Rusland EM 2020 Fodbold

Ruslands trup og kampe ved EM 2020 i fodbold

Se Ruslands spillertrup, kampe og odds ved EM 2020 i fodbold. Få overblik over Ruslands EM-kampprogram, russernes vej til EM i kvalifikationen og landets historie i europamesterskabet.

Rusland er et af de mere interessante lande ved EM 2020 i fodbold, set med danske øjne. Rusland er nemlig én af Danmarks tre modstandere i gruppespillet ved EM 2020, og vi kan se frem til en spændende kamp mod russerne i Parken mandag d. 21. juni.

Rusland var værter ved det seneste VM, og er igen værter ved EM 2020, hvor Skt. Petersborg danner rammen om flere EM-kampe. Rusland skal selv spille to af deres kampe i Skt. Petersborg, hvor den sidste mod Danmark som bekendt skal spilles i Parken.

Rusland har altså fordel af hjemmebane i to af tre gruppekampe ved EM i fodbold, og det forbedrer naturligvis nationens chancer for at gå videre fra gruppespillet. De er dog kommet i en hård pulje med både Danmark, Belgien og til dels Finland, hvor sidstnævnte gjorde det så godt i kvalifikationen, at Pukki og Co. nu er klar til landets første EM-slutrunde i fodbold. 

I denne optakt til Rusland ved EM i fodbold ser vi nærmere på profilerne i Ruslands EM-trup, og på deres vej til slutrunden i EM-kvalifikationen. Endvidere kaster vi et blik på Ruslands odds ved EM 2020, og artiklen opdateres løbende under EM i fodbold med bl.a. odds på Ruslands EM-kampe.

Få det komplette overblik over Rusland ved EM 2020 forneden. Benyt hurtig-links i oversigten herunder til at springe til den ønskede del af Rusland-optakten til EM 2020, eller scroll for at læse artiklen i sin helhed.

Rusland ved EM 2020:

Læs også:

 

Ruslands kampe ved EM 2020

Herunder ses Ruslands kampprogram ved EM 2020 samt odds på Ruslands EM-kampe. Odds er fundet hos bookmakeren bet365, og opdateres løbende med nye odds på Ruslands næste kamp under hele EM 2020.

Ruslands EM 2020 Kampe
Tidspunkt Kamp Odds
Lørdag d. 12/6
21:00
Belgien - Rusland
Gruppe B | Skt. Petersborg
1: 1.66
X: 4.00
2: 4.75
Onsdag d. 16/6
15:00
Finland - Rusland
Gruppe B | Skt. Petersborg
1: 5.50
X: 3.75
2: 1.65
Mandag d. 21/6
21:00
Rusland - Danmark
Gruppe B | København
1: 4.00
X: 3.30
2: 1.95
Spil på EM hos bet365*

Se hvem der viser Ruslands kampe i TV Programmet for EM 2020 eller se hele kampprogrammet for EM i fodbold her.

 

Ruslands trup til EM i fodbold

Den russiske landstræner, Stanislav Cherchesov, udtog onsdag d. 2. juni den endelige EM 2020 spillertrup for Rusland.

Vanen tro er Ruslands Premier League stærkt repræsenteret i den russiske trup, da størstedelen af Ruslands EM 2020 spillertrup gør sig i de største russiske klubber. Men der er også enkelte russere som til dagligt spiller under sydligere himmelstrøg. Det drejer sig bl.a. om Valencias Denis Cheryshev, Aleksandr Golovin fra Monaco og Aleksei Miranchuk fra Atalanta.

Anfører Artem Dzyuba er velnok et af de mest kendte navne i Ruslands EM trup sammen med den bunderfarne 37-årige Yuri Zhirkov.

Se hele Ruslands trup til EM 2020 i fodbold forneden:

Ruslands EM 2020 trup
# Spiller Alder* Landskampe / Mål** Klub 
Målmænd
12 Yuri Dyupin 33 0 / 0 Rubin Kazan
1 Anton Shunin 34 12 / 0 Dynamo Moskva
16 Matvey Safonov 22 1 / 0 FC Krasnodar
Forsvar
14 Giorgiy Dzhikiya 27 33 / 1 Spartak Moskva
3 Igor Diveev 21 4 / 0 CSKA Moskva
2 Mario Fernandes 30 29 / 5 CSKA Moskva
4 Vyacheslav Karavaev 26 13 / 2 Zenit Skt. Petersborg
13 Fedor Kudrayshov 34 44 / 1 Antalyaspor
5 Andrey Semenov  32 26 / 0 Akhmat Grozny
24 Roman Evgeniev 22 1 / 0 Dynamo Moskva
Midtbane
8 Dmitri Barinov 24 5 / 0 Lokomotiv Moskva
18 Yuri Zhirkov 37 104 / 2 Zenit Skt. Petersborg
6 Denis Cheryshev  30 30 / 12 Valencia
21 Daniil Fomin 24 4 / 0 Dynamo Moskva
17 Aleksandr Golovin 25 38 / 5 AS Monaco
23 Daler Kuzyaev 28 34 / 2 Zenit Skt. Petersborg
- Andrey Mostovoy
(Ude med Corona)
23 8 / 0 Zenit Skt. Petersborg
26 Maksim Mukhin 19 2 / 0 Lokomotiv Moskva
7 Magomed Ozdoev 28 32 / 4 Zenit Skt. Petersborg
19 Rifat Zhemaletdinov 24 4 / 0 Lokomotiv Moskva
11 Roman Zobnin 27 35 / 0 Spartak Moskva
Angreb
22 Artem Dzyuba (anfører) 32 52 / 29 Zenit Skt. Petersborg
10 Anton Zabolotny  29 13 / 1 FC Sochi
9 Aleksandr Sobolev 24 6 / 3 Spartak Moskva
25 Denis Makarov 23 0 / 0 Rubin Kazan
15 Aleksei Miranchuk 25 33 / 5 Atalanta
20 Aleksey Ionov 32 35 / 4 FK Krasnodar
Landstræner
Stanislav Cherchesov 57 Landstræner siden 2016
* Spillerens alder ved starten på EM 2020
** Landskampe / mål før starten på EM 2020

