Birmingham City Football Club vs Derby County Football Club

9. september 2021

Fredag d. 10/9: Spilforslag til Birmingham vs Derby og sydamerikansk VM kval m.m.

Landskamppausen er efterhånden overstået, men fredag d. 10. september presser vi det sidste ud af VM-kvalifikationen i denne omgang, når der spilles sydamerikansk VM 2022-kvalifikationskampe natten til fredag, dansk tid. Her skal Argentina og Brasilien begge i aktion på hjemmebane mod henholdsvis Bolivia og Peru. Netop Argentina og Brasilien var involveret i en vaskeægte skandalekamp søndag aften, og det bliver spændende at se, hvad der sker i de to landes næste kampe.

Vi starter altså dagens spilforslag meget tidligt kl. 01:30 natten til fredag i Sydamerika, og senere på dagen kan vi glæde os over at Superliga-bolden ruller igen. Her er der nemlig FC Midtjylland vs FC Nordsjælland og Brøndby vs Silkeborg på plakaten i den bedste danske række. Derudover kan vi også se frem til to kampe i den danske 1. division og et enkelt opgør i den engelske Championship mellem Birmingham og Derby.

Spilforslag fredag d. 10/9 2021:

 

Argentina - Bolivia

Spilforslag:

Argentina var involveret i et gigantisk drama søndag aften, da kampen mod Brasilien blev aflyst efter fire argentinske spillere skulle deporteres af Brasiliens sundhedsmyndigheder EFTER kampen var startet. Man behøver næppe gå meget mere i dybden med den spegede sag, men ord som kaotisk, dramatisk og pinligt for fodbolden dækker det vidst meget godt.

De fire spillere var Emiliano Buendia og Emiliano Martinez fra Aston Villa samt Cristian Gabriel Romero og Giovani Lo Celso fra Tottenham. Tre af de fire startede på banen mod Brasilien, men de kommer ikke på banen her mod Bolivia. Alle fire har nemlig nu forladt den argentinske landsholdslejr og har sat kursen mod Europa.

For Tottenham-duoen Cristian Romero og Giovani Lo Celso venter der formentlig en skideballe og en bøde, når de returnerer til London, mens Sky Sports rapporterer at Martinez og Buendia er i første omgang er fløjet til Kroatien, hvor de kan træne inden de returnerer til England. Det vil nemlig spare dem for 10 dages Corona-karantæne på et hotel ved indrejse til Storbritannien. 

Selv om Argentina må undvære de fire Premier League-spillere i kampen mod Bolivia, er de alligevel gigantiske favoritter. Argentina er på andenpladsen i VM kvalifikationsgruppen med 4 sejre og 3 uafgjorte og en målscore på 12-6. Bolivia er næstsidst med kun én sejr, tre uafgjorte og fire nederlag, og bolivianerne har en målscore på 12-19. De lukker altså pænt mange mål ind, og de tabte også med 1-2 hjemme til Argentina i VM-kvalifikationen tilbage i oktober 2020. Argentina og Bolivia mødtes senest i slutningen af juni i Copa America, hvor Argentina igen slog Bolivia på udebane med 4-1. 

Ser vi på de fire seneste kampe mellem Argentina og Bolivia i Argentina, har Lionel Messi og Co. vundet alle fire med samlet 17-0. To af disse kampe (7-0 og 5-0) var venskabskampe i 2015, men også i 2016 vandt Argentina med 2-0 og 3-0 i henholdsvis VM 2018 kvalifikationen og Copa America.

De seneste hjemmekampe for Argentina mod Bolivia ligger altså en håndfuld år tilbage i kalenderen, men vi tror det ender med endnu en sikker hjemmesejr til argentinerne. Bolivia tabte forleden med 4-2 i Uruguay, og Argentina har altså friskere ben, da de ikke har været i kamp siden 3-1 sejren ude mod Venezuela d. 3. september.

Bolivia kommer dog ofte på tavlen i deres kampe, og har nu scoret mindst ét mål i de syv seneste VM-kval kampe. Kun i 5-0 nederlaget ude mod Brasilien i første runde af kvalifikationen blev de tildelt et æg. Der bør være udmærkede chancer for, at Bolivia også kommer på tavlen her. 

Derfor prøver vi med et spilforslag som er fundet via Byg Væddemål funktionen hos bet365. Her har vi valgt Argentina vinder, Over 3 mål i kampen og Begge Hold Scorer til et samlet odds 4.50.

Spil hos bet365*

 

Brasilien - Peru

Spilforslag:

Brasilien har indtil videre vundet samtlige syv kampe i VM kvalifikationen og har en samlet målscore på 17-2. De har fejet alt modstand af banen hidtil, men vi får selvfølgelig ikke svaret på, om de også ville kunne have slået Argentina i søndagens drama.

