Portugal EM 2020 Fodbold

Portugals trup og kampe ved EM 2020 i fodbold

Europamestrene Portugal er klar til titelforsvaret ved EM 2020 i fodbold. Se Portugals spillertrup, kampprogram og odds ved EM 2020, og læs mere om profilerne på Portugals hold, vejen til EM samt portugisernes historie ved EM i fodbold.

Portugal vandt EM i 2016, men de regerende Europamestre i fodbold måtte, som alle 24 lande ved EM 2020, igennem kvalifikationen til slutrunden, for at få lov at forsvare deres titel til sommer.

Portugal er langtfra blandt favoritterne før starten på EM 2020, men ses som en af de bedste outsidere i feltet. Det bliver med stor sandsynlighed Cristiano Ronaldos sidste optræden ved et EM i fodbold, og det bliver spændende at se, om han kan føre Portugal til et overraskende titelforsvar. Lige nu er der odds 9.00 på Portugal hos bet365.

I denne optakt til Portugal ved EM i fodbold ser vi nærmere på Portugals spillertrup, kampprogram og odds ved EM 2020. Benyt hurtig-links forneden til at springe til den ønskede del af Portugal-optakten til EM 2020, eller scroll for at læse artiklen i sin helhed.

Portugal ved EM 2020 i fodbold

Se mere om Portugal:

 

Portugals kampe ved EM 2020

Herunder ses Portugals kampprogram ved EM 2020 samt odds på Portugals EM-kampe. Odds er fundet hos bookmakeren bet365, og opdateres løbende med nye odds på Portugals næste kampe under hele EM 2020.

Portugals EM 2020 kampe
Tidspunkt Kamp Odds
Tirsdag d. 15/6
18:00
Ungarn - Portugal
Gruppe F | Budapest
1: 7.50
X: 4.33
2: 1.45
Lørdag d. 19/6
18:00
Portugal - Tyskland
Gruppe F | München
1: 3.30
X: 3.20
2: 2.25
Onsdag d. 23/6
21:00
Portugal - Frankrig
Gruppe F - Budapest
1: 3.30
X: 3.20
2: 2.25
Søndag d. 27/6
21:00
Belgien - Portugal
1/8 Finale | Sevilla
1: 2.45
X: 3.25
2: 3.00
Spil på EM hos bet365*

Se hvem der viser Portugals kampe i TV Programmet for EM 2020 eller se hele kampprogrammet for EM i fodbold her.

 

Portugals trup til EM 2020 i fodbold

Se Portugals EM 2020 trup forneden. Den portugisiske landstræner, Fernando Santos, udtog d. 20. maj 2021 Portugals EM 2020-trup.

Blandt de 26 spillere som skal repræsentere de forsvarende Europamestre ved EM 2020, er en lang række spillere som også var med på Portugals guldhold i 2016, heriblandt selvfølgelig anfører Cristiano Ronaldo.

Herunder ses Portugals trup til EM 2020 i fodbold:

Portugals trup ved EM 2020
# Spiller Alder* Landskampe / Mål** Klub 
Målmænd
1 Rui Patricio 33 93 / 0 Wolverhampton
12 Anthony Lopes 30 13 / 0 Lyon
22 Rui Silva 27 1 / 0 Granada
Forsvar
3 Pepe 38 115 / 7 Porto
5 Raphaël Guerreiro 27 46 / 2 Dortmund
6 José Fonte 37 46 / 0 Lille
- João Cancelo
(Udgået med Corona)
28 27 / 5 Manchester City
20 Diogo Dalot 22 0 / 0 AC Milan
4 Ruben Dias 24 28 / 2 Manchester City
2 Nelson Semedo 27 18 / 0 Wolverhampton
25 Nuno Mendes 18 5 / 0 Sporting CP
Midtbane
8 João Moutinho 34 131 / 7 Wolverhampton
10 Bernardo Silva 26 55 / 7 Manchester City
18 Ruben Neves 24 21 / 0 Wolverhampton
14 William Carvalho 29 66 / 4 Real Betis
11 Bruno Fernandes 26 29 / 4 Manchester United
13 Danilo Pereira 29 47 / 2 PSG
16 Renato Sanches 23 26 / 2 Lille
17 Goncalo Guedes 24 23 / 6 Valencia
19 Pedro Goncalves 22 2 / 0 Sporting CP
24 Sergio Oliveira 30 11 / 0 Porto
26 João Palhinha 25 4 / 1 Sporting CP
Angreb
7 Cristiano Ronaldo (anfører) 36 175 / 104 Juventus
21 Diogo Jota 24 14 / 6 Liverpool
23 João Felix 21 17 / 3 Atletico Madrid
9 André Silva 25 39 / 16 E. Frankfurt
15 Rafa Silva 28 21 / 0 Benfica
Landstræner
Fernando Santos 66 Landstræner siden 2014
* Spillerens alder ved starten på EM 2020
** Landskampe / mål før starten på EM 2020