 

Optakt: Ruslands EM 2020 hold

Miranchuk tvillingerne med Ruslands landstræner Cherchesov
Miranchuk-tvillingerne poserer sammen med Ruslands landstræner Stanislav Cherchesov (foto: shutterstock.com)

Ruslands EM-trup byder på masser af spillere, som til dagligt gør sig i den hjemlige Premier League i Rusland. Mange af navnene i den russiske EM trup ringer nok ikke mange klokker hos den gennemsnitlige danske fodboldfan, men der er alligevel et par spændende profiler på Ruslands EM hold, som er værd at fremhæve. Det hele starter naturligvis med Ruslands anfører og topscorer i EM-kvalifikationen.

Artem Dzyuba

Zenit Skt. Petersborg-angriberen Artem Dzyuba er anfører for Rusland, og viste vejen til EM i kvalifikationen med sine 9 mål i de 10 kvalkampe. I indeværende sæson i Premier League i Rusland er han i skrivende stund (maj, 2021) noteret for 16 mål i 26 kampe for Zenit. Dzyuba måler 197 cm, og er naturligvis stærk i luftrummet, men han er også en formidabel afslutter med fødderne. Han bliver endvidere 32 år i august 2020, så han har erfaringen med sig på banen.

Artem Dzyuba er en rigtig russer i den forstand, at han aldrig har spillet for andet end russiske klubber i sin karriere, og han står p.t. noteret for 50 landskampe for Rusland med 26 mål til følge. Han bliver med stor sandsynlighed Ruslands farligste våben under slutrunden, og hopper direkte ind på førstepladsen på vores liste over profiler på Ruslands EM hold.

Aleksandr Golovin

På andenpladsen på vores profil-liste har vi Aleksandr Golovin. 24 år gammel og spiller til dagligt hos AS Monaco i Frankrig. Golovin huserer på den offensive midtbane, og scorede i EM-kvalifikationen to mål for Rusland i 8 kampe.

Golovin er iflg. altid velinformerede transfermarkt.com den næstmest værdifulde spiller, målt i russiske rubler, på Ruslands EM hold, og han bliver også en vigtig brik i Ruslands offensiv ved EM. Han er dog kun noteret for fem mål på landsholdet i sine 36 kampe indtil nu, så han er ingen stor målsluger. Heller ikke i Ligue 1, hvor han i denne sæson indtil nu er noteret for 19 kampe, fire mål og otte assists hos Monaco.

Mario Fernandes

Den dyreste spiller i Ruslands EM trup, iflg. transfermarkt.com, hedder Mario Fernandes. Den 29-årige offensive højreback på Ruslands EM hold har ikke just et russisk klingende navn, og det skyldes at han er født i Brasilien, hvor karrieren begyndte hos Gremio.

Det var en turbulent start på karrieren for Mario Fernandes, som røg ind i en depression i sin tid i Gremio, og på et tidspunkt måtte efterlyses hos politiet, da han gik under jorden. Han drak alt for meget alkohol og dukkede ofte op til træningerne beruset. Efter et besøg hos en psykolog, fik han dog karrieren på rette køl igen. Han blev udtaget til det brasilianske landshold tilbage i 2011, men nåede ikke flyet, da han havde været ude og drikke natten før.

Derfor blev han udelukket fra Brasiliens landshold i tre år, og da CSKA Moskva hentede ham til Rusland i 2012, blev det startskuddet til et nyt liv som russisk statsborger i 2016. Han taler dog kun meget lidt russisk, men har eftersigende lovet, at han i det mindste vil forsøge at lære sproget, så han kan synge med på nationalsangen før kampene.

Fernandes er indtil nu noteret for 22 landskampe for Rusland og to mål. Til dagligt spiller han stadig i CSKA Moskva, hvor han dog primært huserer på højre midtbane og efterhånden har rundet 260 kampe for klubben.