Ligesom Argentina må Brasilien se bort fra deres Premier League-spillere til denne kamp. De har nemlig fået forbud mod at rejse til sydamerika og deltage i landskampene af deres klubber, hvilket også ser ud til at få et dramatisk efterspil.

Medier som BBC, Goal og Sky Sports skrev i hvert fald onsdag, at det brasilianske fodboldforbund nu forsøger at få karantæne på fem dage til de i alt otte spillere, som ikke fik lov af deres klubber til at tage til landsholdssamling med det brasilianske landshold. Det drejer sig om Liverpools brasser-trio Roberto Firmino, Alisson og Fabinho, Manchester City-duoen Gabriel Jesus og Ederson samt Manchester Uniteds Fred, Chelseas Thiago Silva og Leeds' Raphinha.

Det brasilianske fodboldforbund forsøger angiveligt at udnytte en FIFA_regel om, at spillere som ikke frigives til landsholdstjeneste kan blive udelukket fra at spille for deres klubhold i fem dage efter landsholdssamlingen er slut. For de otte førnævnte spillere, kan det altså betyde, at de udelukkes fra at spille for deres klubhold indtil d. 15. september. 

Selv om Brasilien er uden hele otte af deres stærkeste navne, har de selvfølgelig stadig et hold bestående af mange kvalitetsspillere. Brasilien bør også kunne fortsætte stimen af sejre mod Peru, men gæsterne må alligevel øjne chancen for at få et overraskende resultat med fra Brasilien i lyset af de mange fravær.

Peru er da heller ikke noget dårligt hold. I sidste års Copa America var de blandt de sidste fire, og tabte kun med 1-0 til Brasilien i semifinalen. Derefter tabte Peru også bronzekampen til Colombia med 3-2. En kamp der først blev afgjort i de allersidste sekunder og sagtens kunne være faldet ud til Perus fordel. Siden har de spillet 1-1 mod Uruguay og slået Venezuela 1-0 i to hjemmekampe her i september i VM-kvalen. Det er altså et nogenlunde formstærkt peruviansk mandskab som gæster Brasilien.

Vi tror dog Brasilien kører en forholdsvis sikker sejr i land. Det bliver måske ikke en storsejr, men vi tror de kommer tidligt foran og kører sejren hjem. Derfor prøver vi med et spil til næsten dobbelt op på pengene. Nemlig Brasilien/Brasilien ved halvleg/fuldtid til odds 1.95 hos bet365.

Spil hos bet365*

 

Fremad Amager - Nykøbing FC

Spilforslag:

Fremad Amager fik en skidt start på sæsonen med nederlag i de tre første kampe, som bød på en samlet målscore på 1-8 i modstandernes favør. Men så slog Fremad Amager Viktoria med 5-0 i pokalen, og siden er det som om helhedsudtrykket er forbedret hos amagerkanerne. Dog er det stadig ikke blevet til voldsomt mange point, men de hentede dog den første sejr i NordicBet Ligaen med 2-0 hjemme over HB Køge d. 21. august. Endvidere har de taget endnu et skridt i pokalturneringen med en 2-1 sejr ude mod Holbæk i den seneste kamp d. 31. august.

Det er dog også blevet til yderligere tre nederlag i NordicBet Ligaen i august, men det har været mere acceptable nederlag - rent resultatmæssigt - på 1-2 mod både Jammerbugt og FC Fredericia, mens man også kun tabte 2-4 til Lyngby ude.

Stillingsmæssigt er det ikke helt godt for Fremad Amager, som nu er næstsidst med kun tre point. Men som sagt har der været tegn på bedring i de seneste 4-5 kampe, og fredagens hjemmekamp mod oprykkerne fra Nykøbing FC er en god chance for at snuppe sæsonens anden liga-sejr.

Det bliver dog ikke nogen nem opgave. Oprykkerne fra Nykøbing på Falster har gjort det over alt forventning indtil videre. De er på sjettepladsen i tabellen med ni point (V2-U3-T2) og en målscore på 12-11. De tabte sæsonpremieren i de sidste minutter med 1-2 hjemme mod Lyngby, og har derudover tabt 0-1 i Hvidovre. Men de laver altså nogle mål i deres kampe, og har bl.a. også været involveret i en 4-4 kamp mod FC Fredericia. De to sejre er kommet med 3-1 hjemme over HB Køge og 2-1 i Hobro. Endvidere har Nykøbing FC også netop ekspederet B.93 ud af pokalturneringen med en 1-0 sejr.

Vi ser for os et Fremad Amager-hold i bedring og på desperat jagt efter tre point, samt et gæstende oprykkerhold med selvtillid i sprøjten. Det kan meget vel gå hen og blive en underholdende kamp, hvor begge hold finder vejen til netmaskerne mindst én gang. Det er gæsterne som er favoritter på 1X2-markedet til odds 2.15, men spørgsmålet er om Nykøbing FC kan fortsætte de gode takter. I vores optik kan kampen svinge begge veje. 

