Østrig vs Nordmakedonien ved EM 2020 i fodbold

10. juni 2021

Østrig - Nordmakedonien optakt: Gruppe C kamp ved EM 2020 i fodbold

Søndag d. 13. juni. 2021 sparkes Gruppe C i gang ved EM 2020, med et møde mellem Østrig og Nordmakedonien kl. 18.00 i Bukarest. Læs med her i optakten, hvor vi bl.a. ser på startopstillinger, livestream og spilforslag til odds på Østrig mod Nordmakedonien.

Hverken Østrig eller Nordmakedonien kan prale af de helt store meritter ved EM i fodbold. Alpenationen Østrig har kun to gange tidligere været med til en EM-slutrunde, mens Nordmakedonien som selvstændig nation får EM debut her i 2021.

Østrig og Nordmakedonien var også i gruppe sammen i kvalifikationen til EM 2020. Her sejrede Østrig i begge indbyrdes kampe med 6-2 i samlet målscore (4-1 i Skopje, 2-1 i Wien), og Østrig er da også store favoritter hos bookmakerne til at slå Nordmakedonien for tredje gang i træk.

Men Østrig har faktisk aldrig vundet en kamp ved en EM-slutrunde i fodbold, og de kommer op mod et makedonsk landshold som spiller deres første kamp nogensinde ved en slutrunde. Mon ikke Nordmakedonien kommer til at slås til sidst bloddråbe i forsøget på at undgå nederlag i deres debutkamp. Der er under alle omstændigheder lagt op til et spændende og historisk opgør i Gruppe C søndag d. 13. juni på Arena Naționala i Bukarest. 

Læs mere om Østrig vs Nordmakedonien i vores optakt forneden til den første af i alt seks kampe fra Gruppe C ved EM 2020.

Østrig - Nordmakedonien optakt

 

Odds på Østrig - Nordmakedonien

Østrig - Nordmakedonien
EM 2020 - Gruppe C
Kampstart:
Søndag d. 13. juni kl 18:00
Spillested:
Arena Naționala, Bukarest
TV/Streaming:
DR1 / DR.dk / Viaplay.dk
Odds fra bet365.dk
1 X 2
1.65 3.60 6.00
Over/Under 2,5 mål
2.30 - 1.61
Spil hos bet365*

 

Spilforslag til Østrig vs Nordmakedonien odds

Lad os bare starte med at slå fast: Nordmakedonien har scoret 14 mål i fem kampe i 2021. Det er altså ikke et hold blottet for målscoringspotentiale. Ni af målene er kommet i de tre VM 2022-kvalifikationskampe i marts, hvor Nordmakedonien tabte med 3-2 til Rumænien her på Arena Nationala i Bukarest. Derefter rundbarberede makedonerne Liechtenstein med 5-0 hjemme og - hold nu fast - besejrede Tyskland på udebane med 2-1. Pandev og Elmas var mændene bag de to mål på Schauinsland-Reisen-Arena i Duisburg, og det er da også to af holdets største stjerner. De skal levere ved dette EM, hvis debutanterne fra Nordmakedonien skal have en chance for at spille sig videre fra Gruppe C.

Man må altså ikke undervurdere dette makedonske mandskab, hvilket Joachim Löw og tyskerne kan skrive under på med stor fed Penol 1000 sprittusch. De to testkampe før EM bød på 1-1 mod Slovenien og 4-0 over Kasakhstan, så Igor Angelovskis nordmakedonske landshold kommer også ind til slutrunden med dugfriske godkendte resultater.

Det samme kan måske ikke helt siges om Østrig. Alpelandet vandt i overbevisende stil deres gruppe i det seneste Nations League foran Norge, Rumænien og Nordirland med 13 ud af 18 point, og rykkede dermed op i Nations League A. Men 2021 har ikke været helt så godt et år for Østrig. VM 2022-kvalifikationen er startet skidt med 2-2 mod Skotland og 0-4 hjemme mod Danmark. Godt nok slog Østrig Færøerne ind imellem de to kampe med 3-1, men de nåede at komme bagud 0-1 i kampen og en sejr over Færøerne er i sig selv ingen større bedrift.

Østrigs kampe op til EM 2020 har budt på et 0-1 nederlag ude mod et "alternativt" England-hold på Riverside Stadium i Middlesbrough, og derefter en skuffende 0-0'er hjemme mod Slovakiet i EM-generalprøven. To testkampe uden østrigske scoringer er vel ikke den bedste optakt.

Nu står Østrig så overfor et godt kørende Nordmakedonien, og de to hold mødtes i øvrigt også i kvalifikationen til EM 2020. Her vandt Østrig begge kampe med 2-1 hjemme og 4-1 ude tilbage i 2019. Nordmakedonien kom altså på tavlen begge gange, og siden da ser Nordmakedonien ud til at være blevet bedre, mens det modsatte kan siges om Østrig.

