse 4-2 sejr over Sovjetunionen i Idrætsparken d. 5. juni 1985. Sejren her var afgørende for, at Danmark spillede sig til VM for første gang i historien. Det sovjetiske hold var dengang et af de stærkeste på kontinentet, og havde bl.a. verdensklasse-målmanden Rinat Dasayev i målet. Han kunne dog ikke forhindre Preben Elkjær og Michael Laudrup i at score to mål hver i den fantastiske VM-kvalifikationskamp. Per Frimann, som i dag kommenterer EM 2020 for Viasat, kom i øvrigt på banen i anden halvleg i stedet for Jesper Olsen.
Den historiske kamp mod Sovjet kan i øvrigt ses i sin fulde længde her på DR.dk, hvis man har brug for at komme i Danish Dynamite-stemning inden braget mod Rusland.
Danmark har altså ikke just den indbyrdes statistik mod russerne på vores side, når det gør løs mod Rusland i Parken i den afgørende EM 2020-kamp mandag d. 21. juni kl. 21:00.