2. februar 2021
Tirsdag d. 2/2: Superliga opstart og 22. runde i PL
I dag, tirsdag d. 2. februar 2021, er ventetiden ovre for danske Superliga-fans. Bolden ruller nemlig igen i den bedste danske række, hvor vi kan se frem til Randers FC vs AC Horsens kl. 18:00, og Vejle vs AGF kl. 20.00. De to kampe har vi vanen tro dedikeret fulde optakter med spilforslag til, og de findes ved at klikke på links til kampene.
Endvidere har vi begået en række specials om odds på foråret og grundspillet i Superligaen hos Danske Spils Oddset. Dem finder du her:
- Hvem vinder Superligaen og hvem slutter i Top 3/6
- Hvem rykker ned fra Superligaen og hvem slutter sidst?
- Hvem bliver Superligaens topscorer og assistskonge?
- Specials: Spil på klubbernes præstationer i Grundspillet
Foruden Superliga-starten i dag kan vi også se frem til starten på 22. spillerunde i Premier League, hvor der i dag er fire kampe på programmet. Kl. 19:00 mødes Sheffield United og West Brom samt Wolverhampton og Arsenal, og kl. 21:15 er der Manchester United vs Southampton og Newcastle vs Crystal Palace på plakaten i det engelske.
I England spilles der også masser af kampe i de lavere rækker i dag, bl.a. fem kampe i Championship. I Tyskland er der DFB Pokal på programmet, og i Italien møder Inter og Juventus også i den første af to Coppa Italia-semifinaler, hvilket bestemt også er en lækkerbisken for fans af italiensk fodbold. Der spilles returopgør næste tirsdag i Torino.
De fire engelske Premier League-kampe på denne første tirsdag i februar 2021 ser vi nærmere på i Dagens Spilforslag forneden. Her er alle odds på de engelske kampe fundet hos dagens udvalgte bookmaker, bet365*.
Spilforslag til tirsdag d. 2. februar 2021
- 19:00 Sheffield United - West Bromwich Albion
- 19:00 Wolverhampton - Arsenal
- 21:15 Manchester United - Southampton
- 21:15 Newcastle United vs Crystal Palace
Sheffield United vs West Bromwich Albion
Sheffield Utd - WBA | ||
Kampstart: Tirsdag d. 2. februar kl 19:00 TV: TV3 Max |
||
Odds Betting Partner: bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
1.95 | 3.30 | 4.20 |
Spil hos bet365* |
Sheffield United tager hjemme mod West Brom i aften i et vaskeægte bundopgør mellem de to dårligste hold i Premier League indtil nu. I dette opgør bliver det i vores optik særligt spændende at følge hjemmeholdet. De kandiderede til at være det dårligste hold i Premier League nogensinde, da de ikke formåede at vinde en eneste af de første 17 kampe i ligaen i denne sæson. Men der er begyndt at komme mere fart over feltet hos Sheffield United, som i de seneste fire runder har fået to sejre. Først slog de Newcastle hjemme med 1-0, og i deres forrige kamp vandt de såmænd 2-1 på Old Trafford over Man United. Senest var The Blades på udebane mod Manchester City, som har været i helt vanvittig god form, og her tabte man også kun med 0-1. Det kunne ydermere været blevet til et point i kampens slutning, hvor John Fleck sparkede et forsøg få centimeter forbi City-målet.
Foruden de godkendte præstationer i de seneste PL-kampe, har Sheffield United også formået at spille sig videre til næste runde i FA Cuppen med en 2-1 sejr over Plymouth. Bevares, krisen er bestemt ikke ovre hos Sheffield United som stadig kun har otte point og 13 point op til nedrykningsstregen. Men bliver det til en sejr her mod West Brom, kan Sheffield United måske begynde at drømme om at afværge den nedrykning, som har lignet en realitet hele sæsonen.
Chancen for en hjemmesejr er bestemt også til stede her mod West Brom, som ikke er i særlig god form. De fik senest 2-2 hjemme mod Fulham, hvilket må have været befriende. De fem hjemmekampe forinden var nemlig alle tabt med 1-22 i samlet målscore. West Brom har af og til leveret nogle udmærkede kampe, som f.eks. da de fornyligt vandt med 3-2 ude over Wolverhampton, men der er langt imellem snapsene. Sejren i Wolverhampton var også den eneste i en stime på 11 kampe, og i øvrigt var den måske heller ikke helt fortjent, bedømt på spil og chancer i opgøret.
