16. juni 2021
Italien - Schweiz optakt: Gruppe A kamp ved EM 2020 i fodbold
Nabolandene Italien og Schweiz mødes i Gruppe A i den sene kamp kl. 21.00 i dag onsdag d. 16. juni ved EM 2020 i fodbold. Livestream Italien vs Schweiz på nettet hos DR som viser kampen ved EM i fodbold!
Italienerne og schweizerne har mødt hinanden et hav af gange gennem tiderne, men dette bliver det første opgør mellem Italien og Schweiz ved en slutrunde siden VM 1962. Det er mere end 10 år siden de sidst stod overfor hinanden i en venskabskamp. Dengang endte det 1-1. Læs mere mere om den indbyrdes statistik og historie nederst i denne optakt til Italien vs Schweiz.
Italien kom flyvende fra land med en stensikker 3-0 sejr over Tyrkiet, mens Schweiz skuffende kun fik 1-1 mod Wales. Schweiz havde fortjent mere i det opgør, men fik ikke lukket kampen med målet til 2-0. Nu er Schweiz presset til at hente et resultat mod Italien på Olimpico, hvor Azzurri ikke har tabt siden Danmark slog Italien med 3-2 d. 8. september 1999. Italien har samtidig ikke lukket et mål ind endnu i 2021, og de har ikke tabt en landskamp siden 2018. Kan Schweiz stille noget op mod Roberto Mancinis stærke landshold?
Læs mere om Italien vs Schweiz i optakten forneden, hvor vi kommer med bud på odds- og spilforslag til Italien mod Schweiz, samt de to landes startopstillinger i kampen i Gruppe A.
Italien - Schweiz optakt
Odds på Italien - Schweiz
Italien - Schweiz EM 2020 - Gruppe A |
||
Kampstart: Onsdag d. 16. juni kl 21.00 |
||
Spillested: Olimpico, Rom |
||
TV/Streaming: DR 1 / DR.dk / Viaplay.dk |
||
Odds fra bet365.dk | ||
1 | X | 2 |
1.65 | 3.60 | 5.75 |
Over/Under 2,5 mål | ||
2.20 | - | 1.66 |
Spil hos bet365* |
Spilforslag og optakt: De bedste odds på Italien vs Schweiz
Italien er kendt som et landshold, der spiller defensivt og på at få et resultat. Men det har ændret sig i nyere tid og i hvert fald efter ansættelsen af Roberto Mancini som landstræner. Italien spillede sprudlende angrebsfodbold mod Tyrkiet i åbningskampen ved EM 2020, og vandt fortjent 3-0. Sejren var ikke et mål for stor, og det var en fornøjelse at se Gli Azzurri folde sig ud på hjemmebane i Rom.
Italien har nu vundet deres ni seneste kampe uden at lukke et mål ind. Men det er ikke på bekostningen af offensiven, at det italienske forsvar er bundsolidt. For Italien kommer frem til masser af chancer i deres kampe. Ciro Immobile har f.eks. scoret i fire af de sidste fem landskampe for Italien, og havde hele seks afslutninger mod Tyrkiet. Insigne blev noteret for fem afslutninger og Berardi fire. Også Chiellini, Bonucci, Spinazzola og Barella havde to forsøg hver.
Vi forventer at se et offensivt orienteret italiensk mandskab igen her mod Schweiz. En sejr vil sende Italien på seks point, og dermed vil de azurblå være klar til 1/8-finalerne inden den tredje kamp mod Wales i gruppen.
Schweiz var også fremadrettet i deres spil mod Wales, men formåede ikke at få det samme output som Italien. Trods stor overvægt i spil og chancer, måtte Schweiz nøjes med skuffende 1-1 mod waliserne. Det betyder, at Schweiz helst skal have noget med fra denne kamp. Et point vil være fint mod Italien, for dermed kan Schweiz måske gå videre med et point mod Tyrkiet. Taber Schweiz derimod her, vil de med sikkerhed været pisket til at vinde den sidste.
Italien, som er ubesejret i de sidste 28 kampe med 23 sejre og 21 clean sheets, vil frem over stepperne, og Schweiz får formentlig ikke noget godt ud af at stille sig ned og forsøge at forsvare den hjem. Schweizerne er også bedst, når de kommer frem over isen, og hvis de skal slå Italien - for første gang siden 1993 - er de nødt til at prøve at ryste det stærke italienske forsvar. Man må i hvert fald forvente at Schweiz er nødt til at score, hvis de vil have point ud af denne kamp, og derfor forventer vi også at se Xhaka og Co. gå efter at komme på tavlen.