 

Profilerne på Portugals EM hold

Cristiano Ronaldo i aktion for Portugal (foto: shutterstock.com)
Portugals superstjerne, Cristiano Ronaldo, i aktion for A Seleção (foto: shutterstock.com)

I spidsen for Portugals EM hold står den helt store profil Cristiano Ronaldo. Men Portugals hold ved EM 2020 kommer til at rumme masser af spændende spillere og profiler, og herunder kommer vi med vores bud på Portugals største profiler ved EM i fodbold i år.

Cristiano Ronaldo

Det kan godt være at Cristiano Ronaldo er blevet 36 år, når EM i fodbold sparkes i gang denne sommer, men han er stadig Portugals største navn og vigtigste spiller i truppen. Ronaldo behøver næppe nogen større introduktion, for sammen med Lionel Messi har Ronaldo været toppen af poppen i fodboldverdenen de sidste mange år. I dag slår han sine folder hos Juventus i Italien, hvor han ligeledes er gået direkte ind på holdet som klubbens helt store profil, og det siger vel i sig selv ikke så lidt, alderen og Juventus' øvrige trup taget i betragtning.

I EM kvalifikationen spillede Ronaldo 8 kampe og scorede 11 mål for Portugal, og i denne 2020/21 sæson lavede Ronaldo på 29 mål og to assists i 33 Serie A-kampe for Juventus. Det er altså i allerhøjeste grad stadig en Cristiano Ronaldo i topform, og som vi forhåbentlig kan forvente os meget af ved EM til sommer.

Bernardo Silva

En anden vigtig spiller på Portugals EM hold bliver formentlig Bernardo Silva. Den 26-årige offensive midtbane hos Manchester City blev noteret for tre mål i de 8 EM-kvalifikationskampe for Portugal, men endnu mere vigtig var hans i alt seks assists i kvalifikationen. Bernardo Silva gør det også ganske fint for The Citizens i Premier League, hvor han dog kun lavede to mål og seks assists i 26 PL-kampe for de nykronede engelske mestre.

På trods af Bernardo Silvas åbenlyse kvaliteter med en fodbold, var det dog primært pga. hans manglende overblik på de sociale medier, at han for alvor kom i mediernes søgelys i 2019. Nemlig da han på Twitter ville gøre grin med sin holdkammerat, og personlige ven, Benjamin Mendy. Det endte med at koste ham en spilledags karantæne og en klækkelig bøde, til trods for at bl.a. Mendy selv forsvarede Silvas tweet som værende en joke.

Ruben Dias

Med en profil i angrebet og på midtbanen allerede udpeget, kaster vi vores glans på en forsvarsprofil som tredjevalg. Ruben Dias er kun 24 år, men har været toneangivende i Manchester Citys jerndefensiv i den forgangne sæson. Han spillede også en stor rolle i de 8 EM-kvalifikations kampe (og i Nations League finals i 2019) for Portugal, og er en vigtig mand i det centrale forsvar hos "A Seleção".