Øvrige russiske profiler

Det er ikke hver dag, man ser et brødrepar på et landshold, og da slet ikke tvillingebrødre, som begge huserer på midtbanen. Men i form af Aleksey Miranchuk og Anton Miranchuk har Rusland netop et tvillingepar på holdet, som har fået deres opvækst hos Lokomotiv Moskva. Aleksey er siden skiftet til Atalanta i Serie A, og han er også den eneste Miranchuk som har fået plads i Ruslands EM 2020 trup. 

Også forsvarsspilleren Georgiy Dzhikiya fra Spartak Moskva, som spillede i alle 10 EM-kvalifikationskampe for Rusland, fremstår som en profil værd at nævne, og det samme gør forsvarsspilleren Denis Cheryshev fra Valencia samt midtbanespillerne Magomed Ozdoev fra Zenit og Aleksey Ionov fra FK Krasnodar.

 

Kvalifikation: Vejen til EM

I EM-kvalifikationen var Rusland i gruppe med Belgien, Skotland, Cypern, Kasakhstan og San Marino. Det havde været en overraskelse af dimensioner, hvis ikke Belgien og Rusland skulle snuppe EM-billetter i denne gruppe, og således gik det da også med Belgien som gruppevindere. Rusland vandt 8 af deres 10 kampe, men tabte begge opgør mod Belgien med samlet 2-7. Kvalifikationen kom dermed i hus med ni point flere end Skotland på tredjepladsen, og var således aldrig i fare.

Undervejs i kvalifikationen lammetævede Rusland San Marino med hele 14-0 samlet over de to kampe, hvilket selvfølgelig bidrager betragteligt til Ruslands flotte målscore på 33-8 i kvalifikationen. Artem Dzyuba, Ruslands anfører, blev topscorer for russerne i kvalifikationen med sine 9 mål i de 10 EM-kvalkampe, hvor Dzyuba fik spilletid i dem alle. Også midtbanespilleren Denis Cheryshev gjorde sig positivt bemærket med sine fem mål i kun fem EM-kvalkampe. 

Se Ruslands resultater og målscorere i EM 2020-kvalifikationen:

Belgien - Rusland: 3-1
Mål: D. Cheryshev

Kasakhstan - Rusland: 0-4
Mål: D. Cheryshev, D. Cheryshev, A. Dzyuba og A. Beysebekov (selvmål)

Rusland - San Marino: 9-0
Mål: M. Cevoli (selvmål), A. Dzyuba (str.), F. Kudrasjov, Anton Miranchuk, A. Dzyuba, A. Dzyuba, F. Smolov, F. Smolov og A. Dzyuba 

Rusland - Cypern: 1-0
Mål: A. Ionov

Skotland - Rusland: 1-2
Mål: A. Dzyuba og S. O'Donnell (selvmål)

Rusland - Kaskhstan: 1-0
Mål: M. Fernandes

Rusland - Skotland: 4-0
Mål: A. Dzyuba, M. Ozdoev, A. Dzyuba og A. Golovin

Cypern - Rusland: 0-5
Mål: D. Cheryshev, M. Ozdoev, A. Dzyuba, A. Golovin og D. Cheryshev

Rusland - Belgien: 1-4
Mål: G. Dzhikiya

San Marino - Rusland: 0-5
Mål: D. Kusjajev, S. Petrov, Aleksei Miranchuk, A. Ionov og N. Komlichenko

 

Ruslands Historie ved EM i fodbold

Rusland vandt det første EM i fodbold i historien tilbage i 1960 i Frankrig, men hed selvfølgelig dengang Sovjetunionen og omfattede spillere fra en bred vifte af lande under sovjetisk kontrol. Som Sovjetunionen høstede Rusland flere store triumfer i international fodbold, og tog også sølv ved EM i både 1964,1972 og 1988. Mellem 1972 og 1988 lykkedes det dog ikke for Sovjetunionen at kvalificere sig til EM-slutrunden.

Da jerntæppet faldt i Europa i 1898 betød det enden på Sovjetunionen, og i 1992 deltog Rusland ved EM i fodbold under helt særlige omstændigheder - nemlig som et Fællesskab af Uafhængige Stater. Først fra EM 1996 i England har Rusland deltaget ved EM i fodbold som "Rusland", og under det russiske flag er den bedste placering en semifinale ved EM 2008 i Østrig/Schweiz.

Alle Ruslands placeringer ved EM i fodbold:

Ruslands EM Historie
EM Slutrunde Placering
1960 - Frankrig Europamestre
1 ud af 4
1964 - Spanien Andenplads
2 ud af 4
1968 - Italien Fjerdeplads
4 ud af 4
1972 - Belgien Andenplads
2 ud af 4
1988 - Vesttyskland Andenplads
2 ud af 8
1992 - Sverige Gruppespil
8 ud af 8
1996 - England Gruppespil
14 ud af 16
2004 - Portugal Gruppespil
10 ud af 14
2008 - Østrig/Schweiz Semifinale
3 ud af 16
2012 - Polen/Ukraine Gruppespil
9 ud af 16
2016 - Frankrig Gruppespil
23 ud af 24

Gå til Rusland ved EM 2020-oversigten eller til oversigten over alle lande ved EM 2020.