Vi spår et tæt opgør, som dog nok tipper ud til Østrigs fordel. Men vi er ikke 100% overbeviste om, at Nordmakedonien ikke kan få noget med fra kampen, og så godt er odds 1.65 på Østrig heller ikke. Til gengæld er der et rigtig godt odds på en målrig kamp. Over 2,5 mål giver odds 2.30, så bookmakerne forventer bestemt ikke mange mål. Men der har altså været mål i støvlerne hos Nordmakedonien i 2021, og i øvrigt gik begge de indbyrdes opgør i EM 2020-kvalifikationen mellem landene over 2,5 mål; i alt 8 mål i to kampe. 

Vores spilforslag bliver Over 2,5 mål til odds 2.30, som er fundet hos bookmakeren bet365.

Spil hos bet365*

 

Startopstillinger: Østrig - Nordmakedonien

Her ses startopstillingerne i Østrig - Nordmakedonien. Indledningsvist er der tale om vores forventede startopstillinger baseret på landenes seneste kampe. De endelige startopstillinger i Østrig vs Nordmakedonien bliver bekræftet og opdateret forneden ca. en time før kampstart.

Østrig Nordmakedonien
Daniel Bachmann Stole Dimitrievski
Martin Hinteregger Boban Nikolov
David Alaba (anfører) Darko Velkovski
Aleksander Dragovic Visar Musliu
Stefan Lainer Stefan Ristovski
Andreas Ulmer Ezgjan Alioski
Xaver Schlager Enis Bardhi
Konrad Laimer Arijan Ademi
Julian Baumgartlinger Eljif Elmas
Marcel Sabitzer Aleksandar Trajkovski
Sasa Kalajdzic Goran Pandev (anfører)
Bænken
- -
Se Østrigs EM-trup Se Nordmakedoniens EM-trup

 

TV og Livestream: Hvem viser Østrig - Nordmakedonien?

Østrig vs Nordmakedonien kan ses i TV på DR1. I Danmark er det nemlig TV3 og Danmarks Radio som viser alle EM 2020-kampene i TV, og opgøret i Gruppe C mellem Østrig og Nordmakedonien vises altså hos DR. 

Vi anbefaler at se vores EM 2020 TV Program her for mere information om EM 2020 kampene i TV. Alle EM 2020-kampene også ses med livestream hos Viaplay.dk. Mere herom via linket forneden.

Klik her for mere information om EM 2020 livestream

 

Østrig optakt

 

Østrig EM 2020 Fodbold

På trods af en stærk østrigsk EM trup, der tæller navne som David Alaba, Julian Baumgartlinger, Aleksander Dragovic og Marcel Sabitzer, der alle har adresse rundt om i de største tyske klubber i Bundesligaen, så er det et østrigsk mandskab, der ikke har den store EM erfaring. 

To gange tidligere, i 2008 og 2016 har Østrig været med til en EM slutrunde. I 2008 som værtsnation sammen med Schweiz, mens det i 2016 har været den eneste gang, landet har klaret sig igennem nåleøjet i kvalifikationen. Selvom det selvfølgelig er stort at kvalificere sig til en slutrunde, så er det næppe to slutrunder som de østrigske fans husker tilbage på med glæde. Begge gange er det nemlig endt med exit i gruppespillet uden at hente en eneste sejr. 

Seks kampe, nul sejre og fire nederlag lyder de kedelige facts for Østrig i EM sammenhæng. Derfor kan det østrigske landshold også skrive historie, hvis de lever op til favoritværdigheden og henter en sejr over Nordmakedonien i første runde. Med en gruppe, der ud over de to nationer består af Ukraine og Holland, er Østrig formentlig pisket til at hente en sejr i deres første kamp, hvis de vil gøre sig nogle forhåbninger om et videre avancement, da Nordmakedonien på forhånd er spået til at være det svageste hold i gruppen. 

I kvalifikationen til EM 2020 sluttede Østrig på en andenplads i kvalifikationsgruppe G med 19 point og en målscore på 19-9. Seks sejre, et enkelt remis og tre nederlag blev det til i en gruppe, hvor de andre nationer var Polen, Nordmakedonien, Slovenien, Israel og Letland. I Nations League Gruppe B var østrigerne mere imponerende med en førsteplads og 13 point foran Norge, Rumænien og Nordirland. 

I VM 2022 kvalifikationen har Østrig fået en noget sværere start, efter man led et historisk stort nederlag på hjemmebane med hele 4-0 til Danmark. Trods en 3-1 sejr over Færøerne, så spillede Østrig også 2-2 mod Israel, hvorfor der nu allerede er pres på i forhold til at snuppe førstepladsen og den direkte billet til VM, som Danmark har sat sig solidt på med tre sejre. 

Inden Østrig åbner deres EM 2020 mod Nordmakedonien, venter to testkampe mod England d. 2. juni, og Slovakiet fire dage senere.