Ruben Dias er en del af en Manchester City-trio hos Portugal bestående af ham selv, Bernardo Silva og Joao Cancelo.

Øvrige portugisiske profiler

Foruden ovenstående tre profiler på Portugals EM hold, er der en lang række andre spændende navne i truppen, hvoraf flere gør sig i Premier League til dagligt.

Bl.a. har Portugal hele fire Wolverhampton-spillere i truppen, nemlig keeperen Rui Patricio, Nelson Semedo i forsvaret og de to midtbanespillere Joao Moutinho og Ruben Neves. Endvidere er det værd at fremhæve Liverpool-angriberen Diogo Jota og ikke mindst Manchester Uniteds Bruno Fernandes, som for alvor har været en af de helt store stjerner i Premier League i den forgangne sæson.

Hertil kommer den aldrende Pepe, som efterhånden har rundet 38 år, men stadig gør sig gældende på topniveau hos Porto. Også den kun 21-årige Joao Felix, som kan spille både offensiv midtbane og venstre wing bliver spændende at følge hos portugiserne. Felix blev verdens tredjedyreste fodboldspiller, da han skiftede fra Benfica til Atletico Madrid i juli 2019 for lidt under en milliard danske kroner. Hos Atletico har han dog endnu ikke formået at gøre det helt store indtryk på banen, og har ikke opnået samme succes i Spanien, som han nød hos Benfica i Portugal.

Generelt vrimler det med velkendte navne hos Portugal, som råder over et toperfarent mandskab, hvoraf mange var med til at vinde EM i Frankrig i 2016.

 

Kvalifikation: Vejen til EM

De regerende Europamestre fra Portugal måtte ligesom alle andre hold ved EM 2020 igennem kvalifikationen, for at få chancen for at forsvare EM-trofæet denne sommer. Det lykkedes også forholdsvist sikkert for Portugal at spille sig videre til slutrunden via en andenplads i gruppe B. Her sluttede Portugal med 17 point for 8 kampe, tre færre end Ukraine på førstepladsen og tre flere end Serbien på tredjepladsen. 

Portugal kom dog lidt skidt i gang med EM-kvalifikationen, da de to første kampe endte uafgjort. Herefter deltog Portugal i Nations League-finals i sommeren 2019, som blev vundet efter sejre på 3-1 over Schweiz og 1-0 over Holland. Da EM-kvalifikationen blev genoptaget for Portugals vedkommende, vandt Ronaldo og Co. herefter samtlige kampe, undtagen et 2-1 nederlag ude mod gruppevinderne fra Ukraine.

Se Portugals resultater og målscorere i EM 2020-kvalifikationen:

Portugal - Ukraine: 0-0
Mål: Ingen

Portugal - Serbien: 1-1
Mål: D. Pereira

Serbien - Portugal: 2-4
Mål: W. Carvalho, G. Guedes, C. Ronaldo og B. Silva

Litauen - Portugal: 1-5
Mål: C. Ronaldo (str.), C. Ronaldo, C. Ronaldo, C. Ronaldo og W. Carvalho

Portugal - Luxembourg: 3-0
Mål: B. Silva, C. Ronaldo og G. Guedes

Ukraine - Portugal: 2-1
Mål: C. Ronaldo (str.)

Portugal - Litauen: 6-0
Mål: C. Ronaldo (str.), C. Ronaldo, Pizzi, G. Paciencia, B. Silva og C. Ronaldo

Luxembourg - Portugal: 0-2
Mål: B. Fernandes og C. Ronaldo

 

Portugals Historie ved EM i fodbold

Portugal har altid gjort det godt ved EM, når de ellers har kvalificeret sig til slutrunden. Fra det første EM i 1960 og til det bedste EM i 1992 deltog Portugal kun én gang i de ni slutrunder, nemlig i 1984 i Frankrig, hvor det blev til en plads i semifinalen.