Hvorom alting er, så tror vi Sheffield United kommer stormende ud til dette opgør. De må have fået blod på tanden, og en sejr her vil betyde alverdens for The Blades. West Brom har selvfølgelig også brug for point, for de er næstsidst i tabellen med kun 12 point. Bundniveauet hos gæsterne har dog været latterligt lavt, og hvis de rammer en af deres dårlige dage, får de der svært her mod Sheffield som har spillet ganske fin fodbold i mange af deres kampe. Sheffield United er - trods de mange nederlag i sæsonen - aldrig rigtig blevet kørt ud af banen i kampene, og det samme kan bestemt ikke siges om West Brom. Særligt ikke på det seneste.
Vi spiller en hjemmesejr til odds 1.95 hos bet365, og gætter på en 2-0 sejr til Sheffield United som kampens resultat.
Wolverhampton - Arsenal
Wolverhampton - Arsenal | ||
Kampstart: Tirsdag d. 2. februar kl 19:00 TV: Xee |
||
Odds Betting Partner: bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
3.60 | 3.30 | 2.10 |
Spil hos bet365* |
På Molinuex tager Wolves imod The Gunners, og det er to hold med vidt forskellige formkurver. Mens Wolverhampton ikke har vundet i deres otte seneste Premier League-kampe, er Arsenal nu ubesejret i de sidste syv med fem sejre.
Wolves tabte senest med 0-1 ude mod Crystal Palace, og den mildest talt elendige form hos Wolverhampton er også noget, som er begyndt at bekymre klubbens manager, Nuno Espirito Santo. Efter nederlaget til Palace, udtalte han følgende iflg. BBC Sport:
"I første halvleg var vores organisation god, men ikke rent offensivt. Anden halvleg var ikke så god for os. Vi bevægede ikke bolden godt nok, så det var ikke en god kamp. Vi var organiserede, men vi var ikke farlige nok, som vi skulle have været. [..] Vi har en masse bekymringer - kreativitet, hastighed og at trænge gennem linjerne. Vi skal gøre det bedre."
Wolves skal helt sikkert gøre det bedre, hvis de skal have noget ud af dette møde med Arsenal. The Gunners har været rigtigt godt kørende på det seneste, og selv om de skuffende røg ud af FA Cuppen for nyligt med 0-1 til Southampton, har det set godt ud i Premier League. De sidste tre kampe har budt på 3-0 over Newcastle, 3-1 over Southampton og senest 0-0 hjemme mod topholdet Man United. I den seneste kamp spillede Arsenal en solid kamp defensivt, og holdt stort set United fra de helt store åbne målchancer. Og særligt i 2. halvleg var Arsenal godt spillende. Det blev godt nok til en nulløsning, men der var masser af positive ting at tage med fra kampen for Mikel Arteta.
Vi tror selvtillidsfyldte Arsenal fortsætter de gode takter her mod kriseramte Wolves og henter endnu en sejr til regnskabet. Odds 2.10 på Arsenal virker ganske godt betalt, når man indtænker de to holds aktuelle form.
Manchester United - Southampton
Man United - Southampton | ||
Kampstart: Tirsdag d. 2. februar kl 21:15 TV: Xee |
||
Odds Betting Partner: bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
1.45 | 4.50 | 7.00 |
Spil hos bet365* |
Manchester United har tabt terræn i topkampen med lokalrivalerne fra Manchester City, og The Red Devils er nu tre point efter Pep Guardiola og Co. og har ydermere spillet en kamp flere. Hvis City ikke skal stikke helt af i topkampen, skal United tilbage på vindersporet med en sejr her mod Southampton.
Det er nemlig kun blevet til én PL-sejr i de sidste fire kampe for Man United, som senest spillede 0-0 ude mod Arsenal. Særligt skuffende var det, at man fik 0 point ud af den seneste hjemmekamp mod bundholdet Sheffield United, som vandt med 2-1 på Old Trafford. Det var dog også det eneste nederlag for United i 15 PL-kampe, så der er ingen grund til at ringe med alarmen. 10 sejre er det blevet til i den stime af kampe.
