Italien vs Tjekkiet

3. juni 2021

Italien - Tjekkiet optakt: Formstærke Azzurris EM 2020 generalprøve

Stadio Renato Dall'Ara i Bologna lægger græstæppe til mødet mellem Italien og Tjekkiet, der i mødes i en testkamp frem mod EM 2020 fredag d. 4. juni. kl. 20.45. Se optakt med spilforslag til mødet her, hvor Italien er store favoritter til at løbe med sejren. 

Italien - Tjekkiet
EM 2020 Testkamp
Kampstart:
Fredag d. 4. juni kl 20:45
Spillested:
Stadio Renato Dall'Ara, Bologna
TV:
-
Odds fra Bet365.dk
1 X 2
1.60   3.75  5.50
Spil hos Bet365*

 

Italien - Tjekkiet optakt

Italien er store favoritter, når de står overfor Tjekkiet i deres sidste testkamp inden det går løs ved EM 2020. Det forventes da også at Roberto Mancini kommer til at stille stærkt op, efter at man gav flere af reservespillerne spilletid i mandagens 7-0 sejr over San Marino. Selvom man skal passe på med at lægge for meget i sådan et resultat, så var det endnu engang en understregning af, at Italien ser skarpe ud forud for slutrunden, hvor The Azzurri ligner en af favoritterne til at gå hele vejen. I gruppespillet er man havnet i Gruppe A, hvor modstanderne hedder Tyrkiet, Schweiz og Wales. En gruppe, der på forhånd ligner en overkommelig opgave at spille sig videre fra. 

Sejren over San Marino forlængede italienernes stime som ubesejret til nu at være på 26 kampe. Vi skal således tilbage til d. 10. september 2018 for at finde det seneste nederlag for Støvlelandet, der dengang tabte med 1-0 til Portugal i Nations League. En imponerende bedrift, der vidner om at Mancini har bragt det italienske landshold tilbage på verdenstoppen. 

Fredagens modstander fra Tjekkiet spiller deres første testkamp inden EM, hvor der også venter et møde mod Albanien fire dage efter på tirsdag. Tjekkiet er på forhånd spået et svært EM, hvor de er havnet i Gruppe D sammen med Kroatien, Skotland og England. Tjekkerne møder i første runde Skotland, og det er en must win kamp for Joroslav Silhavys mandskab, hvis de vil gøre sig forhåbninger om at komme videre fra gruppespillet. 

Mens Italien har gjort rent bord ved VM kvalifikationen indtil videre med tre sejre over Nordirland, Bulgarien og Litauen, så har Tjekkiet haft noget større problemer. Efter en 6-2 sejr over Estland fik man 1-1 mod Belgien, inden man tabte med 1-0 til Wales, hvilket placerer tjekkerne på en andenplads i deres gruppe efter Belgien. 

De seneste indbyrdes møder mellem Italien og Tjekkiet var tilbage i 2013 i forbindelse med VM-kvalen. Her vandt Italien med 2-1 på hjemmebane, mens det omvendte opgør i Tjekkiet endte målløst. En af målscorerne fra sejren var Giorgio Chiellini, der i dag er anfører for Italien og formentlig en af de første mand på holdkortet for Roberto Mancini. 

 

Spilforslag til EM-testkampen Italien - Tjekkiet

7-0 sejren over San Marino var noget nær den perfekte optakt til opgøret her det for det italienske mandskab, der atter formåede at holde nullet. Det var syvende gang i træk, at Italien kunne gå fra banen med et Clean Sheet, og det vidner om, at det er besværligt for modstandernes hold at komme frem til chancer og mål. Det er forventet at Mancini kommer til fredagens kamp med et slagkraftigt hold, hvor de sidste ting skal testes af, inden det går løs mod Tyrkiet d. 11. juni i åbningskampen ved EM 2020.

Derfor er det forventet, at vi kommer til at se et hjemmehold i noget der minder om den stærkeste startellever. Det samme er ikke nødvendigvis tilfældet hos gæsterne, der som sagt har en kamp mod Albanien fire dage efter. Det skal dog med, at Tjekkiet på papiret har et hold, der på deres gode dage kan drille alle hold. I EM-kvalen slog man England med 2-1, ligesom man også har spillet 1-1 mod Belgien i foråret. Med adskillige tjekkiske spillere der til dagligt spiller i Premier League, Serie A og Bundesligaen, er der ingen tvivl om, at Italien skal spille op til deres bedste, hvis de skal vinde generalprøven før EM.

Det ligner på forhånd en kamp, hvor kampbilledet kommer til at blive Italien på bolden, mens tjekkerne får svært ved at komme frem til chancer. Vi forventer ikke det bliver nogen målrig affære, men alligevel skal Mancinis tropper have gode chancer for at snuppe sejren. Vi forsøger os derfor med et byg-væddemål der går på Italien sejr + U4 mål til odds 2.30 hos bet365.dk. Et spilforslag der er gået hjem i fem af Italiens seneste seks kampe. 

Spil hos Bet365*

 

Startopstillinger: Italien vs Tjekkiet

Der kommer sandsynligvis mange spillere i aktion hos både Italien og Tjekkiet, hvor de to trænere kan bruge testkampen til at se spillerne an, inden det går løs ved EM slutrunden fra den kommende uge. 

Her ses forventede startopstillingerne til EM testkampen mellem Italien og Tjekkiet. De bekræftede startopstillinger offentliggøres en time før kampstart.

Italien Tjekkiet
Gianluigi Donnarumma Tomas Vaclik
Giovanni Di Lorenzo Vladimir Coufa
Leonardo Bonucci David Zima
Giorgio Chiellini Ondrej Celustka
Leonardo Spinazzola Jan Boril
Bryan Cristante Tomas Soucek
Manuel Locatelli Tomas Holes
Nicolo Barella Jakub Jankto
Dominico Berardi Vladimir Darida
Ciro Immobile Alex Kral
Lorenzo Insigne Patrik Schick
Se Italiens EM 2020 trup Se Tjekkiets EM 2020 trup

Spil hos Bet365*