Siden 1996 har Portugal deltaget ved EM hver gang, og den dårligste placering landet har fået nogensinde ved EM-slutrunderne, er to kvartfinaler i 1996 og 2008. Ellers har Portugal altid nået mindst en semifinale, og har selvfølgelig også taget sølv ved EM på hjemmebane i Portugal i 2004 og guld ved EM 2016 i Frankrig.

Sølv ved EM 2004

Der var lagt i kakkelovnen til en fodboldfest i Portugal tilbage i 2004, hvor holdets store stjerne, Cristiano Ronaldo året forinden var skiftet fra Sporting CP til Manchester United og i færd med at etablere sit navn som en af verdens bedste fodboldspillere. Forventningerne til Portugal var enorme på hjemmebane, og disse blev indfriet et langt stykke henad vejen. For Ronaldo blev det dog aldrig den helt store slutrunde.

I gruppespillet var Portugal kommet i pulje med Grækenland, Spanien og Rusland, og her snuppede portugiserne førstepladsen foran Grækenland, selv om grækerne faktisk slog Portugal med 1-2 i EMs åbningskamp. Cristiano Ronaldo reducerede til 1-2 i kampens 93. minut. Herefter blev Rusland og Spanien besejret med 2-0 og 1-0, uden Ronaldo kom på tavlen, og da grækerne kun fik ét point i de sidste to kampe, kunne Portugal altså avancere som gruppevindere.

I kvartfinalen slog Portugal England ud i straffesparkskonkurrence efter 1-1 i ordinær tid og yderligere 1-1 i forlænget. I semifinalen ventede Holland, og her kom Ronaldo igen på tavlen med kampens første mål til 1-0. Maniche gjorde det til 2-0 inden Andrade med et selvmål skabte fornyet spænding om kampens udfald. 2-1 føringen holdt dog hjem, og dermed var Portugal klar til EM-finalen på Estadio da Luz i Lissabon.

EM i 2004 sluttede som det begyndte, nemlig med Portugal vs Grækenland og en sejr til grækerne. Denne gang med 0-1 til Grækenland, hvor Angelos Charisteas steg til vejrs på et hjørnespark og pandede bolden i netmaskerne bag Ricardo i Portugals mål.

Guld ved EM 2016

Ved det seneste EM i Frankrig i 2016 lykkedes det så Portugal at gå hele vejen og vinde nationens første Europamesterskab. Det startede ellers ikke prangende for Portugal, som spillede alle tre kampe i gruppespillet uafgjort mod Island, Østrig og Ungarn. En gruppe Portugal på papiret burde have vundet, men i stedet avancerede fra på yderste mandat via en tredjeplads. 

I 1/8-finalerne var Portugal oppe mod Kroatien, og igen sluttede kampen uafgjort i ordinær tid. Der måtte forlænget spilletid til, før Quaresma i det 117. minut fik prikket den ind bag Subasic i det kroatiske mål. I kvartfinalen blev det igen uafgjort mod Polen efter 1-1 i ordinær tid og en målløs tillægstid, og herefter sejrede Portugal med 3-5 i straffe. 

Semifinalen stod mod EMs helt store overraskelse i 2016, nemlig Wales, som blev besejret med 2-0. Det var den eneste kamp ud af syv EM-kampe i 2016, som Portugal vandt i ordinær tid. I EM-finalen mod de franske EM-værter blev det nemlig også uafgjort (0-0) i ordinær tid, inden Eder sparkede EM-trofæet hjem til Portugal med et brag af et langskud i det 109. minut.

Alle Portugals placeringer ved EM i fodbold:

Portugals EM Historie
EM Slutrunde Placering
1984 - Frankrig Semifinale
3 ud af 8
1996 - England Kvartfinale
5 ud af 16
2000 - Belgien/Holland Semifinale
3 ud af 16
2004 - Portugal Andenplads
2 ud af 16
2008 - Østrig/Schweiz Kvartfinale
7 ud af 16
2012 - Polen/Ukraine Semifinale
3 ud af 16
2016 - Frankrig Europamestre
1 ud af 24

Gå til Portugal ved EM 2020-oversigten eller til oversigten over alle lande ved EM 2020.