Vi tror det kan ende ud i en kamp som byder på mindst tre scoringer, og Over 2,5 mål giver et flot odds 2.20. Samtidig har vi fidus til Lorenzo Insigne som målscorer i kampen til odds 3.00. Han spillede godt mod Tyrkiet, ligesom resten af det italienske hold, og vi tror han går et stort EM 2020 i møde.
Startopstillinger: Italien - Schweiz
Her ses startopstillingerne i Italien - Schweiz. Indledningsvist er der tale om vores forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe. De endelige startopstillinger i Italien vs Schweiz bliver bekræftet og opdateret forneden ca. en time før kampstart.
Italien (forventet) | Schweiz (forventet) |
Gianluigi Donnarumma | Yann Sommer |
Giovanni Di Lorenzo | Nico Elvedi |
Leonardo Bonucci | Manuel Akanji |
Giorgio Chiellini (anf.) | Fabian Schär |
Leonardo Spinazzola | Kevin Mbabu |
Nicolo Barella | Granit Xhaka (anf.) |
Jorginho | Remo Freuler |
Manuel Locatelli | Ricardo Rodriguez |
Dominico Berardi | Xherdan Shaqiri |
Ciro Immobile | Breel Embolo |
Lorenzo Insigne | Haris Seferovic |
Se Italiens EM-trup og odds | Se Schweiz' EM-trup og odds |
TV og Livestream: Se Italien mod Schweiz gratis på nettet
Italien mod Schweiz kan ses med gratis livestream hos DR.dk. Det er nemlig DR1 som i Danmark viser Gruppe A-kampen ved EM 2020 i TV, og dermed er der mulighed for at logge ind på DR.dk og se kampen direkte på din mobil, tablet eller computer.
Alt der kræves for at live streame Italien - Schweiz er altså adgang til internettet, hvorefter du gratis kan se Italien vs Schweiz på nettet hos DR.
Alle EM-kampene, inkl. Italien vs Schweiz, kan også ses med livestream hos Viaplay.dk. Mere herom via linket forneden.
Klik her for mere information om EM 2020 livestream
Italien vs Schweiz statistik og historie
Italien og Schweiz har mødt hinanden et hav af gange siden de første gang stod overfor hinanden i en venskabskamp i 1911. Faktisk havde Italien og Schweiz allerede spillet to venskabskampe mod hinanden, da Titanic sank d. 15. april 1912 og fire gange inden 1. verdenskrig brød ud i sommeren 1914. Det siger lidt om den lange fodboldhistorie mellem nabolandene Italien og Schweiz.
I alt er der registeret 57 landskampe mellem de to nationer, og ikke overraskende er det italienerne som er på toppen i det indbyrdes regnskab. 28 sejre til Italien, 22 uafgjorte og kun 7 sejre til Schweiz er det blevet til gennem tiderne.
Langt størstedelen af de indbyrdes landskampe har været i venskabsregi, men en del af kampene fandt sted i den hedengangne centraleuropæiske turnering for landshold, Dr. Gero Cup, som blev afviklet fra 1927-1960. Der har dog også været en del opgør mellem Italien og Schweiz i kvalifikationen til VM og EM gennem tiderne.
Første gang de to landede tørnede sammen i opgør af større betydning, var ved VM i 1954. Her var Schweiz og Italien havnet i gruppe 4 sammen. I gruppespillet sejrede Schweiz først med 2-1, men da der var dødt løb i stillingen ift. hvem der skulle gå videre fra gruppens andenplads, måtte der en ekstra playoff kamp til mellem Schweiz og Italien. Den vandt schweizerne også med 4-1. Schweiz røg ud i den efterfølgende kvartfinale mod Østrig i en 7-5 sejr til østrigerne. Jo jo, der var gang i målscoringen dengang.
Otte år senere, ved VM 1962, stod Italien og Schweiz igen overfor hinanden i gruppespillet. Her vandt Italien med 3-0 bl.a. takket været to mål af Giacomo Bulgarelli. I kassen havde Italien i øvrigt Lorenzo Buffon, som er fætter til Gianluigi Buffons bedstefar. Og i forsvaret spillede Cesare Maldini, far til AC Milan-legenden Paolo Maldini.
Schweiz og Italien har også mødt hinanden i kvalifikationen til EM 1968, VM 1974, EM 1988, VM 1994 og EM 2000. Men det seneste møde ved en slutrunde, skal vi altså finde tilbage i 1962. Sidst de to lande mødtes var i en venskabskamp d. 5. juni 2010, som endte 1-1 i Schweiz. Uafgjort er i øvrigt resultatet af de sidste tre venskabskampe mellem landene i 2006 (1-1), 2009 (0-0) og 2010 (1-1).
Afslutningsvist er det værd at nævne, at Schweiz ikke har slået Italien siden 1993.