Se odds på Østrig ved EM 2020 her

 

Nordmakedonien optakt

 

Nordmakedonien

Den nordmakedonske EM trup vrimler ikke just med store profiler, men den er langtfra blottet for kvalitet. Størstedelen af Nordmakedoniens EM-spillere huserer til dagligt i den hjemlige liga, og det er måske ikke navne som danske fodboldfans generelt er bekendt med. Til gengæld stikker navne som Goran Pandev og Ezgjan Alioski formentlig ud hos mange danske fans. Goran Pandev er en toperfaren målsluger, som til dagligt spiller i Serie A for Genoa, mens Alioski har været en kæmpe profil hos Leeds United i Premier League. 

På trods af et lidt profilfattigt mandskab hos Nordmakedonien, skal man dog ikke undervurdere dem på forhånd. Resultaterne har været opadgående i de seneste år for makedonerne. Tidligere var man prügelknabe i de fleste kampe man stillede op i, men det er ikke tilfældet længere, hvor man kun har tabt tre af de seneste 20 kampe på tværs af alle turneringer.

Et kig på EM kvalifikationen viser, at nordmakedonerne ikke var langt fra at kvalificere sig direkte til EM slutrunden. Det blev dog kun til 14 point og en tredjeplads i gruppen. De sluttede fem point efter Østrig, og den eneste forskel på de to lande var reelt de indbyrdes opgør som Østrig vandt. Ser man bort fra de to nederlag til Østrig spillede en Nordmakedonien en fin EM-kvalifikation, hvor de brød deres seedning og bl.a. sluttede foran Slovenien, hvilket der næppe var mange som havde regnet med på forhånd.

Nordmakedoniens billet til EM 2020 kom altså ikke gennem EM-kvalifikationen, men derimod gennem Nations League Playoffs, hvor fire hold fra Liga D spillede om en enkelt plads. Her besejrede man Kosovo med 2-1 i semifinalerne, mens Georgien blev besejret med 1-0 i finalen. Den store målhelt blev den 37-årige Goran Pandev, som sikrede EM-billetten med målet mod Georgien. Pandev, som allerede er den mest scorende spiller i Nordmakedoniens landsholdshistorie, er i sandhed en spillende legende hos makedonerne.

Pandevs mål og sejren over Georgien sikrede altså Nordmakedonien en billet til deres første EM slutrunde i nationens historie. På trods af landet først blev optaget som en selvstændig nation i 1994 og derfor har en relativ kort tidshorisont sammenlignet med mange andre europæiske nationer, så bliver det uden tvivl om stor oplevelse for både spillere og fans at overvære sommerens slutrunde.

Med et befolkningstal på omtrent to millioner er Nordmakedonien en af de mindste deltagende nationer målt på indbyggere. Ifølge bookmakernes odds til slutrunden, så er makedonerne også de største underdogs overhovedet til at løbe med trofæet sammen med Finland. F.eks. er der hos Bet365 odds 501.00 på Nordmakedonien løfter EM trofæet, hvilket også må påpeges at være en af de største sensationer i fodboldhistorien, hvis det skulle ske.

Læs også: Odds på Nordmakedonien ved EM 2020

Selvom Nordmakedonien har den måske svageste trup af alle hold ved sommerens slutrunde, så viste holdet så sent som i foråret, at de skal tages seriøse og kan ende med at gå fra prügelknabe til potentielle favoritdræber. En 2-1 sejr over Tyskland i VM kvalifikationen sendte chokbølger igennem fodbold Europa og vidner om, at alle nationer kan komme i problemer mod de hårdt kæmpende østeuropæere, hvis man har en off-day. 

Nordmakedonien spiller ligesom Østrig to testkampe inden EM 2020. D. 1. juni spillede man 1-1 mod Slovenien, mens Kasakhstan venter d. 4. juni. 

 

Østrig vs Nordmakedonien statistik og historie

Østrig og Nordmakedonien har kun to gange tidligere stået overfor hinanden, siden sidstnævnte blev erklæret som et selvstændigt land af Fifa i 1994. Begge møder faldt i forbindelse med EM 2020 kvalifikationen, hvor man havnede i samme gruppe og hvor Østrig vandt begge opgør,  hvilket var en stor grund til det var dem og ikke Nordmakedonien, som løb afsted med andenpladsen i Gruppe G. 

Det første møde blev spillet i runde fire, hvor Østrig tog til Skopje og hentede en stensikker 4-1 sejr på bl.a. to mål af målræven Marko Arnautovic. Helt så overbevisende gik det ikke i Østrig, hvor makedonerne var tæt på at rejse hjem med point, men i sidste ende måtte se sig slået med 2-1 på mål af Stefan Lainer og David Alaba for hjemmeholdet. 

Kampbilledet var i store træk ens i begge kampe, med østrigerne som det dominerende hold med mest boldbesiddelse og flest afslutninger. Et kampbillede der formentlig kommer til at gentage sig i dette møde, hvor vi forestiller os at det bliver Østrig som vil være mest ivrige efter at jagte en sejr.  

Spil hos bet365*