Vi tror dog på en målrig kamp hvor begge hold scorer, og derfor bliver vores spilforslag Over 2,5 mål og BHS (Ja) til odds 1.95 hos bet365.

Spil hos bet365*

 

Esbjerg - Hobro

Spilforslag:

Esbjerg er stadig i en elendig forfatning ovenpå alt dramatikken med Peter Hyballa, og de jagter stadig sæsonens første sejr. Det samme er dog tilfældet for gæsterne fra Hobro, hvor der dog har været mere ro på ift. dramatik. Faktum er dog, at begge forhenværende Superliga-klubber har fået en rædderlig start på den nye sæson, og de vil begge se dette som en god chance for at komme på tavlen med den første sejr i sæsonen.

Esbjerg har brugt landskamppausen på at ryge ud af pokalturneringen med en 2-1 nederlag i Kolding, og i den sidste ligakamp før pausen spillede Esbjerg 1-1 ude mod oprykkerne fra Nykøbing. Hobro har ikke været i kamp i pokalen, hvor de røg ud allerede i forrige runde med et nederlag i straffekonkurrence efter 0-0 over 120 minutter mod Brabrand IF. I den sidste kamp før pausen fik Hobro 2-2 mod Hvidovre, men det var nærmest et mirakel at Hobro fik noget med fra den københavnske vestegn. Hvidovre boltrede sig i fine muligheder og var i øvrigt også foran to gange i kampen. En sen udligning af Hobros Kasper Høgh sikrede dog gæsterne et point, men helt fortjent var det ikke ift. spil og chancer.

Det er altså to hold, som er langt fra deres potentiale. Og der venter formentlig et tæt opgør med masser af nerve og fight, da begge klubber har hårdt brug for pointene. Vi tror det ender i en målfattig kamp, hvor begge hold vil have stort fokus på at holde modstanderne fra fadet. Esbjerg har også kun lavet fire mål i de syv første ligakampe i sæsonen, mens Hobro med syv mål snitter præcist 1,0 mål pr. kamp. Derfor spiller vi Under 2,5 mål til odds 2.07 hos bet365.

Spil hos bet365*

 

Birmingham - Derby

Spilforslag:

Birmingham er nr. 8 og Derby nr. 14 i Championship i England, inden der fredag aften kl. 21:00 fløjtes op i et møde mellem de to klubber på St. Andrew's i Englands næststørste by. 

Netop St. Andrew's har ikke været nogen god hjemmebane for Birmingham i denne sæson indtil videre. De har godt nok kun spillet to hjemmekampe indtil nu, men de har endnu til gode at vinde - og score - på eget græs. De startede nemlig med 0-0 hjemme mod Stoke og tabte derefter 0-2 til Bournemouth. Til gengæld slog de så Luton 5-0 og spillede 1-1 mod Barnsley - begge på udebane - i de to seneste ligakampe. Ind imellem har Birmingham også tabt 0-2 hjemme på St-. Andrew's til Fulham i Carabao Cup. Alt i alt giver det tre hjemmekampe i sæsonen og en målscore på 0-4. 

Wayne Rooneys Derby var før denne sæson ikke spået gode chancer for en topplacering. I fjor klarede de kun med nød og næppe frisag i nedrykningskampen, hvor de sluttede med ét point flere end Wycombe under stregen. De har heller ikke hentet mange sejre i den nye sæson, nemlig kun én. Til gengæld har de så også kun tabt en, mens tre er endt uafgjort. De har altså vist sig svære at slå.

Samtidig har Derby scoret i alle deres tre udekampe i sæsonen på tværs af alle turneringer. Derfor kan der måske også være mål i vente her. Birmingham har nemlig scoret hele seks mål i deres to seneste liga-udekampe, og The Blues må også være forhippet på at få slettet nullet ud for scorede mål på eget græs i denne sæson. Vi forventer derfor et Birmingham-mandskab som blæser til angreb i en hjemmekamp, som de på papirer SKAL vinde. Men Derby har bestemt potentialet til at slå igen og gøre det svært for hjemmeholdet.

I slutningen af sidste sæson vandt Birmingham med 2-1 ude mod Derby, og det kan blive et lignende resultat her. Det taler dog mod en sejr til hjemmeholdet, at de ikke har slået Derby på eget græs siden 2013. Siden har Birmingham taget imod Derby otte gange på St. Andrew's uden at vinde (V0-U3-T5). 

Vi ser et tæt opgør for os, og ser fin værdi i et spil på uafgjort til odds 3.30. Samtidig prøver vi med et spil på, at begge hold finder netmaskerne og at der scores Over 2,5 mål i kampen. Det giver et fornuftigt odds 2.87 hos bet365. Der kan naturligvis kun blive gevinst på begge spil, hvis kampen ender 2-2, 3-3, 4-4 etc., men rammer vi bare ét af de to spil, vil der være sikret gevinst på kampen.

Spil hos bet365*