Gæsterne fra Southampton er rutsjet ned på 11. pladsen i tabellen, og de er faktisk blandt de mest formsvage hold i rækken p.t. I de sidste ni kampe i PL har The Saints kun hentet én sejr. På udebane har de dog kun tabt to kampe (ud af ni) i sæsonen indtil videre, men de har lukket mål ind i de fleste af dem.
Southampton var sidst på udebane d. 16. januar, hvor de tabte 0-2 i Leicester. Siden har de spillet fire hjemmekampe i træk - to i FA Cuppen og to i Premier League. De vandt begge pokalkampe, men tabte efterfølgende de to næste hjemmekampe i Premier League med 1-3 til Arsenal og 0-1 til Aston Villa. De to PL nederlag i de sidste to kampe gør det til tre nederlag i træk i ligaen.
The Saints var dog lidt uheldige med at tabe deres seneste kamp mod Aston Villa. Bl.a. fik Southampton et mål underkendt for offside i kampens slutning, hvilket var endnu en af de dersens millimeter-beslutninger af VAR. Southampton skabte også nok chancer, og havde bl.a. en xG på 2.2 i kampen. Det betyder, at de "burde" havde scoret 2,2 mål i opgøret målt på chancernes størrelse.
Selv om gæsterne er i ringe form, tror vi på en tæt affære. Man United har vundet størstedelen af deres sejre i denne sæson med præcist ét mål, og generelt plejer begge hold at komme på måltavlen, når De Røde Djævle møder Helgene fra St. Mary's. De to holds fem seneste indbyrdes kampe har set ikke færre end 20 mål (fire i snit pr. kamp) og begge hold er kommet på tavlen hver gang.
Man United er gjort til forholdsvis store favoritter, og vi tror da også de hiver en sejr i land. Men vi tror også det bliver i en målrig og underholdende kamp, mellem to hold som helst skal ud og hente en sejr. For gæsterne vil ét point måske være godkendt, trods alt. Vi forsøger os med et spil på Man United + Over 2,5 mål i kampen til odds 2.00.
Newcastle United - Crystal Palace
Newcastle - Crystal Palace | ||
Kampstart: Tirsdag d. 2. februar kl 21:15 TV: TV3 Max |
||
Odds Betting Partner: bet365.dk |
||
1 | X | 2 |
2.80 | 3.20 | 2.60 |
Spil hos bet365* |
Newcastle United tager mod Crystal Palace hjemme på St. James' Park, og det er et opgør mellem to hold som fik en sejr i deres seneste kamp. Newcastle slog overraskende Everton ude med 2-0, og det var den første sejr til Newcastle i ni Premier League-kampe. Callum Wilson blev den store helt for Newcastle, da han scorede begge mål. Vi skulle dog helt frem til 20 minutter før tid, før Newcastle fik prikket hul på bylden, og sejren blev først cementeret med scoringen til 2-0 inde i overtiden.
Det var en kæmpe forløsning for Newcastle, som ikke havde vundet en kamp siden d. 12. december sidste år, hvor de slog WBA med 2-1 hjemme. Siden da er de blevet smidt ud af Carabao Cup, FA Cup og kun hentet to point i Premier League. Men nu fik de altså noget tiltrængt selvtillid, som der skal bygges videre på her mod Palace.
Gæsterne vandt dog også deres seneste kamp med 1-0 hjemme over Wolves. Det var samtidig også kun deres anden sejr i 10 kampe i Premier League. De slog også Sheffield United med 2-0 hjemme i den stime, men ellers har den bl.a. budt på 0-7 nederlag til Liverpool, 0-3 mod Aston Villa og 0-4 mod Manchester City. De har fået deres øretæver i december og januar, men har dog også fået et point mod hold som Tottenham, West Ham, Leicester og Arsenal.
Dette er i sandhed et svært opgør at spå om. Som vi ser det, har begge hold chancen for en sejr, og det bliver formentlig et tæt opgør mellem to hold, som ikke har scoret mange mål i de seneste mange kampe. Derfor hælder vi mest til uafgjort til odds 3.20 og gætter på 1-1 som kampens resultat.