Esbjerg vs FC København

11. februar 2020

Esbjerg - FC København: Starter Solbakken og Co. foråret med tre point?

Superligaen begynder igen i denne weekend med 21. spillerunde, og det bliver Esbjerg og FC København som åbner forårssæsonen fredag d. 14. februar kl. 19:00 på Blue Water Arena. Her er Esbjerg på jagt efter dyrbare point i kampen mod nedrykning, mens gæsterne fra FC København skal forsøge at lukke hullet op til FC Midtjylland med en sejr. FCM spiller først deres kamp i 21. spillerunde mandag aften hjemme mod Lyngby.

I denne Esbjerg vs FCK optakt har vi set på odds hos bookmakeren Youbet, hvor FC København er komfortable favoritter før kampstart. Lige nu er der odds 5.35 på Esbjerg, 3.70 på uafgjort og odds 1.66 på FCK. Bookmakeren har altså en stærk tiltro til, at FCK kan åbne foråret med en sejr. Løverne vandt da også deres fire sidste Superliga-kampe i efteråret, hvor Esbjerg tabte deres tre sidste. Esbjerg har også haft en skidt optakt i træningskampene op til forårsstarten i Superligaen. Læs mere i optakten forneden eller besøg Youbet for odds på alle kampene i Superligaens 21. spillerunde.

Spil hos Youbet*

Esbjerg vs FC København optakt

Esbjerg tabte fire ud af de sidste fem kampe i efteråret, hvor den eneste undtagelse var en sejr over Silkeborg på udebane. Ellers blev det til 2-1 nederlag mod Brøndby, AGF og SønderjyskE inden efteråret blev rundet af med et 3-0 nederlag i Randers.

I vinterens transfervindue har Esbjerg hentet en række spillere ind på lejekontrakter, og klubben forsøger sig dermed med samme redningsplan som ved EfBs sidste nedrykning i 2017/18. Dengang lejede Esbjerg også en masse spillere, og man kan altid stille sig selv det spørgsmål, om lejesvendende nu også går all-in på opgaven, velvidende at de formentlig er væk igen til sommer.

EfB har hentet Søren Reese i FCM, Franz Brorsson i Malmö FF, Ante Erceg i Brøndby, Rafal Kurzawa i SC Amiens og Vito Mannone hos Reading - alle på lejekontrakter - og det er altså svært at tro på, at de skal kunne vende tingenes tilstand for Esbjerg. Herudover har Esbjerg også hentet Kevin Conboy i Randers, men har til gengæld også sendt Jesper Lauridsen den anden vej.

Læs også: Hvem rykker ud af Superligaen i 2019/20?

Skal man tro resultaterne i træningskampene i januar og februar, venter der ikke lysere tider forude for Esbjerg. Fire ud af de fem træningskampe er tabt, hvor bl.a. Kolding har slået Esbjerg med 3-4 i januar. Den eneste træningskamp som ikke blev tabt, var en 2-2 kamp mod Fredericia. Vi er meget skeptiske ift. Esbjergs chancer for at undgå nedrykning i denne sæson, men måske kan cheftræner Lars Olsen kan få vendt bøtten inden det er for sent.

FC København har ikke gjort det helt store væsen af sig i transfervinduet, men har dog spenderet 25 mio. kr. på Mikkel Kaufmann i AaB, og har derudover hentet Ragnar Sigurdsson hjem til klubben igen. Kaufmann forventes ikke at blive en del af startopstillingen endnu i FCK, og Sigurdsson er nok også mest hentet ind til bredden. Vi kan derfor forvente at se samme FCK-mandskab i starten af det nye år, som vi også så i sidste sæson.

I træningskampene har FCK'erne ikke just væltet sig i mål, og det blev faktisk kun til ét af slagsen i tre testkampe i Atlantic Cup i Portugal. Dame N'Doye spillede alle 90 minutter mod AGF i finalen i Atlantic Cup for nyligt, og Jens Stage meldes også i bedring hos københavnerne. Til gengæld er Boilesen og Wind stadig skadet, og Viktor Fischers kampform er også stadig et stort spørgsmålstegn.

Læs også: Vinder FCK det 14. mesterskab i 2019/20?

Spilforslag: FCKs stærke defensiv holder Esbjerg på nul point

FCK fik kun scoret ét mål i åbent spil i de tre testkampe i Portugal, men til gengæld lukkede de også kun ét mål ind. Defensiven ser solid ud hos Ståle Solbakkens mandskab, og er måske FCKs største force i øjeblikket. Til gengæld kniber det en smule offensivt med at skabe et stort antal målchancer og mål i kampene.

Chancen for flere FCK mål bør dog være til stede her mod Esbjerg, som ikke har set gode ud defensivt på det seneste. Hverken i de sidste kampe i efteråret eller i de fem testkampe, som klubben er noteret for i januar og februar. Her lykkedes det heller ikke for Esbjerg at score i de to sidste, som blev tabt med 1-0 og 2-0 mod FC Orenburg fra Rusland og Slovacko fra Tjekkiet.

Vi tror Esbjerg får svært ved at score mod FCK-mandskabet, og forventer også, at FCK kommer på tavlen mindst én gang. Måske kun én gang. Vores spilforslag bliver FCK vinder til 0 til odds 2.40 hos Youbet. Dermed er der gevinst hvis FCK vinder 0-1, 0-2, 0-3 etc. 

Spil hos Youbet*